REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1266: Spm., om fordele og ulemper der er forbundet med implementeringen af EU-direktivet om EU-dækkende minimumsregler for retsforfølgning af overtrædelser eller omgåelse af EU-sanktioner i medlemsstaterne

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Europaudvalget

Offentligt

2022

KOM (2022) 0684 - Bilag 1

Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. januar 2023

Strafferetskontoret

Julie Heidi Sørensen

2022-733-0142

2660999

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om definitio-

nen af strafbare handlinger og sanktioner for så vidt angår over-

trædelse af Unionens restriktive foranstaltninger

KOM (2022) 684

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 2. december 2022 fremsat forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv om definitionen af strafbare handlinger og sank-

tioner for så vidt angår overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltnin-

ger. Forslaget har til formål at fastsætte minimumsregler for definitionen af

strafbare handlinger og sanktioner for overtrædelser af Unionens restrik-

tive foranstaltninger. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet og har derfor

hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark. Fra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for forsla-

get.

2. Baggrund

Det følger af artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF), at Europa-Parlamentet og Rådet ved direktiv kan fast-

sætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt

for straffene herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter, der

Side 1/13

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1266: Spm., om fordele og ulemper der er forbundet med implementeringen af EU-direktivet om EU-dækkende minimumsregler for retsforfølgning af overtrædelser eller omgåelse af EU-sanktioner i medlemsstaterne

har en grænseoverskridende dimension. Der er tale om følgende kriminali-

tetsområder: terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder

og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af

penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og or-

ganiseret kriminalitet.

Det følger imidlertid også af TEUF artikel 83, stk. 1, at Rådet på baggrund

af udviklingen i kriminaliteten ved enstemmighed kan vedtage en afgørelse

om at tilføje andre kriminalitetsområder.

Kommissionen fremsatte den 25. maj 2022 på baggrund af situationen i

Ukraine et forslag til Rådets afgørelse om at tilføje overtrædelse af Unionens

restriktive foranstaltninger som et kriminalitetsområde i henhold til TEUF

artikel 83, stk. 1.

Rådet vedtog enstemmigt den 28. november 2022 en afgørelse om at tilføje

overtrædelse af restriktive foranstaltninger til listen over kriminalitetsområ-

der (Rådets afgørelse (EU) 2022/2332). Rådsafgørelsen er omfattet af rets-

forbeholdet.

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 2. december 2022 et forslag

til et direktiv om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner for så

vidt angår overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger. Forslaget

blev samme dag oversendt til Rådet i dansk sprogversion. Forslaget er frem-

sat med hjemmel i TEUF artikel 83, stk. 1, og skal behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, hvorved Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er

knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og TEUF

(”retsforbeholdet”),

deltager Danmark ikke i vedtagelsen af direktivet, som

ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

Restriktive foranstaltninger er EU-sanktioner, der kan indføres over for

lande, ikke-statslige enheder og juridiske og fysiske personer uden for EU

med det formål at ændre en bestemt adfærd eller politik. De er bindende for

medlemsstaterne og for enhver person eller enhed, der er omfattet af med-

lemsstaternes jurisdiktion. Det EU-retlige sanktionsregime kan betegnes

som tosporet, idet EU dels gennemfører restriktive foranstaltninger, som er

Side 2/13

vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd, dels iværksætter selvstændige EU-sanktio-

ner.

Forslaget supplerer Kommissionens forslag til direktiv om inddrivelse og

konfiskation af aktiver fremsat den 25. maj 2022, idet der lægges op til, at

konfiskationsdirektivet også skal finde anvendelse på overtrædelse af re-

striktive foranstaltninger, når en sådan adfærd udgør en strafbar handling

efter nærværende direktivforslag. Det forventes på den baggrund, at nærvæ-

rende direktivforslag vil blive vedtaget så hurtigt, som processen tillader,

forud for vedtagelse af konfiskationsdirektivet. Det bemærkes, at konfiska-

tionsdirektivet ligeledes er omfattet af retsforbeholdet.

3. Formål og indhold

Formål

Direktivforslaget har fire overordnede mål:

1. Tilnærme definitionerne af strafbare handlinger vedrørende overtræ-

delse af Unionens restriktive foranstaltninger.

2. Sikre effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktionstyper

og sanktionsniveauer for strafbare overtrædelser af Unionens re-

striktive foranstaltninger.

3. Fremme grænseoverskridende efterforskning og retsforfølgning.

4. Forbedre den operationelle effektivitet af de nationale håndhævel-

seskæder med henblik på at fremme efterforskning, retsforfølgning

og sanktionering.

Anvendelsesområdet for direktivet er ifølge artikel 2, stk. 1, og stk. 2, litra

a, overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget af Unio-

nen på grundlag af artikel 29 TEU og artikel 215 TEUF, når der er tale om

følgende kategorier:

a) foranstaltninger vedrørende indefrysning af pengemidler og økono-

miske ressourcer,

b) forbud mod at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rå-

dighed,

c) forbud mod at indrejse i eller transit gennem en medlemsstats om-

råde,

d) økonomiske og finansielle sektorspecifikke foranstaltninger og

e) våbenembargoer.

Side 3/13

Definition af strafbare handlinger

Direktivforslagets artikel 3, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at sikre, at

nærmere bestemte overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger

udgør strafbare handlinger, når de begås forsætligt. Artikel 3, stk. 2, litra a-

i, indeholder en oplistning af, hvilke typer af overtrædelser af Unionens re-

striktive foranstaltninger der i medfør af direktivet skal anses for strafbare

handlinger. De strafbare handlinger omfatter bl.a. overtrædelser af de forbud

og restriktioner, der er indeholdt i Unionens restriktive foranstaltninger (litra

a-g), adfærd, der har til formål at omgå Unionens restriktive foranstaltninger

(litra h), og overtrædelser af vilkår i tilladelser udstedt af kompetente myn-

digheder til at udføre visse aktiviteter, der ellers er forbudt i henhold til de

restriktive foranstaltninger (litra i). Eksempelvis skal det udgøre en strafbar

handling at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed eller

gøre dem til gunst for en udpeget person eller enhed eller et udpeget organ

i strid med et forbud i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger, jf.

artikel 3, stk. 2, litra a.

Det følger endvidere af direktivforslagets artikel 3, stk. 3, at overtrædelse af

de forbud og restriktioner, der er indeholdt i Unionens restriktive foranstalt-

ninger efter stk. 2, litra a-g, tillige udgør en strafbar handling, hvis den begås

ved grov uagtsomhed.

Det følger desuden af direktivforslagets artikel 3, stk. 4, at intet i stk. 2 skal

forstås således, at det pålægger fysiske personer forpligtelser, der er i strid

med retten til ikke at inkriminere sig selv og retten til ikke at udtale sig som

nedfældet i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder og direktiv (EU)

2016/343 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten

til at være til stede under retssagen i straffesager. Det følger endvidere af

artikel 3, stk. 5, at stk. 2 heller ikke berører de gældende regler om profes-

sionelle aktørers indberetning, fortrolighed og tavshedspligt, herunder f.eks.

tavshedspligt i forbindelse med juridisk rådgivning i forbindelse med en

voldgiftsprocedure.

Efter direktivforslagets artikel 4 skal medlemsstaterne sikre, at anstiftelse

af, medvirken og tilskyndelse til at begå de i artikel 3 nævnte overtrædelser

samt forsøg på at begå en række af overtrædelserne udgør strafbare handlin-

ger. Det må antages, at medvirken og forsøg kun omfatter de forsætlige

handlinger i artikel 3.

Side 4/13

Direktivforslagets artikel 6 vedrører juridiske personers strafferetlige an-

svar. Efter artikel 6, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at juridiske personer

kan drages til ansvar for de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger,

som for at skaffe den juridiske person vinding begås af en fysisk person, der

handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske

person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person ved

f.eks. at have bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person. Efter

artikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne tillige sikre, at juridiske personer kan

drages til ansvar, når manglende tilsyn eller kontrol fra den i stk. 1 omhand-

lede persons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den

juridiske persons myndighed, at begå en af de i artikel 3 og 4 omhandlede

strafbare handlinger til fordel for den juridiske person.

Sanktionstyper og -niveauer

Direktivforslagets artikel 5 indeholder krav til de strafferetlige sanktioner

over for fysiske personer. Efter stk. 1 pålægges medlemsstaterne at sikre, at

de i artikel 3 og 4 omhandlede lovovertrædelser kan straffes med strafferet-

lige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen

og har afskrækkende virkning.

Efter artikel 5, stk. 2, skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstalt-

ninger til at sikre, at de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3, kan

straffes med en maksimumsstraf af fængsel. Overtrædelse af artikel 3, stk.

2, litra h, nr. iii-v, skal kunne straffes med en maksimumsstraf på mindst et

års fængsel, hvis den strafbare handling involverer pengemidler eller øko-

nomiske ressourcer af en værdi på mindst 100.000 euro, eller en række ind-

byrdes forbundne overtrædelser begået af samme gerningsperson udgør en

værdi på mindst 100.000 euro, jf. artikel 5, stk. 3. Overtrædelse af artikel 3,

stk. 2, litra a-g, litra h, nr. i-ii, og litra i, skal kunne straffes med en maksi-

mumsstraf på mindst fem års fængsel, hvis den strafbare handling involverer

pengemidler eller økonomiske ressourcer af en værdi på mindst 100.000

euro, jf. artikel 5, stk. 4. Den foreslåede kategorisering i artikel 5, stk. 2-4,

afspejler ifølge bemærkningerne til direktivforslaget overtrædelsernes grov-

hed, samtidigt med at beløbsgrænsen udskiller de mere alvorlige overtræ-

delser.

Det følger af artikel 5, stk. 5, i direktivforslaget, at medlemsstaterne skal

træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at fysiske personer, der har

begået en strafbar handling som omhandlet i artikel 3 og 4, kan pålægges

Side 5/13

yderligere sanktioner i form af bøder. Det må antages, at yderligere sankti-

oner i form af bøder skal kunne pålægges sammen med en fængselsstraf.

Direktivforslagets artikel 7 vedrører strafferetlige sanktioner over for juri-

diske personer. Efter direktivforslagets artikel 7, stk. 1, træffer medlemssta-

terne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en juridisk person, der

drages til ansvar efter artikel 6, er genstand for sanktioner, der er effektive,

står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning,

herunder bl.a. strafferetlige og administrativt pålagte bøder, udelukkelse fra

offentlige ydelser eller tilskud, udelukkelse fra adgang til offentlig finansie-

ring, herunder udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner, og andre sankti-

oner. Andre sanktioner kan ifølge bestemmelsen bl.a. være udelukkelse fra

udøvelse af forretningsaktiviteter og tvangsopløsning efter retskendelse.

Overtrædelse af artikel 3, stk. 2, litra h, nr. iii-v, skal kunne straffes med

bøder, hvis maksimumgrænse skal være mindst 1 pct. af den juridiske per-

sons samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for

bødeafgørelsen, jf. artikel 7, stk. 2. Overtrædelse af artikel 3, stk. 2, litra a-

f, litra h, nr. i-ii, og litra i, skal kunne straffes med bøder, hvis maksimum-

grænse skal være mindst 5 pct. af den juridiske persons samlede omsætning

på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for bødeafgørelsen, jf. artikel

7, stk. 3.

Direktivforslagets artikel 8 og 9 oplister en række omstændigheder, der skal

anses som hhv. skærpende og formildende omstændigheder. Eksempelvis

skal det efter artikel 8, litra a, betragtes som en skærpende omstændighed,

at den strafbare handling blev begået inden for rammerne af en kriminel

organisation. Efter artikel 9 betragtes det som en formildende omstændig-

hed, at gerningspersonen giver de kompetente myndigheder oplysninger,

som de ellers ikke ville have været i stand til at opnå, og som hjælper dem

med at identificere eller retsforfølge andre lovovertrædere og/eller hjælper

dem med at fremskaffe sådant bevismateriale.

Sammenhæng med konfiskationsdirektivet, direktivet om strafferetlig be-

kæmpelse af hvidvask og whistleblowerdirektivet

Direktivforslagets artikel 10 pålægger medlemsstaterne at sikre, at penge-

midler eller økonomiske ressourcer, der er omfattet af Unionens restriktive

foranstaltninger, med hensyn til hvilke den udpegede person eller enhed el-

ler det udpegede organ begår eller deltager i en strafbar handling som om-

handlet i artikel 3, stk. 2, litra h, nr. i eller ii, skal betragtes som udbytte fra

Side 6/13

et strafbart forhold i overensstemmelse med Kommissionens forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om inddrivelse og konfiskation af ak-

tiver (KOM (2022) 245). Det omfatter efter nr. i at skjule pengemidler eller

økonomiske ressourcer, der ejes, besiddes eller kontrolleres af en udpeget

person eller enhed eller et udpeget organ, og som bør indefryses i overens-

stemmelse med Unionens restriktive foranstaltninger, ved at overføre disse

pengemidler eller økonomiske ressourcer til tredjepart, samt efter nr. ii at

hemmeligholde det forhold, at en person, en enhed eller et organ, der er om-

fattet af restriktive foranstaltninger, er den endelige ejer eller begunstigede

af pengemidler eller økonomiske ressourcer, ved at afgive urigtige eller

ufuldstændige oplysninger.

Det foreslås med direktivforslagets artikel 17, at artikel 2 i direktiv (EU)

2018/1673 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge ændres, såle-

des at en overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger udgør en

”kriminel handling”

(førforbrydelse) i henhold til direktivet om strafferetlig

bekæmpelse af hvidvask. Herved vil hvidvask af penge, der involverer for-

muegoder hidrørende fra en overtrædelse af Unionens restriktive foranstalt-

ninger, udgøre en strafbar handling efter artikel 3 i direktivet om strafferetlig

bekæmpelse af hvidvask.

Der bemærkes, at både forslaget til konfiskationsdirektiv og direktivet om

strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge er omfattet af retsforbeholdet.

Direktivforslagets artikel 14 pålægger desuden medlemsstaterne at sikre, at

den beskyttelse, der ydes i henhold til direktiv (EU) 2019/1937 til whist-

leblowere, også finder anvendelse på personer, som indberetter en overtræ-

delse af Unionens restriktive foranstaltninger som omhandlet i artikel 3 og

Jurisdiktion og forældelsesfrister

Det følger af direktivforslagets artikel 11, stk. 1, at en medlemsstat skal

træffe de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge sin jurisdiktion med

hensyn til de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger i følgende

tilfælde: den strafbare handling er helt eller delvist begået på dens område

eller ombord på et luftfartøj eller et skib under dets jurisdiktion, gernings-

personen er statsborger eller har fast bopæl i medlemsstaten eller er embeds-

person i medlemsstaten og handler i embeds medfør, den strafbare handling

Side 7/13

blev begået til fordel for en juridisk person, der har hjemsted på medlems-

statens område, eller i forbindelse med virksomhed, der helt eller delvis ud-

øves på medlemsstatens område.

Endvidere skal en gerningsperson, der er statsborger eller har fast bopæl i

medlemsstaten, kunne retsforfølges uafhængigt af, om ofret har indgivet en

anmeldelse det sted, hvor den strafbare handling blev begået, eller den stat,

på hvis område den strafbare handling blev begået, har indgivet en anmel-

delse.

Direktivforslagets artikel 12 vedrører forældelsesfrister. Efter artikel 12, stk.

1, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at fastsætte en

forældelsesfrist, der sikrer, at de strafbare handlinger efter artikel 3 og 4 kan

efterforskes, retsforfølges og pådømmes i tilstrækkelig lang tid, efter at

handlingen blev begået, således at disse strafbare handlinger kan bekæmpes

effektivt. Efter artikel 12, stk. 2, skal strafbare handlinger, som kan straffes

med en maksimumstraf på mindst fem års fængsel, jf. artikel 5, stk. 4, kunne

efterforskes, retsforfølges og pådømmes i mindst fem år, efter at den straf-

bare handling blev begået. Det følger dog af forslagets artikel 12, stk. 3, at

medlemsstaterne kan fastsætte en forældelsesfrist, der er kortere end fem år,

men ikke kortere end tre år, forudsat at fristen kan afbrydes eller suspende-

res i tilfælde af nærmere bestemte handlinger.

Koordinering, samarbejde, rapportering og evaluering

Direktivforslagets artikel 13 pålægger medlemsstaterne at sikre koordine-

ring og samarbejde på strategisk og operationelt plan mellem alle deres

kompetente myndigheder, der er involveret i forebyggelse, efterforskning

og retsforfølgning af strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unio-

nens restriktive foranstaltninger. Til efterforskning og retsforfølgning skal

medlemsstaterne efter artikel 15 endvidere sikre, at der er adgang til effek-

tive efterforskningsredskaber.

Det følger af direktivforslagets artikel 16, at medlemsstaterne, Europol, Eu-

rojust, Den Europæiske Anklagemyndighed og Kommissionen skal samar-

bejde om at bekæmpe de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger.

Direktivforslagets artikel 18 pålægger medlemsstaterne at sætte de nødven-

dige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette

direktiv senest seks måneder efter direktivets ikrafttræden. Direktivforsla-

gets artikel 19 fastsætter endvidere forpligtelser for medlemsstaterne til at

Side 8/13

rapportere statistiske data samt Kommissionens forpligtelse til at rapportere

og evaluere virkningen af direktivet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at direktivforslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet i TEU artikel 5, stk. 3. Kommissionen har i den forbin-

delse bl.a. anført, at overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger er

et særligt alvorligt kriminalitetsområde, da det kan fastholde trusler mod den

internationale fred og sikkerhed, underminere konsolideringen af og støtten

til demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne og medføre betydelig

økonomisk, social og samfunds- og miljømæssig skade. Medlemsstaterne

har for nuværende forskellige definitioner af og sanktioner for overtrædelse

af Unionens restriktive foranstaltninger, hvorfor den samme overtrædelse

kan straffes med forskellige sanktioner og på forskellige håndhævelsesni-

veauer. Det kan ifølge Kommissionen medføre, at foranstaltningerne kan

omgås ved ”forumshopping” og i sidste ende kvasi-straffrihed,

hvilket un-

dergraver effektiviteten og håndhævelsen af Unionens restriktive foranstalt-

ninger.

Kommissionen anfører endvidere, at overtrædelser af Unionens restriktive

foranstaltninger har en iboende, grænseoverskridende dimension, da over-

trædelserne normalt begås af fysiske eller juridiske personer, der opererer

på globalt plan.

På den baggrund finder Kommissionen, at formålet om at sikre fælles defi-

nitioner af strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens re-

striktive foranstaltninger og adgang til strafferetlige sanktioner herfor, der

er effektive, har en afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til

overtrædelsen, bedst kan nås på EU-plan.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

Side 9/13

6. Gældende dansk ret

Efter straffelovens § 110 c, stk. 3, straffes den, der overtræder bestemmelser

indeholdt i eller udstedt i medfør af forordninger, som er vedtaget med hjem-

mel i TEU artikel 60, 301 eller 308 eller TEUF artikel 215 eller 352, og som

tager sigte på helt eller delvist at afbryde eller indskrænke de finansielle eller

økonomiske forbindelser med et eller flere lande uden for Den Europæiske

Union eller på tilsvarende sanktioner over for enkeltpersoner, grupper af

personer eller juridiske personer, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder

eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år.

Uagtsomme overtrædelser kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.

stk. 4.

Hvidvaskloven indeholder regler om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask, mens straffeloven kriminaliserer hvidvask. Det følger af straffe-

lovens § 290 a, stk. 1, at den, der konverterer eller overfører penge, som

direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule

eller tilsløre den ulovlige oprindelse, straffes for hvidvask med bøde eller

fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan efter § 290 a, stk. 2, stige til

fængsel i 8 år, når hvidvasken er af særlig grov beskaffenhed, eller som følge

af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser

er begået.

Det følger af straffelovens § 6, at handlinger hører under dansk straffemyn-

dighed, hvis de er foretaget i den danske stat, på dansk fartøj, som befinder

sig inden for et fremmed myndighedsområde, af en person, der hører til far-

tøjet eller som rejsende følger med dette, eller på dansk fartøj, som befinder

sig uden for et myndighedsområde. Handlinger, som er foretaget inden for

et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen

har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold

her i landet, hører under dansk straffemyndighed, bl.a. hvis handlingen også

er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), jf. §

7, stk. 1. Handlinger foretaget uden for et myndighedsområde hører ligele-

des under dansk straffemyndighed, når personen har den i § 7, stk. 1, nævnte

tilknytning, hvis handlingen kan medføre højere straf end fængsel i 4 måne-

der, jf. § 7, stk. 2.

Det følger af straffelovens § 21, stk. 1 og 3, at handlinger, som sigter til at

fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, kan straffes for forsøg,

når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i

4 måneder. Det følger endvidere af § 23, stk. 1, at alle, der ved tilskyndelse,

Side 10/13

råd eller dåd har medvirket til overtrædelse af en given straffebestemmelse,

kan straffes.

Straffelovens 5. kapitel indeholder regler om strafansvar for juridiske per-

soner. Efter § 25 kan juridiske personer straffes med bøde, når det er bestemt

ved eller i medfør af lov. Strafansvar for juridiske personer omfatter som

udgangspunkt enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andels-

selskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige

myndigheder samt enkeltmandsvirksomheder, hvis de under hensyn til de-

res størrelse og organisation kan sidestilles med et selskab, jf. straffelovens

§ 26. Efter straffelovens § 27 forudsætter strafansvar for en juridisk person,

at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes

en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske

person som sådan. Det følger af straffelovens § 306, at der kan pålægges

juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for

overtrædelse af straffeloven.

Det følger af straffelovens § 50, stk. 2, at en bøde kan idømmes som tillægs-

straf til anden strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået eller til-

sigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre.

De almindelige regler om straffens fastsættelse findes i straffelovens §§ 80-

82. Straffelovens § 80 angiver de hovedhensyn, som i almindelighed skal

indgå ved straffastsættelsen. Eksempelvis følger det af straffelovens § 80,

stk. 1, at der ved straffens fastsættelse under hensyntagen til ensartethed i

retsanvendelsen skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på op-

lysninger om gerningsmanden.

Straffelovens §§ 81 og 82 indeholder endvidere en ikke-udtømmende række

af hhv. skærpende og formildende omstændigheder, som i almindelighed

skal indgå ved straffens fastsættelse. Eksempelvis skal det efter § 81, nr. 3,

indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen er særligt planlagt el-

ler led i omfattende kriminalitet. Efter § 81, nr. 8, skal det indgå som en

skærpende omstændighed, at gerningen er begået i udførelsen af offentlig

tjeneste eller hverv eller under misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold

i øvrigt. Efter § 82, nr. 9, skal det indgå som en formildende omstændighed,

at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilstå-

else, og efter § 82, nr. 10, at gerningsmanden har givet oplysninger, som er

afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre.

Side 11/13

Straffelovens regler om forældelse findes i lovens 11. kapitel. Efter straffe-

lovens § 93 er det maksimum i strafferammen for den pågældende overtræ-

delse, der er afgørende for forældelsesfristen. Det følger af straffelovens §

93, stk. 1, nr. 2, at forældelsesfristen er 5 år, når der ikke er hjemlet højere

straf end fængsel i 4 år for overtrædelsen. Forældelsesfristen er 10 år, når

der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år, jf. stk. 1, nr. 3. Foræl-

delsesfristen regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undla-

delse er ophørt, men afbrydes når den pågældende gøres bekendt med sig-

telsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt, hvor-

ved den pågældende sigtes for overtrædelsen, jf. § 94, stk. 1 og 5.

Det følger af straffelovens § 110 f, at tiltale for en forbrydelse i straffelovens

kapitel 12, herunder § 110 c, stk. 3, i alle tilfælde er genstand for offentlig

påtale, der sker efter justitsministerens påbud.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget, da

forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet vil derfor ikke gælde i

eller være bindende for Danmark.

Såfremt man fra dansk side vælger at indføre regler svarende til direktivfor-

slaget, vil det medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder

en forhøjelse af eksisterende strafferammer.

Økonomiske konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget, da

forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ingen statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark.

Direktivforslaget vurderes at have begrænsede budgetmæssige virkninger

for de medlemsstater, der er bundet af direktivet. Såfremt man fra dansk

side vælger at indføre regler svarende til direktivet, vil det kunne have

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Eventuelle udgifter kan bl.a. henføres til sikring af effektive efterforsk-

ningsredskaber til efterforskning af strafbare handlinger vedrørende over-

trædelse af Unionens restriktive foranstaltninger samt koordinering og

Side 12/13

samarbejde mellem de kompetente myndigheder, der er involveret i fore-

byggelse, efterforskning og retsforfølgning af de strafbare handlinger i di-

rektivet.

Det fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.4.1, at afledte nationale udgifter

som følge af EU-retsakter skal afholdes inden for de berørte ministeriers

eksisterende bevillingsrammer.

Det vurderes, at forslaget ikke medfører administrative konsekvenser for er-

hvervslivet i Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde i perioden fra den 5. til den 16. december 2022.

9. Generelle forventninger og andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til sagen.

10. Regeringens

foreløbige

generelle holdning

Regeringen deler ønsket om at styrke håndhævelsen af overtrædelser af

EU’s restriktive foranstaltninger

og er derfor umiddelbart positivt indstillet

over for forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 4. juli 2022 orienteret om forslag til

direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver i et grund- og nærheds-

notat, hvori det fremgår, at Kommissionen havde fremsat et forslag til råds-

afgørelse om at tilføje overtrædelse af restriktive foranstaltninger til listen

over kriminalitetsområder med det formål senere at fremsætte et direktiv-

forslag om minimumsregler for definitionen af strafbare handlinger og sank-

tioner.

Det nærmere indhold i direktivforslaget har ikke tidligere været forelagt for

Folketingets Europaudvalg.

Side 13/13