Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2904007_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. september 2024
Nordatlantkontoret
Rune Kistrup
2024-10145
3395227
Besvarelse af spørgsmål nr. 1335 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1335 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og
Carl Valentin (SF).
Peter Hummelgaard
/
Lennart Houmann
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1335: Spm. om Danmark tidligere har udleveret personer til retsforfølgeldse i sager, hvor anklagerne mod de pågældende var mere end 14 år gamle
Spørgsmål nr. 1335 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om Danmark tidligere har
udleveret personer til retsforfølgelse i sager, hvor anklagerne
mod de pågældende var mere end 14 år gamle? Spørgsmålet
bedes besvaret senest 2 dage inden besvarelse af REU alm. del
- samrådsspørgsmål AÆ-BA.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Kompetencen til at træffe afgørelse i sager om udlevering af
personer til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse i andre lande
blev den. 1. juni 2016 overført fra Justitsministeriet til
Rigsadvokaten ved lov nr. 377 af 27. februar 2016 og
bekendtgørelse nr. 483 af 24. maj 2016.
Ved lov nr. 117 af 11. februar 2020 blev afgørelseskompetencen
overført fra Rigsadvokaten til domstolene, der træffer afgørelse
på baggrund af en indstilling fra Rigsadvokaten.
Der er som udgangspunkt ikke noget til hinder for at udlevere
en person til strafforfølgning i et andet land for en kriminel
gerning, hvor gerningstidspunktet ligger mere end 14 år tilbage
i tiden. Det er dog en forudsætning, at der ikke er indtrådt
forældelse efter den nationale lovgivning i det land, der anmoder
om udlevering.
I visse tilfælde kan det forhold, at det strafbare forhold er
forældet efter dansk ret, også have betydning for afgørelsen af,
hvorvidt der kan ske udlevering.
Efter udleveringslovens § 14 kan udlevering fra Danmark til et
andet EU-land afslås, hvis den strafbare handling, der danner
grundlag for udleveringsanmodningen (den europæiske
arrestordre) er omfattet af dansk straffemyndighed, og
strafansvaret eller adgangen til at fuldbyrde straf for den
pågældende handling samtidig ville være forældet efter dansk
ret. Det er således en betingelse for et afslag efter denne
bestemmelse, at den strafbare handling er omfattet af dansk
straffemyndighed, jf. straffelovens §§ 6-9a. Hvis der ikke er
dansk straffemyndighed, kan det forhold, at forholdene ville
være forældede efter dansk ret, ikke i sig selv føre til, at
udlevering nægtes. Afslagsgrunden i udleveringslovens § 14 er
en fakultativ (valgfri) afslagsgrund, hvilket betyder, at en dansk
domstol kan vælge at udlevere en person til et andet EU-land,
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1335: Spm. om Danmark tidligere har udleveret personer til retsforfølgeldse i sager, hvor anklagerne mod de pågældende var mere end 14 år gamle
selv om betingelserne for afslag i udleveringslovens § 14 er
opfyldte.
Efter udleveringslovens § 26 kan udlevering fra Danmark til et
tredjeland (dvs. et land uden for Norden og EU) for en strafbar
handling, der er omfattet af dansk straffemyndighed, ikke ske,
hvis strafansvaret eller adgangen til at fuldbyrde straf for den
pågældende handling ville være forældet efter dansk ret. Det er
således også her en betingelse, at den strafbare handling er
omfattet af dansk straffemyndighed, jf. straffelovens §§ 6-9a.
Hvis der ikke er dansk straffemyndighed, kan det forhold, at
forholdene ville være forældede efter dansk ret, ikke føre til, at
udlevering nægtes. Hvis der foreligger dansk straffemyndighed,
og forældelse er indtrådt efter dansk ret, udgør
udleveringslovens § 26 en obligatorisk afslagsgrund i forhold til
lande uden for Norden og EU.
For at en dansk domstol kan nægte udlevering med henvisning
til sagens alder, skal den strafbare handling altså både være
omfattet af dansk straffemyndighed og være forældet efter
dansk ret.
Det er ikke muligt på baggrund af søgning i Rigsadvokatens
elektroniske sagsbehandlingssystem at fremfinde oplysninger
om, hvorvidt Danmark tidligere har udleveret personer til
retsforfølgning i sager, hvor tiltalen mod pågældende var mere
end 14 år gammel. Disse oplysninger kan således alene
fremfindes ved en ressourcekrævende manuel gennemgang af et
betydeligt antal sager. Rigsadvokaten bemærker i den
forbindelse, at en søgning i Rigsadvokatens elektroniske
sagsbehandlingssystem viser, at Rigsadvokaten i 2023 er
oprettet 77 sager under kategorien ”europæisk arrestordre fra
EU”, dvs. EU-lande, og 24 sager under kategorien ”anmodning
fra øvrige lande om udlevering”, dvs. tredjelande. Der tages
forbehold for eventuelle fejl ved disse registreringer. Det
bemærkes endvidere, at der under kategorierne ”europæisk
arrestordre fra EU” og ”anmodning fra øvrige lande” bl.a. kan
forekomme sager, der ikke indeholder udleveringsanmodninger
men alene oplysninger om internationale efterlysninger.
Rigsadvokaten kan imidlertid som eksempel på en sag, hvor der
er sket udlevering for et kriminelt forhold, hvor
gerningstidspunktet ligger mere end 14 år tilbage i tiden, nævne,
at Østre Landsret i 2018 traf afgørelse om, at der kunne ske
udlevering af en dansk statsborger til Rwanda. Den pågældende
var bl.a. tiltalt for folkedrab mm. begået i Rwanda i 1994.”
Side 3/3