Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2912680_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. oktober 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Nikolaj Mielcke Siekstele
2024-09303
3375286
Besvarelse af spørgsmål nr. 1276 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1276 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1276: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der er udfordringer og forhindringer i forbindelse med at foretage afgørelser i sager hos henholdsvis Tungvognscenter Nord, Syd og Øst, der vedrører udenlandske firmaer/selskaber
Spørgsmål nr. 1276 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om der er udfordringer og
forhindringer i forbindelse med at foretage afgørelser i sager hos
henholdsvis Tungvognscenter Nord, Syd og Øst, der vedrører
udenlandske firmaer/selskaber?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det vedrører
udfordringer med strafforfølgning af færdselsforseelser begået af chauffører
for udenlandsk registrerede transportvirksomheder. For så vidt angår
opkrævning og inddrivelse af bøder over for udenlandske bilister generelt
henvises til Justitsministeriets besvarelse af 7. maj 2024 af spørgsmål nr.
486 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2.
Arbejdet med vejsidekontrol i de regionale tungvognscentre skal, når der
er tale om udenlandske chauffører, tilrettelægges inden for reglerne i de
internationale konventioner om retshjælp, som Danmark har tiltrådt.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at Danmark har tiltrådt den
europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager
(retshjælpskonventionen). Det følger af artikel 1 i konventionen, at de
kontraherende parter forpligter sig til i overensstemmelse med
konventionens bestemmelser i videst muligt omfang at yde hinanden bistand
med henblik på retsforfølgning af forbrydelser.
Danmark har endvidere tiltrådt de tillægsprotokoller fra henholdsvis 1978
og 2001, som retshjælpskonventionen er blevet suppleret med.
Tillægsprotokollerne indebærer navnlig en udvidelse af konventionens
anvendelsesområde til også at omfatte fiskale forbrydelser (1978-
tillægsprotokollen) og visse sager, som kan afgøres af administrative
myndigheder (2001-tillægsprotokollen).
Sidstnævnte tillægsprotokol indeholder desuden en række bestemmelser til
udbygning af konventionens bestemmelser om bl.a. fremsendelse af
retshjælpsanmodninger
og
udsættelse
af
gennemførelse
af
retshjælpsanmodninger, som nødvendiggør efterforskning.
Også Schengen-konventionen fra 1990, som indeholder nærmere – og i
forhold til retshjælpskonventionen – videregående bestemmelser, er tiltrådt
Side 2/6
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1276: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der er udfordringer og forhindringer i forbindelse med at foretage afgørelser i sager hos henholdsvis Tungvognscenter Nord, Syd og Øst, der vedrører udenlandske firmaer/selskaber
af Danmark, jf. lov nr. 418 af 10. juni 1997. Konventionen har bl.a. til formål
at supplere og lette anvendelsen af retshjælpskonventionen fra 1959.
Endelig har Danmark tiltrådt EU-retshjælpskonventionen fra 2000, som
indeholder bestemmelser om formkrav og fremgangsmåde ved udførelse af
anmodninger om gensidig retshjælp samt materielle regler for anmodninger
om visse særlige former for gensidig retshjælp.
Fælles for konventionerne er, at de indeholder nærmere bestemmelser
fremgangsmåden ved fremsendelse af retshjælpsanmodninger og
indholdet mv. heraf, herunder bestemmelser der har karakter
retssikkerhedsgarantier over for den person, der er genstand
undersøgelsen af en formodet strafbar lovovertrædelse.
om
om
er
for
3.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten kan oplyse, at spørgsmålet om adgangen til
kontrol af udenlandske selskaber, som led i vejsidekontrollen i
de regionale tungvognscentre, tidligere har givet anledning til
drøftelser med tungvognscentrene.
Rigsadvokaten har således via Statsadvokaten i Viborg
modtaget en henvendelse fra Tungvognscenter Syd vedrørende
muligheden for at sigte udenlandske virksomheder og adgangen
til at tilbageholde udenlandske køretøjer for overtrædelse af
national lovgivning.
Henvendelsen har rejst generelle spørgsmål om politiets og
anklagemyndighedens adgang til at rejse sigtelse mod
udenlandske virksomheder og adgangen til at tilbageholde
køretøjer som led i vejsidekontrollen.
Rigsadvokaten har ved svar af 16. oktober 2023 redegjort for
reglerne for retshjælpsanmodninger, herunder adgangen til at
sende bødeforelæg til fysiske og juridiske personer, der
opholder sig i et andet EU-land eller i et af Europarådets
medlemslande. Rigsadvokaten har endvidere redegjort for
reglerne om tilbageholdelse af udenlandske køretøjer som led i
vejsidekontrollen.
Den 1. november 2023 har Rigsadvokaten desuden deltaget i et
møde med deltagere fra de tre regionale tungvognscentre, hvor
fremgangsmåden til håndtering af sager mod udenlandske
firmaer/selskaber blev drøftet.
Side 3/6
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1276: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der er udfordringer og forhindringer i forbindelse med at foretage afgørelser i sager hos henholdsvis Tungvognscenter Nord, Syd og Øst, der vedrører udenlandske firmaer/selskaber
2912680_0004.png
Rigsadvokaten har indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten i
Viborg, der har oplyst, at Statsadvokaten i Viborg ultimo
september
foretager
tilsynsbesøg
i
begge
jyske
tungvognscentre, hvor opfølgning på Rigsadvokatens skrivelse
af 16. oktober 2023 vil være en del af dagsordenen.
Statsadvokaten i Viborg har endvidere oplyst følgende:
”Statsadvokaten i Viborg har indhentet en udtalelse fra
Nordjyllands og Sydøstjyllands Politi.
Nordjyllands Politi har følgende bemærkninger:
”Nordjyllands Politi kan oplyse, at sager mod
udenlandske
firmaer/selskaber
håndteres
i
overensstemmelse med Rigsadvokatens skrivelse
16. oktober 2023.
I forbindelse med vejsidekontrol, hvor der
konstateres overtrædelser, der sanktioneres med
bøde opkræver Tungvognscenter Nord sikkerhed
for bødernes betaling i henhold til færdselslovens §
120 og foretager vejledning af chaufføren med tolk
ved behov samt sikrer kontaktoplysninger. Der
udarbejdes herefter bødeforlæg, der oversættes via
tolk, forinden fremsendelse til det udenlandske
firma/selskab. Sagen kan herefter afgøres med
vedtagelse af bøden eller ved, at sagen sendes i
retten efter den forenklede bødesags-proces.
Denne fremgangsmåde fungerer, og der opleves
generelt ikke udfordringer eller forhindringer med
at få sager afgjort hos Tungvognscenter Nord, der
vedrører udenlandske firmaer/selskaber.”
Sydøstjyllands Politi har følgende bemærkninger:
”Såfremt der i forbindelse med en kontrol af en
udenlandsk lastbil findes overtrædelser, som
sanktioneres med en bøde til det udenlandske
firma/selskab, opkræver Tungvognscenter Syd
(TCS) sikkerhed for bødernes betaling i henhold til
færdselslovens § 120, ligesom der altid foretages
grundig sikring af kontaktoplysninger. Sagen kan
herefter afgøres med et bødeforlæg eller ved, at
sagen sendes i retten. Ved fremsendelse af sagen til
retten vil virksomheden/føreren blive indkaldt til
retsmødet
enten
via
brev
eller
via
udenlandsforkyndelse i henhold til de gældende
Side 4/6
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1276: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der er udfordringer og forhindringer i forbindelse med at foretage afgørelser i sager hos henholdsvis Tungvognscenter Nord, Syd og Øst, der vedrører udenlandske firmaer/selskaber
2912680_0005.png
regler i retsplejeloven. Den stillede sikkerhed
anvendes herefter til afregning af den vedtagne eller
idømte bøde.
Det er Sydøstjyllands Politis opfattelse, at denne
fremgangsmåde er velfungerende, ligesom at
politikredsen sjældent oplever udfordringer med at
få sagerne afgjort.”
Rigsadvokaten har endvidere indhentet en udtalelse fra
Statsadvokaten i København, der har oplyst følgende:
”Statsadvokaten i København har indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Midt- og Vestsjællands Politi har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har i brev af 16. oktober 2023 til
Statsadvokaten
i
Viborg
redegjort
for
regelgrundlaget i relation til mulighed for sigtelse af
udenlandske transportselskaber og konfiskation af
udenlandske lastbiler.
Der er i Midt- og Vestsjællands Politi herefter
udarbejdet en enkel fremgangsmåde til håndtering
af sager mod udenlandske firmaer/selskaber.
Når politiet i forbindelse med vejsidekontrol
konstaterer en overtrædelse, der kan rettes mod et
udenlandsk firma/selskab, har politiet mulighed
efter færdselslovens § 120 til at stille krav om
depositum eller tilbageholdelse af det anvendte
køretøj som sikkerhed for bødens betaling. Denne
sikringsakt foretages som den klare hovedregel.
Politiet udfærdiger efter endt sagsbehandling et
bødeforelæg, der oversættes og sendes til det
udenlandske firma/selskab. Sagen vil herefter
undergå almindelig procedure i forhold
rykkerskrivelse mv.
Såfremt det udenlandske firma/selskab ikke
reagerer på bødeforelægget, sendes sagen til
behandling ved domstolene ved rette værneting og
bliver
behandlet
efter
den
forenklede
bødesagsproces.
Efter dom bliver det indbetalte depositum anvendt
til betaling af bøden eller den tilbageholdte lastbil
Side 5/6
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1276: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der er udfordringer og forhindringer i forbindelse med at foretage afgørelser i sager hos henholdsvis Tungvognscenter Nord, Syd og Øst, der vedrører udenlandske firmaer/selskaber
bliver solgt via Gældstyrelsen, og det overskydende
beløb fra salget bliver brugt til dækning af den
idømte bøde.
Der er derfor som udgangspunkt ikke tale om
udfordringer eller forhindringer i at foretage
afgørelse
i
sager
mod
udenlandske
firmaer/selskaber.””
Side 6/6