REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1288: Spm. om fordele og ulemper ved borgerforslaget om, at politiet kan nedlægge midlertidigt navneforbud i visse sager, indtil grundlovsforhøret er foretaget m.v.

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. august 2024

Strafferetskontoret

Kirstine Salome Pedersen

Arendt

2024-09662

3384302

Besvarelse af spørgsmål nr. 1288 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1288 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. juli 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1288: Spm. om fordele og ulemper ved borgerforslaget om, at politiet kan nedlægge midlertidigt navneforbud i visse sager, indtil grundlovsforhøret er foretaget m.v.

Spørgsmål nr. 1288 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren overveje, hvilke fordele og ulemper der vil være

i forhold til borgerforslaget om, at politiet kan nedlægge

midlertidigt navneforbud i visse sager, indtil grundlovsforhøret

er foretaget, samt om ministeren finder, at dette bør føre til

lovændringer, uagtet om borgerforslaget opnår 50.000 støtter?”

Svar:

Lad mig starte med at understrege, at det er fuldstændig uacceptabelt at true

og chikanere parter i retssager. Det gælder selvsagt også personer, der slet

ikke er part i en retssag. Jeg tager naturligvis afstand fra de trusler og den

chikane, som den mand, der deler navn med den sigtede i sagen om

kidnapning af en 13-årig pige, er blevet udsat for på sociale medier, og som

det i spørgsmålet nævnte forslag udspringer af.

I forhold til forslaget om at udvide adgangen til at kunne nedlægge

navneforbud i straffesager bemærkes det, at vi i Danmark har et

udgangspunkt om offentlighed i retsplejen. Som fremhævet i besvarelsen af

17. maj 2023 af spørgsmål nr. 611 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg,

findes der imidlertid allerede i dag regler, som beskytter parterne i

straffesager mod den belastning, der kan være ved at blive omtalt i pressen

i forbindelse med en straffesag.

Det drejer sig navnlig om reglerne om navneforbud. Efter retsplejelovens §

31 kan retten i straffesager således forbyde, at der sker offentlig gengivelse

af navn, stilling eller bopæl for sigtede, tiltalte eller andre under sagen

nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på anden måde

offentliggøres, når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens

sikkerhed i fare, eller når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for

unødvendig krænkelse.

Retten skal ved afgørelsen om navneforbud tage hensyn til

lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning. Et

navneforbud kan nedlægges når som helst under en straffesag, og det

behøver ikke nødvendigvis at være i forbindelse med et grundlovsforhør,

selv om dette ofte vil være mest praktisk. Et navneforbud kan således også

nedlægges før grundlovsforhøret, hvis dette er praktisk muligt.

Side 2/3

Det er altid en vanskelig afvejning, når hensynet til at undgå unødvendig

krænkelse ved at blive omtalt i pressen i forbindelse med en straffesag skal

afvejes over for hensynet til offentlighedens ret til indsigt i strafferetsplejen.

De eksisterende regler tilstræber at finde en balance mellem disse hensyn,

og reglerne giver som nævnt mulighed for at nedlægge navneforbud når som

helst under straffesagen, herunder før grundlovsforhøret.

Side 3/3