Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2903514_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. september 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Anna Seneberg Winkel
2024-10006
3392471
Besvarelse af spørgsmål nr. 1320 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1320 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm. om, hvor mange institutioner i Kriminalforsorgen, der nu kører med ubemandede afdelinger/runderinger
Spørgsmål nr. 1320 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange institutioner i
Kriminalforsorgen, der nu kører med ubemandede
afdelinger/runderinger? Det bedes angives pr. institution og
antallet af afdelinger på institution.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at
runderingshold er en bemandingsbesparende praksis, som
dækker over en fast, lokal tilrettelæggelse af fængselsbetjentes
dagtimevagter i nogle fængsler/nogle afdelinger, hvor
betjentene udgår i hold til opsyn på fængslets afdelinger fremfor
at være placeret på hver sin afdeling.
Runderingshold anvendes alene, når konkrete vurderinger
tilsiger, at det dels er muligt at opretholde fornøden orden og
sikkerhed på fængslet, dels er muligt at videreføre lovpligtige
aktiviteter for indsatte såsom besøg, beskæftigelse mm.
Anvendelsen af runderingshold er hovedsageligt begrundet i
kriminalforsorgens mangel på fængselsbetjente.
Det bemærkes, at der i nogle tidsrum kan være ubemandede
eller lavt bemandede afdelinger i fængslerne, uden at der
tilrettelægges vagter i runderingshold. Om aftenen og natten
anvendes eksempelvis ikke runderingshold, da behovet for
fængselsbetjente på afdelingerne generelt er betydeligt lavere,
eftersom de fleste aktiviteter i fængslerne er lukket ned, og de
indsatte er låst inde i cellerne. På kriminalforsorgens øvrige
pladstyper, herunder arrestpladser, er der heller ikke
runderingshold, da rammer og regler samt opgavernes karakter
for så vidt angår disse pladstyper adskiller sig væsentligt fra
fængslernes på en række områder. F.eks. er arrestanter generelt
låst inde i deres celler i betydeligt flere timer i døgnet end
afsonere i fængsler. De typisk få og sammenhængende
afdelinger i arresterne, der generelt er betydeligt mindre end
fængslerne, kan her i varierende tidsrum være ubemandede,
mens betjentene f.eks. foretager opsyn eller besvarer
celleopkald på andre afdelinger, modtager arrestanter mv.
For at besvare spørgsmålet har direktoratet bedt de to
kriminalforsorgsområder om at redegøre for den aktuelle
anvendelse af runderingshold i fængslerne.
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm. om, hvor mange institutioner i Kriminalforsorgen, der nu kører med ubemandede afdelinger/runderinger
Kriminalforsorgen Vest har oplyst, at de anvender
runderingshold på alle fem afdelinger i Ringe Fængsel og på alle
fem afdelinger i Renbæk Fængsel, mens de alene anvender
runderingshold på fire ud af 13 afdelinger i Nyborg Fængsel.
Kriminalforsorgen Vest har desuden oplyst, at de undertiden
anvender rundering i Søbysøgård Fængsel, dog uden at der er
tale om en fast bemandingsmodel. I de øvrige fængsler i
Kriminalforsorgen Vest bliver runderingshold ikke anvendt.
Kriminalforsorgen Øst har oplyst, at Horserød Fængsel (to
afdelinger) anvender en blanding af runderingshold og fast
tilstedeværelse på afdelingerne, der ikke er fastlagt på
specifikke tidspunkter. Området anvender ikke runderingshold i
andre fængsler.”
2.
Mangel på fængselsbetjente er en stor udfordring for fængslerne, og
kriminalforsorgen arbejder målrettet på at vende udviklingen i antallet af
fængselsbetjente gennem initiativer, der både virker til gavn for rekruttering
og fastholdelse.
Størstedelen af initiativerne er blevet igangsat som led i flerårsaftalen bag
kriminalforsorgens økonomi 2022-2025. Fængsels- og transportbetjente får
således nu løn under hele uddannelsesperioden i modsætning til tidligere,
hvor de modtog SU i skoleperioden. Derudover er der åbnet en ny skole for
fængsels- og transportbetjente og flere pop-up skoler, og der er etableret en
ny merituddannelse, så særligt kvalificerede kandidater såsom politikadetter
og
sikkerhedsvagter
kan
komme
hurtigere
igennem
fængselsbetjentuddannelsen.
Som en del af strategien om rekruttering og fastholdelse er der som led i
flerårsaftalen også igangsat en række initiativer med henblik på at styrke
sikkerheden i landets fængsler og arrester og sætte ind over for de mest
udfordrende og farlige indsatte. Først og fremmest er der indført hårdere
sanktioner for vold begået mod ansatte i kriminalforsorgens institutioner
ved, at strafniveauet for vold mod ansatte i kriminalforsorgens institutioner
som udgangspunkt fordobles i forhold til tidligere. Herudover er der bl.a.
indført nye typer af disciplinærstraffe, der kan anvendes over for indsatte,
der bryder de ordens- og sikkerhedsmæssige regler i fængsler og arresthuse,
samt indført mulighed for at ikende indsatte større bøder.
Sideløbende med disse og andre initiativer arbejder kriminalforsorgen med
at styrke kriminalforsorgens omdømme, bl.a. ved at sikre kendskab til
kriminalforsorgens uddannelser og arbejdet som fængsels- og
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm. om, hvor mange institutioner i Kriminalforsorgen, der nu kører med ubemandede afdelinger/runderinger
transportbetjent. Herudover har regeringen som led i trepartsaftalen sikret et
ekstraordinært lønløft til fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente
fra den 1. april i år.
Side 4/4