REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1279: Spm. om ministeren vil på baggrund af ministerens tidligere svar og artiklen »Svenske børnekrigere er anholdt i dansk bandeland: De kalder dem torpedoer«, bragt i Ekstrabladet den 13. juli 2024, og artiklen »Svensk teenager sigtet: Sprængte håndgranat«, bragt i Ekstrabladet den 14. juli 2024, oplyse, hvilke tiltag ministeren har sat i værk til beskyttelse af den danske grænse

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. september 2024

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sebastian Stentoft

2024-09342

3376181

Besvarelse af spørgsmål nr. 1278 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1278 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1279: Spm. om ministeren vil på baggrund af ministerens tidligere svar og artiklen »Svenske børnekrigere er anholdt i dansk bandeland: De kalder dem torpedoer«, bragt i Ekstrabladet den 13. juli 2024, og artiklen »Svensk teenager sigtet: Sprængte håndgranat«, bragt i Ekstrabladet den 14. juli 2024, oplyse, hvilke tiltag ministeren har sat i værk til beskyttelse af den danske grænse

Spørgsmål nr. 1278 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om der har været en pludselig eskalering

i tilstrømningen af svenske bandemedlemmer til Danmark, eller

om ministeren talte mod bedre vidende, når ministeren den 11.

oktober 2023 oplyste i Folketingssalen, at »der ikke er nogen

konkret trussel i forhold til den dansk-svenske grænse«, jf.

besvarelsen af § 20-spørgsmål S 58, og »For nuværende er det

NSK’s vurdering, at der ikke er en sammenkædning mellem den

bandekonflikt, vi ser i Sverige, det kriminalitetsmønster, vi ser i

Sverige, og så, hvad der foregår i Danmark«, jf. besvarelsen af

§ 20-spørgsmål S 57, men NSK den 2. januar 2024 svarer

følgende på ministerens vegne til Retsudvalgets spørgsmål nr.

432 (alm. del): »Det kan dog oplyses, at det er NSK’s vurdering,

at der foregår samarbejde om alvorlig kriminalitet mellem

danske og svenske kriminelle grupper og netværk, og at svenske

kriminelle med tilknytning til svenske kriminelle netværk ad

flere omgange har opholdt sig i Danmark. NSK har ikke

oplysninger om, hvor mange svenske bandemedlemmer der har

krydset Øresundsbroen de sidste fem år. NSK kan dog oplyse,

at der løbende tilgår oplysninger om, at danske og svenske

køretøjer relateret til danske og svenske kriminelle grupper og

netværk krydser grænsen mellem Danmark og Sverige«? Begge

svar kan jo ikke være sande.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiet gennem en

lang årrække har haft et massivt fokus på at bekæmpe og

forebygge den kriminalitet, som bliver begået i bandemiljøet.

Politiet arbejder ud fra et grundlæggende princip om, at alle

kriminelle grupper relateret til bandemiljøet vedvarende skal

være underlagt en systematisk og politimæssig monitering, så

politiet altid har et samlet og indgående vidensgrundlag om

grupperne i de kriminelle miljøer. På den måde kan politiet

hurtigt, effektivt og målrettet sætte ind over for grupperne,

hvilket der særligt er behov for, når grupperne er i konflikt.

Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at der i forbindelse

med voldelige konflikter mellem kriminelle grupper

iværksættes en række lokale tiltag for at imødekomme truslen

om skyderier, voldelige overfald mv., herunder oprettelse af

visitationszoner, strafskærpelseszoner, lukning af klubhuse og

tilstedeværelse i lokalområdet med henblik på at genoprette

trygheden blandt borgere, ligesom Rigspolitiet vurderer, at de

Side 2/6

mange initiativer, der gennem årerne er iværksat som led i

bandepakkerne, i høj grad understøtter indsatsen mod

bandekriminalitet.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

NSK har oplyst, at NSK efterforsker og strafforfølger den mest

samfundsskadelige kriminalitet i Danmark, herunder

organisereret kriminalitet, og at NSK – sammen med landets

politikredse – arbejder målrettet med at identificere og imødegå

truslen fra organiserede kriminelle grupper og netværk, der

opererer i landet.

I den forbindelse opretholder NSK – som led i den systematiske

monitering af alvorlig og organiseret kriminalitet – et nationalt

overblik over situationen og kriminalitetsudviklingen i rocker-

og bandemiljøet, herunder samarbejdet mellem danske

kriminelle grupper og netværk og organiserede kriminelle fra

Sverige. Moniteringen sker i tæt samarbejde med politikredsene

og internationale samarbejdspartnere, herunder svensk politi.

NSK har oplyst, at de har et tæt samarbejde med svensk politi

og holder sig løbende opdateret på den svenske bandesituation

og andre aktuelle kriminalitetsproblemer, så det er muligt at

handle hurtigt og målrettet, når dansk eller svensk politi bliver

opmærksomme på samarbejde mellem danske og svenske

organiserede kriminelle grupper og netværk.

NSK har i forlængelse af det i Justitsministeriets besvarelse af

31. januar 2024 af spørgsmål nr. 431 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg anførte oplyst, at NSK fortsat vurderer, at der er et

samarbejde mellem danske og svenske organiserede kriminelle,

og at der således foregår et samarbejde om alvorlig kriminalitet

mellem danske og svenske kriminelle grupper og netværk på

tværs af grænsen.

NSK har oplyst, at de ikke er bekendt med, at svenske

bandegrupperinger har etableret sig i Danmark. NSK vurderer

dog fortsat, at få svenske kriminelle grupperinger opererer i

Danmark, og at det navnlig er svenske enkeltpersoner, der

opererer i Danmark, men at disse enkeltpersoner har en

forholdsvis tæt relation med flere danske organiserede

kriminelle grupper og netværk. NSK vurderer, at relationen

mellem visse danske organiserede kriminelle grupper og

netværk og visse ledende personer i det svenske bandemiljø er

blevet styrket i den seneste tid. NSK vurderer dog fortsat, at

personer fra de svenske kriminelle grupperinger ikke på

nuværende tidspunkt er bosat i Danmark, men personer fra

svenske kriminelle grupperinger har flere gange opholdt sig i

Side 3/6

Danmark, hvor de er truffet i selskab med medlemmer af danske

kriminelle grupperinger.

NSK har oplyst, at de fra medio april 2024 og frem har set en

eskalering i omfanget af episoder med en ny modus, hvor

hovedsageligt unge personer tager fra Sverige til Danmark for

at begå personfarlig kriminalitet. Det er NSK’s vurdering, at der

i denne periode har været en række episoder, hvor organiserede

kriminelle grupperinger i Danmark har hyret unge personer i

Sverige til at udføre kriminalitet i Danmark. Det bemærkes, at

de omhandlede episoder spænder bredt fra trusler og groft

hærværk til sprængninger og drabsforsøg med skydevåben.

Det bemærkes, at de mistænkte personer i mange af de aktuelle

sager er blevet pågrebet af svensk eller dansk politi, inden de

har kunnet nå at udføre den påtænkte kriminelle handling. I de

tilfælde, hvor gerningsmændene har nået at udføre den bestilte

kriminelle handling, er der i de fleste tilfælde kort efter sket

anholdelse, hvilket også i flere tilfælde skyldes et tæt

samarbejde mellem dansk og svensk politi.

NSK har oplyst, at de vurderer, at de organiserede kriminelle

grupper hovedsageligt rekrutterer unge personer bosat i Sverige

til at udføre kriminalitet via lukkede fora eller krypterede

tjenester, udbud på sociale medier eller gennem de i forvejen

etablerede netværk mellem danske og svenske kriminelle

grupper. Det er således NSK’s vurdering, at det ikke er svenske

bandekriminelle, der tager til Danmark for at begå kriminalitet,

men at det hovedsageligt er personer, der er relativt ukendte af

svensk politi, og som f.eks. søger anerkendelse i bandemiljøet

eller status i de lukkede fora.

Ovenstående kan efter NSK’s opfattelse karakteriseres som

fænomenet ”Crime-as-a-Service” (CaaS), som er en organiseret

kriminalitetsmodel, hvor kriminelle udbyder og sælger deres

ekspertise, viden, redskaber mm. til andre kriminelle. Modellen,

der også er kendt fra organiseret cyberkriminalitet, giver

kriminelle adgang til ekspertiser og kompetencer, de ikke selv

besidder, eller – som man f.eks. ser i den nuværende situation –

adgang til personer, der mod betaling af et pengebeløb, er villige

til at udføre højrisikoopgaver om alvorlig personfarlig

kriminalitet. Modellen indebærer samtidig, at det kan være

sværere for både en eventuel kriminel fjende og politiet at

identificere bestilleren af den kriminelle handling.”

Som jeg også tidligere har oplyst, ser kriminelle grupperinger generelt

ikke landegrænser som en hindring for deres aktiviteter, og der er fortsat

hyppig aktivitet mellem kriminelle grupperinger i Danmark og Sverige,

Side 4/6

hvilket jeg bl.a. også oplyste ved besvarelse af 27. september 2023 af

spørgsmål nr. 887 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Denne information lå således også til grund for min besvarelse af 11.

oktober 2023 af § 20-spørgsmål S 57 og S 58.

Som det fremgår af Rigspolitiets ovenstående udtalelse, er der imidlertid

sket en udvikling fra april 2024 og frem. Det ser regeringen på med den

allerstørste alvor, og vi er klar til at gøre alt, hvad der skal til for at få den

helt uacceptable udvikling standset.

Her og nu er der brug for en stærk politiindsats, så vi kan få genskabt

trygheden og stillet gerningsmændene til ansvar.

Som led i den indsats har politiet styrket kontrollen ved grænsen mod

Sverige. Det betyder bl.a., at politiet har øget tilstedeværelsen i toge, der

kommer til Danmark fra Sverige, og at der afsættes flere ressourcer i politiet

til at holde øje med og analysere på ANPG-data. Politiet har endvidere

indført flere visitationszoner i København og iværksat en styrket

tryghedsskabende indsats i de berørte områder.

Politiet gør et dygtigt stykke arbejde og har også i flere tilfælde forhindret

episoder i at udfolde sig. Det er i den forbindelse væsentligt, at politiet

kommer i besiddelse af de oplysninger, politiet har brug for, for hurtigst

muligt at kunne gribe ind. Den styrkede kontrol ved grænsen lige nu handler

derfor om, at politiet har styrket fokus på grænsetrafikken, er i besiddelse af

de rigtige informationer og på den baggrund kan stoppe relevante personer.

Regeringen har i det lys taget initiativ til at styrke det gode og tætte

samarbejde med de svenske myndigheder yderligere. Det betyder bl.a., at

der fast udstationeres en dansk betjent hos svensk politi for at sikre et endnu

tættere og mere effektivt efterretningssamarbejde samtidig med, at

samarbejdet intensiveres ved udveksling af medarbejdere med svensk politi

i Sydsverige.

Jeg mødtes med den svenske justitsminister den 21. august 2024. Vi blev

bl.a. enige om i fællesskab at styrke samarbejdet med de lande, hvor de

kriminelle bagmænd skjuler sig, og intensivere indsatsen mod misbrug af

digitale kanaler til organiseret kriminalitet, f.eks. rekruttering af børn og

unge.

Side 5/6

Regeringen har endvidere taget initiativ til at se på øget brug af

ansigtsgenkendelsesteknologi, styrke politiets kapacitet på det digitale

område, herunder i forhold til krypterede tjenester, og styrke

efterforskningsindsatsen i Københavns Politi.

Det er alt sammen tiltag, der kommer oven i den omfattende bandepakke

IV, som et bredt flertal i Folketinget var med til at sikre den fornødne

lovgivningsmæssige ramme til i foråret med en lovændring, der trådte i kraft

den 1. juli 2024. Med bandepakken styrkede vi bl.a. politiets indsats mod

den grænseoverskridende kriminalitet med flere analytikere til National

enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) med henblik på at intensivere og øge

samarbejdet med navnlig de nordiske lande, herunder indsamle og dele

efterretninger, ligesom politiets kapacitet på dekrypteringsområdet blev

styrket.

Det afgørende for mig som justitsminister er, at politiet løbende har de

værktøjer, som de har behov for til at bekæmpe organiseret kriminalitet.

Hvis politiet måtte vurdere, at der på grund af situationen er behov for at

tage yderligere værktøjer i brug, er vi derfor åbne over for det.

Side 6/6