REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1276: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der er udfordringer og forhindringer i forbindelse med at foretage afgørelser i sager hos henholdsvis Tungvognscenter Nord, Syd og Øst, der vedrører udenlandske firmaer/selskaber

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 486

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. maj 2024

Politikontoret

Jakob Buchholt de Fønss

2023-11275

3103833

Besvarelse af spørgsmål nr. 486 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 486 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. december

2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/8

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1276: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der er udfordringer og forhindringer i forbindelse med at foretage afgørelser i sager hos henholdsvis Tungvognscenter Nord, Syd og Øst, der vedrører udenlandske firmaer/selskaber

Spørgsmål nr. 486 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for omfanget af ubetalte bøder og

parkeringsafgifter fra udenlandske køretøjer, og hvor stort et

beløb Danmark går glip af i manglende betalinger? Vil

ministeren derudover redegøre for, hvor mange ubetalte

færdselsbøder for udenlandske bilister, der henholdsvis er

eftersendt til bilister i udlandet eller overdraget til udenlandske

myndigheder for at overtage inddrivelsen af bøden, og hvor

meget hver af disse beløber sig til? Svaret bedes opdelt i forhold

til de forskellige typer af færdselsbøder, såsom fartbøder, fejl og

mangler ved køretøjet, kørsel uden sikkerhedssele m.v.

Opgørelsen ønskes specificeret for 2019, 2021, 2022 og 2023.”

Svar:

Det fremgår af Rigspolitiets bidrag nedenfor, at der knytter sig en række

problemstillinger til håndhævelse af bøder og afgifter over for udenlandske

bilister. Som justitsminister er det vigtigt for mig, at der som det klare

udgangspunkt er lighed for loven. Det indebærer også, at man ikke skal

kunne undgå strafforfølgelse i Danmark, blot fordi man er bosiddende i

udlandet.

Jeg har noteret mig, at Rigspolitiet har nedsat en arbejdsgruppe bl.a. med

henblik på nærmere at afdække mulighederne for bedre at kunne

strafforfølge færdselsforseelser begået med udenlandsk indregistrerede

køretøjer. Jeg ser frem til at høre nærmere om arbejdsgruppens

konklusioner.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan for så vidt angår spørgsmålet om

færdselsbøder indledningsvis oplyse, at der kan skelnes mellem

processen i sager, hvor føreren af et udenlandsk indregistreret

køretøj stoppes på stedet, og processen i sager med automatisk

trafikkontrol (ATK).

Processen i sager, hvor føreren stoppes på stedet i et

udenlandsk indregistreret køretøj

Rigspolitiet kan oplyse, at sanktionerne for overtrædelser af

færdselsloven som udgangspunkt er takstmæssigt reguleret. Det

betyder, at det oftest vil være muligt for den kontrollerende

polititjenestemand at udregne bøden på stedet. Hvis

overtrædelsen erkendes, afgøres sagen ved udstedelse af et

Side 2/8

bødeforelæg, som føreren betaler på stedet kontant, via en

bankoverførsel eller med et kreditkort.

I de tilfælde, hvor føreren ikke kan betale bøden eller stille

sikkerhed for bøden, tilbageholdes køretøjet i medfør af

færdselslovens § 120, stk. 1, indtil bøden er betalt, eller der er

stillet sikkerhed for bøden. Betales bøden ikke inden to måneder

efter sagens endelige afgørelse, kan der i medfør af

færdselslovens § 120, stk. 1, 2. pkt., søges fyldestgørelse i

køretøjet.

Hvis bøden vedrører en kombination af flere typer forseelser,

eller hvis bødestørrelsen afhænger af yderligere undersøgelser,

f.eks. en analyse af alkohol i blodet, kan bøden sjældent

opkræves på stedet. Politikredsen beregner i disse tilfælde den

mest sandsynlige bøde, hvorefter politiet i medfør af

færdselslovens § 120, stk. 1, kan tilbageholde køretøjet, indtil

bøden er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen.

Det bemærkes, at færdselslovens § 120, stk. 1, ikke finder

anvendelse på førere hjemmehørende i Finland, Island, Norge

eller Sverige, jf. færdselslovens § 120, stk. 3, da disse er

omfattet af lovbekendtgørelse af 25. maj 2011 om samarbejde

mellem Finland, Island, Norge og Sverige om fuldbyrdelse af

straf. Det fremgår af § 2, at danske afgørelser om bødestraf i

stedet kan fuldbyrdes i Finland, Island, Norge eller Sverige. I

stedet for tilbageholdelse af køretøjet anmoder politiet

myndighederne i Finland, Island, Norge eller Sverige om at

fuldbyrde bøden.

Processen i sager med automatisk trafikkontrol (ATK-sager)

vedrørende et udenlandsk indregistreret køretøj

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra

Politiets Administrative Center (PAC) ved Midt- og

Vestjyllands Politi, som bl.a. har ansvar for bødeopkrævning.

Sager uden identificeret fører

I mange ATK-sager er politiet – som følge af den

automatiserede proces – ikke i besiddelse af de nødvendige

oplysninger om førerens identitet til at kunne strafforfølge

færdselsforseelsen. PAC har på den baggrund oplyst, at mange

færdselsforseelser, som registreres i ATK, hvor køretøjet er

udenlandsk indregistreret, på nuværende tidspunkt henlægges.

PAC har endvidere oplyst, at grovere færdselsforseelser begået

med køretøjer indregistreret i EU-medlemsstater dog sendes til

videre strafforfølgning i politikredsene.

PAC har desuden oplyst, at færdselsforseelser begået med

køretøjer indregistreret i nordiske lande sendes til de relevante

politimyndigheder i Norden. Dette gælder dog på nuværende

Side 3/8

tidspunkt ikke sager med køretøjer hjemmehørende i visse dele

af Sverige, da sagerne er returneret fra de svenske myndigheder.

Som nævnt nedenfor er der nedsat en arbejdsgruppe bestående

af Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Midt- og Vestjyllands Politi

(PAC) bl.a. med henblik på at afdække mulighederne for bedre

at kunne strafforfølge færdselsforseelser begået med

udenlandske køretøjer, herunder de svenske sager.

Nedenstående oversigt viser antallet af målinger i alt, heraf

henlagte målinger i ATK-sager vedrørende udenlandsk

indregistrerede køretøjer for perioden 2019-2023. Henlagte

målinger betyder, at hastighedsmålingen er blevet henlagt,

inden der er udstedt et bødeforelæg i sagen.

2019

Målinger i alt vedrørende

udenlandsk

indregistrerede køretøjer

Heraf

nordiske

sager

oversendt til nordiske lande

med henblik på videre

strafforfølgning

Heraf oversendt til videre

strafforfølgning

politikredsene

Heraf henlagt af forskellige

årsager

33.897

2020

16.361

2021

17.707

2022

27.141

2023

31.979

7.902

2.333

2.700

4.482

4.671

25.951

13.999

14.945

22.596

27.220

Kilde: Tabellen er udarbejdet af Midt- og Vestjyllands Politi på baggrund af et udtræk af

henlæggelsesstatistik fra Rigspolitiets Koncern IT.

Det bemærkes, at CBE-direktivet af 11. marts 2015 bl.a.

indeholder bestemmelser, der fastlægger rammerne for

udformning og fremsendelse af bødeforelæg til andre EU-

medlemsstater. Rigspolitiet har implementeret fase 1, som er

den obligatoriske del af direktivet, hvorefter en medlemsstat

giver de øvrige medlemsstater adgang til nærmere angivne

oplysninger i de nationale køretøjsregistre.

Rigspolitiet har imidlertid ikke implementeret direktivets ikke-

forpligtende fase 2, der omhandler forfølgelse af en række

færdselslovsovertrædelser begået på medlemsstatens eget

område. Hvis CBE-direktivets fase 2 implementeres, vil der

kunne sendes breve, herunder bødeforelæg, direkte til ejeren,

indehaveren af køretøjet eller den person, der på anden måde er

identificeret som mistænkt for at have begået

færdselsovertrædelsen.

Implementering af CBE-direktivets fase 2 er imidlertid et af de

it-udviklingsprojekter, som Rigspolitiet i forbindelse med

Undtagen visse svenske sager.

Side 4/8

replanlægningen af politiets it-udviklingsportefølje har besluttet

at lukke, jf. REU Alm. del – Bilag 184 (folketingsåret 2022-

23, 2. samling) som oversendt til Folketingets Retsudvalg den

16. maj 2023.

Retsudvalget er senest den 5. marts 2024 orienteret om status

for Rigspolitiets replanlægning af it-porteføljen og de iværksatte

indsatsområder, hvoraf det fremgår, at Rigspolitiet har igangsat

en ny gennemgang af porteføljen, jf. (REU) Alm. del samling

2023-24, bilag 150.

Rigspolitiet planlægger løbende at gennemgå porteføljen af it-

udviklingsprojekter for at sikre, at der tages stilling til, om den

gældende prioritering fortsat er den rigtige set i lyset af bl.a.

kapacitetshensyn i form af ressourcer og økonomi. Der

fremkommer herudover løbende nye ønsker til it-

udviklingsprojekter, der skal vurderes til eventuel optagelse i

porteføljen, som følge af f.eks. ny lovgivning, eksterne krav

eller politiske ønsker til it-udvikling, og som kan påvirke den

gældende prioritering. Det samme gør sig gældende, hvis der

iagttages en kritisk ændring vedrørende projekter, som er blevet

lukket eller udskudt.

Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at Rigspolitiet i 2023

har nedsat en arbejdsgruppe bestående af Rigspolitiet,

Rigsadvokaten og Midt- og Vestjyllands Politi (PAC), bl.a. med

henblik på nærmere at afdække alternative muligheder for bedre

at kunne strafforfølge færdselsforseelser begået med

udenlandsk indregistrerede køretøjer. Arbejdsgruppen er i gang

med bl.a. at afdække manuelle løsninger, hvor breve, herunder

bødeforelæg, kan udsendes direkte fra PAC til ejeren,

indehaveren af køretøjet eller den person, der på anden måde er

identificeret som mistænkt for at have begået

færdselsovertrædelsen. De pågældende løsninger forventes på

sigt at kunne imødekomme størstedelen af de udfordringer, der

er forbundet med den udestående implementering af en it-

løsning i relation til fase 2 af CBE-direktivet. Arbejdsgruppens

arbejde forventes afsluttet i løbet af 2024.

Sager med identificeret fører

I de ATK-sager (primært nordisk indregistrerede køretøjer),

hvor PAC er i besiddelse af de nødvendige oplysninger om

førerens identitet (som modtages i medfør af den nordiske

politisamarbejdsaftale),

fremsendes

genkendelses-

sigtelsesbrev til den pågældende, ligesom der bl.a. foretages

udregning af bøde for overtrædelsen. Herefter oversendes sagen

fra ATKS (Automatisk Trafikkontrol Sagsbehandlingssystem)

til politiets bødesystem, hvorfra der udsendes bødeforelæg og

opkrævning.

Side 5/8

Er sagen tilstrækkeligt belyst til, at PAC kan opkræve

bødeforelægget hos en sigtet i udlandet, sendes bødeforelægget

direkte via politiets bødesystem til skyldneren på dennes

bopælsadresse i udlandet. Opkrævningsprocessen svarer til

opkrævning af bødekrav mv. udstedt til skyldnere med CPR-

nummer og bopæl i Danmark. PAC har hertil supplerende

oplyst, at der i opkrævningsprocessen vil være tilfælde, hvor

bødeforelæg og opkrævning returneres på grund af forkert eller

utilstrækkelig adresse eller lignende. PAC følger op på sådanne

sager minimum én gang årligt med henblik på at påse, om der

forefindes nye oplysninger om den pågældende.

I de tilfælde, hvor PAC er i besiddelse af de nødvendige

oplysninger om skyldners adresse, og sagen er forsøgt opkrævet,

men ikke betalt efter endt rykkerprocedure, og hvor der ikke

foreligger en vedtagelse af forholdet, sendes sagen til retten med

henblik på afsigelse af dom i medfør af den forenklede

bødesagsproces, jf. retsplejelovens § 896 a. Opkrævning og

rykkerprocedure iværksættes herefter på ny. Hvis betaling

herefter

ikke

finder

sted,

skal

politiet

efter

bødebekendtgørelsens § 5 oversende sagen til Gældsstyrelsen

med henblik på inddrivelse.

Det bemærkes, at oversendelsen til Gældsstyrelsen vedrørende

skyldnere bosiddende i udlandet giver anledning til

udfordringer, idet politiet i de fleste tilfælde ikke er i besiddelse

af de identifikationsoplysninger, som Gældsstyrelsen kræver til

brug for inddrivelsen.

Politiet oversender således på nuværende tidspunkt ikke

ubetalte bøder til Gældsstyrelsen vedrørende udenlandske

statsborgere,

hvor

der

ikke

fornødne

identifikationsoplysninger. Det bemærkes dog, at denne

problemstilling også søges håndteret i den ovenfor beskrevne

arbejdsgruppe om håndtering af udenlandske bøder i

samarbejde med Gældsstyrelsen.

Nedenfor er indsat en oversigt over antallet af bøder, hvor der

er oprettet en sag og udstedt et bødeforelæg, men hvor bøden

ikke er blevet betalt, for færdselsforseelser begået med

udenlandsk indregistrerede køretøjer, herunder hvor meget

ubetalte færdselsbøder beløber sig til samlet i perioden fra 2019

til 2023 opgjort i tusinde kroner fordelt på færdselsforseelser.

Oversigten indeholder således ikke færdselsforseelser, der er

henlagt på grund af mangelfulde oplysninger mv., inden der er

udarbejdet et bødeforelæg.

Side 6/8

2019

Forseelse (1.000 kr.,

løbende priser)

Færdselsuheld

Spirituskørsel

Kørsel i påvirket

tilstand

Ikke efterkommet

anvisning

Hastighedsovertrædels

er, ej ATK

Hastighedsovertrædels

er, ATK

Kørsel på og ved

motorvej mv.

Brug af håndholdt

teleudstyr mv.

Kørsel uden førerret til

motorkøretøj

Ikke opfyldt

oplysningspligt mv.

Mangler ved køretøj

Ikke brug af

sikkerhedssele

Overlæs i forhold til

totalvægt

Kørsel frem mod rødt

lys

Forkert lygteføring

mv.

Befordring ud over

antallet af siddepladser

Overhaling i forhold til

færdselstavle mv.

Diverse forskellige

overtrædelser

Total

Antal

287

106

Beløb

28,16

263,32

218,97

32,50

179,13

587,00

19,15

17,25

610,08

30,00

14,69

29,10

99,50

25,50

3,40

5,00

76,00

406,63

Antal

2020

Beløb

60,28

123,67

401,45

19,70

208,00

299,00

7,10

55,00

433,75

15,00

24,44

17,25

17,00

16,00

3,70

0,00

22,50

510,75

Antal

2021

Beløb

112,13

226,79

435,65

11,10

158,29

263,50

3,00

37,10

355,00

27,50

23,31

42,25

21,50

13,50

3,40

0,00

18,00

687,63

Antal

2022

Beløb

284,45

351,78

419,78

3,00

140,90

449,80

8,40

62,50

356,50

20,00

13,90

33,25

5,00

14,00

8,30

1,00

17,05

497,26

Antal

2023

Beløb

83,57

136,08

63,04

45,40

135,47

683,30

27,04

65,00

294,80

17,50

26,40

43,45

14,00

15,00

9,50

16,00

60,30

324,23

123

121

193

319

108

726 2.645,36

441 2.234,59

455 2.439,66

568 2.686,87

704 2.060,07

Kilde: Rigspolitiets tabel og gruppering baseret på PAC’s udtræk fra bødesystemet på alle åbne

sager uden CPR-nr. registreret i perioden 2019 til og med 2023. Tallene omfatter bøder,

offerbidrag og eventuelle sagsomkostninger. Herudover tages forbehold for, at der kan være

flere sager, som er samlet i et sagskompleks med andre sager.

PAC har bemærket, at sagsprocessen fra sigtelse til afslutning

af opkrævning kan strække sig over ca. seks måneder, hvorfor

data for 2023 fortsat kan udvikle sig.

Processen i sager vedrørende parkeringsafgifter udstedt til

udenlandsk indregistrerede køretøjer

Rigspolitiet kan oplyse, at politiet altid kan kontrollere, om en

parkering er lovlig, og udstede en kontrolafgift. Afgiften

pålægges ved en skriftlig meddelelse, der anbringes på køretøjet

eller overgives til føreren, jf. færdselslovens § 121, stk. 2.

Parkeringsafgiften kan betales ud fra den skriftlige meddelelse.

Betales parkeringsafgiften ikke umiddelbart herefter, dannes der

automatisk en rykkerskrivelse, der sendes til ejeren af et dansk

indregistreret køretøj. Betales rykkeren ikke indenfor fristen,

oversendes sagen til inddrivelse ved Gældsstyrelsen.

Side 7/8

Den ovenfor beskrevne fremgangsmåde er ikke tilgængelig for

udenlandsk indregistrerede køretøjer, idet Centralregistret for

Motorkøretøjer under politiet alene indeholder ejeroplysninger

for køretøjer indregistreret i Danmark. Opslag i udenlandske

registre efter udenlandsk indregistrerede køretøjer er ikke

muligt på grund af tekniske og juridiske begrænsninger.

Rigspolitiet har i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den

31. december 2023 registreret i alt 855 tilfælde af ubetalte

parkeringsafgifter udstedt til udenlandske køretøjer under 3.500

kg svarende til ca. 500.000 kr. Rigspolitiet har opgjort de

ubetalte parkeringsafgifter udstedt i den anførte periode på

baggrund af afskrivninger i regnskabet samt en optælling af den

manuelle registrering af, hvorvidt køretøjet ses at være

udenlandsk. Det bemærkes, at delvise afskrivninger er indeholdt

i optællingen. Det betyder, at de anførte tal ovenfor tillige

indeholder resterende udeståender ved en eventuel delvis

indbetaling.”

Side 8/8