REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om at give Justitsministeriet og politiet adgang til Udlændinge- og Integrationsministeriets systemer, så NSK selv kan udarbejde en liste til besvarelsen af spørgsmålet, uden fare for at Udlændinge- og Integrationsministeriets medarbejdere kompromitterer politiets moniteringsindsats

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. november 2023

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Astrid Hjorth Jensen

2023-07324

3013772

Besvarelse af spørgsmål nr. 131 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 131 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Niklas Velling Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om at give Justitsministeriet og politiet adgang til Udlændinge- og Integrationsministeriets systemer, så NSK selv kan udarbejde en liste til besvarelsen af spørgsmålet, uden fare for at Udlændinge- og Integrationsministeriets medarbejdere kompromitterer politiets moniteringsindsats

Spørgsmål nr. 131 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm.

1240 (2022-23, 2- samling) og henset til at National enhed for

Særlig Kriminalitet (NSK) frygter, at det vil kompromittere

politiets moniteringsindsats, hvis NSK oversender oplysninger

fra Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED) til

Udlændinge- og Integrationsministeriet, redegøre for, om

ministeren i stedet vil give Justitsministeriet og politiet adgang

til Udlændinge- og Integrationsministeriets systemer, så NSK

selv kan udarbejde en liste til besvarelsen af spørgsmålet, uden

fare for at Udlændinge- og Integrationsministeriets

medarbejdere kompromitterer politiets moniteringsindsats? Vil

ministeren endvidere anerkende, at en væsentlig forskel på

ansættelse i politiet i forhold til Udlændinge- og

Integrationsministeriet er, at der kræves dansk indfødsret for

ansættelse i politiet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”I forlængelse af Rigspolitiets bidrag til brug for

Justitsministeriets besvarelse af 30. august 2023 af spørgsmål

nr. 1240 (Alm. del, 2022-2023, 2. samling) fra Folketingets

Retsudvalg kan Rigspolitiet oplyse følgende:

Det følger af § 1, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om behandling af

personoplysninger i Politiets Efterforskningsstøttedatabase

(PED), at PED er et internt arbejdsredskab for politiet, og at

behandlingen af personoplysninger i PED alene kan finde sted i

det omfang, det er nødvendigt for løsningen af politimæssige

opgaver inden for de områder, der er undergivet systematisk,

politimæssig monitering.

PED indeholder sensitive oplysninger om, hvilke navngivne

personer fra kriminelle miljøer politiet monitorerer, og en

videregivelse af disse oplysninger bekræfter således, hvilken

viden politiet har, herunder hvilke personer der efter politiets

vurdering tilhører bandemiljøet. Videregivelse af oplysninger

fra PED indebærer derfor en risiko for kompromittering –

tilsigtet eller utilsigtet – af politiets indsats mod de miljøer, der

monitoreres. Det gælder også, selv om oplysningerne

videregives fortroligt.

I den sammenhæng kan Rigspolitiet oplyse, at politiets egen

behandling af oplysninger i PED er underlagt høje

sikkerhedskrav for netop at undgå kompromittering af politiets

Side 2/3

indsats på de kriminalitetsområder, der monitoreres, herunder

navnlig indsatsen mod bandemiljøet. Der gælder således særligt

strenge krav til it-sikkerheden og de personer, der autoriseres

som brugere af databasen, og det er kun personale, som

varetager særlige funktioner i politiet, der kan få adgang til at

tilgå oplysningerne i databasen.

Politiet kan i fornødent omfang videregive oplysninger fra PED

til en anden offentlig myndighed, når videregivelsen er

nødvendig for myndighedens virksomhed eller påkrævet for en

afgørelse, som myndigheden skal træffe. I den forbindelse

lægger politiet bl.a. vægt på karakteren og omfanget af

oplysninger, der ønskes videregivet, og om videregivelsen

understøtter politiets arbejde inden for de områder, der er

undergivet systematisk, politimæssig monitering. I forbindelse

med konkrete straffesager, hvor det kan være relevant at

inddrage sensitive oplysninger fra PED, skal politiet altid

overveje, om sagen i stedet kan belyses i tilstrækkelig grad på

baggrund af oplysninger fra andre kilder, herunder oplysninger

i Kriminalregisteret (KR), således at politiet undgår at blotlægge

oplysningerne fra PED.

I lyset af ovenstående og som følge af de helt særlige

beskyttelseshensyn til oplysningerne i PED og politiets

moniteringsindsats af kriminelle miljøer finder Rigspolitiet ikke

grundlag for, at politiet som led i besvarelsen af et

folketingsspørgsmål videregiver oplysninger om, hvilke

navngivne personer politiet har registeret som medlemmer af

navngivne bandegrupperinger, til andre myndigheder eller i

øvrigt iværksætter en procedure som angivet i spørgsmålet.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at det for at kunne optages

som politistuderende på politiets uddannelser er et krav, at den

studerende har opnået dansk indfødsret, inden pågældende

påbegynder uddannelsen. Dette beror på, at der er tale om

ansættelse som tjenestemand, hvor der i henhold til grundlovens

§ 27, stk. 1, er krav om indfødsret. Et tilsvarende krav gælder

ikke for civile ansættelser i politiet.”

Justitsministeriet har ikke på baggrund af spørgsmålet fundet grundlag for

at afsøge mulighederne for at sikre politiet adgang til IT-systemer hos

Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Justitsministeriet kan derudover henvise til Justitsministeriets opgørelse

over bandemedlemmers herkomst pr. 1. februar 2023, som blev oversendt

til Folketingets Retsudvalg den 7. marts 2023. Opgørelsen er vedlagt.

Side 3/3