Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2901668_0001.png
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 431
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. januar 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2023-10583
3086150
Besvarelse af spørgsmål nr. 431 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 431 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. december
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1278: Spm. om ministeren vil oplyse, om der har været en pludselig eskalering i tilstrømningen af svenske bandemedlemmer til Danmark
Spørgsmål nr. 431 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Nu finder de svenske
bander nye jagtmarker. Nabolandet ser ikke bare spøgelser –
svenskerne er rykket ind«, berlingske.dk, den 3. december 2023,
herunder at bander med base i Sverige er aktive i 10 ud af 12
norske politikredse, og at Foxtrot-banden er aktive i 6 ud af 12
norske politikredse, og vil ministeren på baggrund heraf
redegøre for, i hvilket omfang svenske bander er aktive i
Danmark? Vil ministeren endvidere redegøre for, i hvor mange
sager om skyderi, knivstikkeri, eksplosioner, våben, narko og
banderelaterede sager efter straffelovens § 81 a-c i Danmark de
seneste 5 år, der er en kobling til Sverige i form af sigtede eller
forurettede med svensk statsborgerskab eller bopæl i Sverige?
Vil ministeren endelig i forlængelse af besvarelsen kommentere
på, om ministeren er enig med Dansk Folkeparti i, at det bør
undersøges, om der kan oprettes et fælles nordisk banderegister,
hvor bandemedlemmer i Norden administrativt kan meddeles
indrejseforbud i andre nordiske lande, således at
bandemedlemmer i Norge og Sverige ikke må indrejse i
Danmark under henvisning til, at de må anses for en alvorlig
trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed?”
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets bevarelse af 4. januar 2024 af
spørgsmål nr. 431 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg har
Justitsministeriet anmodet Rigspolitiet om en udtalelse til brug for
besvarelsen af spørgsmålet. Justitsministeriet har nu modtaget en udtalelse
fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1. Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en
udtalelse fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der
indledningsvis har oplyst, at NSK efterforsker og strafforfølger
den mest samfundsskadelige kriminalitet i Danmark, herunder
organisereret kriminalitet, og at NSK – sammen med landets
politikredse – arbejder målrettet med at identificere og imødegå
truslen fra organiserede kriminelle grupper og netværk, der
opererer i landet.
I den forbindelse opretholder NSK – som led i den systematiske
monitering af alvorlig og organiseret kriminalitet – et nationalt
overblik over situationen og kriminalitetsudviklingen i rocker-
og bandemiljøet, herunder samarbejdet mellem danske
kriminelle grupper og netværk og organiserede kriminelle fra
andre nordiske lande løbende. Moniteringen sker i tæt
Side 2/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1278: Spm. om ministeren vil oplyse, om der har været en pludselig eskalering i tilstrømningen af svenske bandemedlemmer til Danmark
samarbejde
med
politikredsene
og
internationale
samarbejdspartnere.
NSK vurderer, at aktiviteterne mellem organiserede kriminelle
grupper og netværk er grænseoverskridende, samt at
allianceopbygningen og udvidelsen af territorier både sker i
Danmark og i udlandet. Organiserede kriminelle grupper og
netværk ser generelt ikke landegrænser som en hindring for
deres aktiviteter, og der er fortsat hyppig aktivitet mellem
kriminelle grupper og netværk i Danmark og i Sverige.
Det er NSK’s vurdering, at den korte geografiske afstand
mellem Danmark og Sverige danner grundlag for aktivitet og et
allianceforhold mellem danske og svenske organiserede
kriminelle grupper og netværk, og at der således foregår et
samarbejde om alvorlig kriminalitet mellem danske og svenske
kriminelle grupper og netværk. NSK vurderer, at det er få
svenske kriminelle grupperinger, der opererer i Danmark, men
at disse grupperinger har en forholdsvis tæt relation med flere
danske organiserede kriminelle grupper og netværk. NSK
vurderer, at personer fra de svenske kriminelle grupperinger
ikke på nuværende tidspunkt er bosat i Danmark, men personer
fra svenske kriminelle grupperinger har flere gange opholdt sig
i Danmark, hvor de er truffet i selskab med medlemmer af
danske kriminelle grupperinger. Der tilgår således løbende
oplysninger om, at danske og svenske køretøjer, som er relateret
til organiserede kriminelle, krydser grænsen mellem Danmark
og Sverige.
NSK har et tæt samarbejde med svensk politi og holder sig
løbende opdateret på den svenske bandesituation og andre
aktuelle kriminalitetsproblemer, så det er muligt at handle
hurtigt og målrettet, når dansk eller svensk politi bliver
opmærksomme på samarbejde mellem danske og svenske
organiserede kriminelle grupper og netværk.
NSK har endvidere oplyst, at der er et velfungerende samarbejde
mellem dansk politi og relevante myndigheder i de øvrige
nordiske lande, herunder igennem Europol og PTN-samarbejdet
(Politi og Told i Norden). NSK udveksler informationer og
efterretninger vedrørende kriminelle grupperinger med
retshåndhævende myndigheder i de andre nordiske lande og er
på den måde løbende orienteret om udviklingen inden for
kriminelle grupper og netværk.
2.
Rigspolitiet har forstået spørgsmålet om antallet af sager om
skyderi, knivstikkeri, eksplosioner, våben, narko og sager efter
straffelovens §§ 81 a-c i Danmark de seneste 5 år, hvor der er
en kobling til Sverige i form af sigtede eller forurettede med
svensk statsborgerskab eller bopæl i Sverige, således, at der
alene ønskes oplysninger om antal sager, hvor de sigtede eller
Side 3/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1278: Spm. om ministeren vil oplyse, om der har været en pludselig eskalering i tilstrømningen af svenske bandemedlemmer til Danmark
forurettede har tilknytning til svenske kriminelle grupperinger
og netværk.
Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at det ikke ved et
elektronisk udtræk fra politiets systemer er muligt at opgøre
antallet af den nævnte type sager.
NSK har endvidere bemærket, at det er en kerneopgave for NSK
at sikre, at politiet fortsat har styr på bandesituationen i
Danmark, og at der ikke her i landet sker en udvikling
tilsvarende den, der gennem de senere år er sket i Sverige. Det
indebærer bl.a. en skærpet opmærksomhed på samarbejdet
mellem danske og svenske kriminelle netværk.”
Side 4/4