Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2898620_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. august 2024
Strafferetskontoret
Jakob Laudrup
2024-09675
3384582
Besvarelse af spørgsmål nr. 1291 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1291 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. juli 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1291: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "To mænd er blevet sigtet og løsladt efter knivstik i boligområde bragt af sn.dk den 25. juli 2024, herunder sætningen: "Vores patruljer har lavet grundarbejdet, og så har efterforskere og jurister efterfølgende vurderet, at de ikke skulle fremstilles i grundlovsforhør eller potentielt varetægtsfængsles
Spørgsmål nr. 1291 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”To mænd er blevet sigtet
og løsladt efter knivstik i boligområde” bragt af sn.dk den 25.
juli 2024, herunder sætningen: ”Vores patruljer har lavet
grundarbejdet, og så har efterforskere og jurister efterfølgende
vurderet, at de ikke skulle fremstilles i grundlovsforhør eller
potentielt varetægtsfængsles”? Vil ministeren på baggrund
heraf redegøre for sagen og tilkendegive, om ministeren, som
spørgeren, også finder det beskæmmende for retsfølelsen, at
gerningsmænd ikke længere fremstilles i grundlovsforhør for
knivstikkeri i ryggen i Nordsjællands politikreds? Og vil
ministeren indskærpe over for Rigsadvokaten, at gerningsmænd
som altovervejende hovedregel skal fremstilles i
grundlovsforhør efter et knivstikkeri?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om
en udtalelse. Statsadvokaten i København har anmodet
Nordsjællands Politi om en udtalelse.
Nordsjællands Politi har oplyst, at sagen vedrører et knivstikkeri
begået den 24. juli 2024 mod en person. To personer blev
samme dag anholdt og sigtet for legemsangreb af særligt rå,
brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1.
Den ene sigtede erkendte straks til politiet, at han havde stukket
den forurettede med en kniv, ligesom han forklarede, at den
medsigtede ikke havde noget med knivstikkeriet at gøre.
Efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder,
herunder særligt skadernes begrænsede omfang, samt at begge
de sigtede var ustraffede, vurderede anklagemyndigheden, at de
ikke skulle fremstilles i grundlovsforhør med henblik på
varetægtsfængsling.
Sagen er fortsat under efterforskning.”
Side 2/2