REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1326: Spm. om, i hvilket omfang det efter gældende ret er muligt for et flertal i Folketinget at bede Folketingets Ombudsmand om at foretage en juridisk undersøgelse som alternativ til en advokatundersøgelse

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. september 2024

Forvaltningsretskontoret

Frederik Fog Samuelsen

2024-10306

3415699

Besvarelse af spørgsmål nr. 1326 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1326 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. august 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Sofie Skou Sandager

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1326: Spm. om, i hvilket omfang det efter gældende ret er muligt for et flertal i Folketinget at bede Folketingets Ombudsmand om at foretage en juridisk undersøgelse som alternativ til en advokatundersøgelse

Spørgsmål nr. 1326 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang det efter gældende ret

er muligt for et flertal i Folketinget at bede Folketingets

Ombudsmand om at foretage en juridisk undersøgelse som

alternativ til en advokatundersøgelse? Hvis det ikke er muligt

for Folketinget at bede Folketingets Ombudsmand om at

foretage bestemte juridiske undersøgelser, bedes ministeren

oplyse, om lov om Folketingets Ombudsmand kan ændres, så

denne mulighed tilvejebringes.”

Svar:

Det følger af ombudsmandslovens § 10, at Folketingets Ombudsmand i

udøvelsen af sit hverv er uafhængig af Folketinget. Uafhængigheden har den

konsekvens, at Folketinget ikke kan hverken forbyde eller pålægge

ombudsmanden at tage en bestemt sag op til behandling eller i øvrigt diktere

ombudsmandsprøvelsen.

Det er således efter gældende ret ikke muligt for Folketinget at pålægge

ombudsmanden at foretage bestemte juridiske undersøgelser.

Det bemærkes i den forbindelse, at ombudsmandsinstitutionens rammer er

bundet op på grundlovens § 55, der fastsætter visse grænser for, i hvilket

omfang ombudsmandsloven kan ændres, uden at dette nødvendiggør en

grundlovsændring. Grundlovens § 55 har følgende ordlyd:

”Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer,

der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med

statens civile og militære forvaltning.”

Bestemmelsen antages bl.a. at have den betydning, at det i dag vil være

grundlovsstridigt helt at ophæve ombudsmandsinstitutionen eller væsentligt

indskrænke ombudsmandens kontrol med statens civile og militære

forvaltning. Bestemmelsen antages dog ikke at være til hinder for, at

lovgivningsmagten kan udvide ombudsmandens virkeområde udover, hvad

der er angivet i § 55.

Lovgivningsmagten vil endvidere ikke kunne tillægge ombudsmanden

beføjelser, som strider mod grundloven i øvrigt, herunder

grundlovsbestemmelser

andre

organers

grundlovssikrede

uafhængighed. Det er eksempelvis den almindelige opfattelse, at

Side 2/3

ombudsmandens indseende ikke kan udstrækkes til domstolenes judicielle

funktioner, idet dette vil stride med domstolenes grundlovsbestemte

uafhængighed, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med

kommentarer (2015), 1. udgave, s. 344-345.

Det er således efter Justitsministeriets opfattelse muligt inden for rammerne

af grundloven at lave en ændring af den i spørgsmålet nævnte karakter. Der

henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr.

1325 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor der er redegjort for de

hensyn til ombudsmandens uafhængighed, der ligger bag, at Folketinget

ikke kan pålægge ombudsmanden at behandle en sag.

Side 3/3