Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2901661_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. september 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sebastian Stentoft
2024-09342
3376181
Besvarelse af spørgsmål nr. 1278 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1278 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1292: Spm. om, hvad ministeren kan fortælle om tendensen med, at danske kriminelle hyrer svenske unge til grov kriminalitet i Danmark
Spørgsmål nr. 1278 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om der har været en pludselig eskalering
i tilstrømningen af svenske bandemedlemmer til Danmark, eller
om ministeren talte mod bedre vidende, når ministeren den 11.
oktober 2023 oplyste i Folketingssalen, at »der ikke er nogen
konkret trussel i forhold til den dansk-svenske grænse«, jf.
besvarelsen af § 20-spørgsmål S 58, og »For nuværende er det
NSK’s vurdering, at der ikke er en sammenkædning mellem den
bandekonflikt, vi ser i Sverige, det kriminalitetsmønster, vi ser i
Sverige, og så, hvad der foregår i Danmark«, jf. besvarelsen af
§ 20-spørgsmål S 57, men NSK den 2. januar 2024 svarer
følgende på ministerens vegne til Retsudvalgets spørgsmål nr.
432 (alm. del): »Det kan dog oplyses, at det er NSK’s vurdering,
at der foregår samarbejde om alvorlig kriminalitet mellem
danske og svenske kriminelle grupper og netværk, og at svenske
kriminelle med tilknytning til svenske kriminelle netværk ad
flere omgange har opholdt sig i Danmark. NSK har ikke
oplysninger om, hvor mange svenske bandemedlemmer der har
krydset Øresundsbroen de sidste fem år. NSK kan dog oplyse,
at der løbende tilgår oplysninger om, at danske og svenske
køretøjer relateret til danske og svenske kriminelle grupper og
netværk krydser grænsen mellem Danmark og Sverige«? Begge
svar kan jo ikke være sande.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiet gennem en
lang årrække har haft et massivt fokus på at bekæmpe og
forebygge den kriminalitet, som bliver begået i bandemiljøet.
Politiet arbejder ud fra et grundlæggende princip om, at alle
kriminelle grupper relateret til bandemiljøet vedvarende skal
være underlagt en systematisk og politimæssig monitering, så
politiet altid har et samlet og indgående vidensgrundlag om
grupperne i de kriminelle miljøer. På den måde kan politiet
hurtigt, effektivt og målrettet sætte ind over for grupperne,
hvilket der særligt er behov for, når grupperne er i konflikt.
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at der i forbindelse
med voldelige konflikter mellem kriminelle grupper
iværksættes en række lokale tiltag for at imødekomme truslen
om skyderier, voldelige overfald mv., herunder oprettelse af
visitationszoner, strafskærpelseszoner, lukning af klubhuse og
tilstedeværelse i lokalområdet med henblik på at genoprette
trygheden blandt borgere, ligesom Rigspolitiet vurderer, at de
Side 2/6
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1292: Spm. om, hvad ministeren kan fortælle om tendensen med, at danske kriminelle hyrer svenske unge til grov kriminalitet i Danmark
mange initiativer, der gennem årerne er iværksat som led i
bandepakkerne, i høj grad understøtter indsatsen mod
bandekriminalitet.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
NSK har oplyst, at NSK efterforsker og strafforfølger den mest
samfundsskadelige kriminalitet i Danmark, herunder
organisereret kriminalitet, og at NSK – sammen med landets
politikredse – arbejder målrettet med at identificere og imødegå
truslen fra organiserede kriminelle grupper og netværk, der
opererer i landet.
I den forbindelse opretholder NSK – som led i den systematiske
monitering af alvorlig og organiseret kriminalitet – et nationalt
overblik over situationen og kriminalitetsudviklingen i rocker-
og bandemiljøet, herunder samarbejdet mellem danske
kriminelle grupper og netværk og organiserede kriminelle fra
Sverige. Moniteringen sker i tæt samarbejde med politikredsene
og internationale samarbejdspartnere, herunder svensk politi.
NSK har oplyst, at de har et tæt samarbejde med svensk politi
og holder sig løbende opdateret på den svenske bandesituation
og andre aktuelle kriminalitetsproblemer, så det er muligt at
handle hurtigt og målrettet, når dansk eller svensk politi bliver
opmærksomme på samarbejde mellem danske og svenske
organiserede kriminelle grupper og netværk.
NSK har i forlængelse af det i Justitsministeriets besvarelse af
31. januar 2024 af spørgsmål nr. 431 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg anførte oplyst, at NSK fortsat vurderer, at der er et
samarbejde mellem danske og svenske organiserede kriminelle,
og at der således foregår et samarbejde om alvorlig kriminalitet
mellem danske og svenske kriminelle grupper og netværk på
tværs af grænsen.
NSK har oplyst, at de ikke er bekendt med, at svenske
bandegrupperinger har etableret sig i Danmark. NSK vurderer
dog fortsat, at få svenske kriminelle grupperinger opererer i
Danmark, og at det navnlig er svenske enkeltpersoner, der
opererer i Danmark, men at disse enkeltpersoner har en
forholdsvis tæt relation med flere danske organiserede
kriminelle grupper og netværk. NSK vurderer, at relationen
mellem visse danske organiserede kriminelle grupper og
netværk og visse ledende personer i det svenske bandemiljø er
blevet styrket i den seneste tid. NSK vurderer dog fortsat, at
personer fra de svenske kriminelle grupperinger ikke på
nuværende tidspunkt er bosat i Danmark, men personer fra
svenske kriminelle grupperinger har flere gange opholdt sig i
Side 3/6
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1292: Spm. om, hvad ministeren kan fortælle om tendensen med, at danske kriminelle hyrer svenske unge til grov kriminalitet i Danmark
Danmark, hvor de er truffet i selskab med medlemmer af danske
kriminelle grupperinger.
NSK har oplyst, at de fra medio april 2024 og frem har set en
eskalering i omfanget af episoder med en ny modus, hvor
hovedsageligt unge personer tager fra Sverige til Danmark for
at begå personfarlig kriminalitet. Det er NSK’s vurdering, at der
i denne periode har været en række episoder, hvor organiserede
kriminelle grupperinger i Danmark har hyret unge personer i
Sverige til at udføre kriminalitet i Danmark. Det bemærkes, at
de omhandlede episoder spænder bredt fra trusler og groft
hærværk til sprængninger og drabsforsøg med skydevåben.
Det bemærkes, at de mistænkte personer i mange af de aktuelle
sager er blevet pågrebet af svensk eller dansk politi, inden de
har kunnet nå at udføre den påtænkte kriminelle handling. I de
tilfælde, hvor gerningsmændene har nået at udføre den bestilte
kriminelle handling, er der i de fleste tilfælde kort efter sket
anholdelse, hvilket også i flere tilfælde skyldes et tæt
samarbejde mellem dansk og svensk politi.
NSK har oplyst, at de vurderer, at de organiserede kriminelle
grupper hovedsageligt rekrutterer unge personer bosat i Sverige
til at udføre kriminalitet via lukkede fora eller krypterede
tjenester, udbud på sociale medier eller gennem de i forvejen
etablerede netværk mellem danske og svenske kriminelle
grupper. Det er således NSK’s vurdering, at det ikke er svenske
bandekriminelle, der tager til Danmark for at begå kriminalitet,
men at det hovedsageligt er personer, der er relativt ukendte af
svensk politi, og som f.eks. søger anerkendelse i bandemiljøet
eller status i de lukkede fora.
Ovenstående kan efter NSK’s opfattelse karakteriseres som
fænomenet ”Crime-as-a-Service” (CaaS), som er en organiseret
kriminalitetsmodel, hvor kriminelle udbyder og sælger deres
ekspertise, viden, redskaber mm. til andre kriminelle. Modellen,
der også er kendt fra organiseret cyberkriminalitet, giver
kriminelle adgang til ekspertiser og kompetencer, de ikke selv
besidder, eller – som man f.eks. ser i den nuværende situation –
adgang til personer, der mod betaling af et pengebeløb, er villige
til at udføre højrisikoopgaver om alvorlig personfarlig
kriminalitet. Modellen indebærer samtidig, at det kan være
sværere for både en eventuel kriminel fjende og politiet at
identificere bestilleren af den kriminelle handling.”
2.
Som jeg også tidligere har oplyst, ser kriminelle grupperinger generelt
ikke landegrænser som en hindring for deres aktiviteter, og der er fortsat
hyppig aktivitet mellem kriminelle grupperinger i Danmark og Sverige,
Side 4/6
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1292: Spm. om, hvad ministeren kan fortælle om tendensen med, at danske kriminelle hyrer svenske unge til grov kriminalitet i Danmark
hvilket jeg bl.a. også oplyste ved besvarelse af 27. september 2023 af
spørgsmål nr. 887 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Denne information lå således også til grund for min besvarelse af 11.
oktober 2023 af § 20-spørgsmål S 57 og S 58.
Som det fremgår af Rigspolitiets ovenstående udtalelse, er der imidlertid
sket en udvikling fra april 2024 og frem. Det ser regeringen på med den
allerstørste alvor, og vi er klar til at gøre alt, hvad der skal til for at få den
helt uacceptable udvikling standset.
Her og nu er der brug for en stærk politiindsats, så vi kan få genskabt
trygheden og stillet gerningsmændene til ansvar.
Som led i den indsats har politiet styrket kontrollen ved grænsen mod
Sverige. Det betyder bl.a., at politiet har øget tilstedeværelsen i toge, der
kommer til Danmark fra Sverige, og at der afsættes flere ressourcer i politiet
til at holde øje med og analysere på ANPG-data. Politiet har endvidere
indført flere visitationszoner i København og iværksat en styrket
tryghedsskabende indsats i de berørte områder.
Politiet gør et dygtigt stykke arbejde og har også i flere tilfælde forhindret
episoder i at udfolde sig. Det er i den forbindelse væsentligt, at politiet
kommer i besiddelse af de oplysninger, politiet har brug for, for hurtigst
muligt at kunne gribe ind. Den styrkede kontrol ved grænsen lige nu handler
derfor om, at politiet har styrket fokus på grænsetrafikken, er i besiddelse af
de rigtige informationer og på den baggrund kan stoppe relevante personer.
Regeringen har i det lys taget initiativ til at styrke det gode og tætte
samarbejde med de svenske myndigheder yderligere. Det betyder bl.a., at
der fast udstationeres en dansk betjent hos svensk politi for at sikre et endnu
tættere og mere effektivt efterretningssamarbejde samtidig med, at
samarbejdet intensiveres ved udveksling af medarbejdere med svensk politi
i Sydsverige.
Jeg mødtes med den svenske justitsminister den 21. august 2024. Vi blev
bl.a. enige om i fællesskab at styrke samarbejdet med de lande, hvor de
kriminelle bagmænd skjuler sig, og intensivere indsatsen mod misbrug af
digitale kanaler til organiseret kriminalitet, f.eks. rekruttering af børn og
unge.
Side 5/6
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1292: Spm. om, hvad ministeren kan fortælle om tendensen med, at danske kriminelle hyrer svenske unge til grov kriminalitet i Danmark
Regeringen har endvidere taget initiativ til at se på øget brug af
ansigtsgenkendelsesteknologi, styrke politiets kapacitet på det digitale
område, herunder i forhold til krypterede tjenester, og styrke
efterforskningsindsatsen i Københavns Politi.
Det er alt sammen tiltag, der kommer oven i den omfattende bandepakke
IV, som et bredt flertal i Folketinget var med til at sikre den fornødne
lovgivningsmæssige ramme til i foråret med en lovændring, der trådte i kraft
den 1. juli 2024. Med bandepakken styrkede vi bl.a. politiets indsats mod
den grænseoverskridende kriminalitet med flere analytikere til National
enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) med henblik på at intensivere og øge
samarbejdet med navnlig de nordiske lande, herunder indsamle og dele
efterretninger, ligesom politiets kapacitet på dekrypteringsområdet blev
styrket.
Det afgørende for mig som justitsminister er, at politiet løbende har de
værktøjer, som de har behov for til at bekæmpe organiseret kriminalitet.
Hvis politiet måtte vurdere, at der på grund af situationen er behov for at
tage yderligere værktøjer i brug, er vi derfor åbne over for det.
Side 6/6