Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2905635_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. september 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Signe Rikke Øster
2024-09160
3371398
Besvarelse af spørgsmål nr. 1256 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1256 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. juli 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1256: Spm. om at det tager så lang tid at behandle en arbejdsskadesag for tilskadekomne fængselsbetjente
Spørgsmål nr. 1256 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om han mener, at det er en
hensigtsmæssig proces, at det tager så lang tid at behandle en
arbejdsskadesag
for
tilskadekomne
fængselsbetjente?
Ministeren bedes videre redegøre for, hvornår han tænker, at
den pågældende sag er afsluttet, så medarbejderen kan få ro i
sindet?”
Svar:
Som fængselsbetjent skal man kunne gå trygt på arbejde. Sager som den,
der henvises til i spørgsmålet, viser med tydelighed vigtigheden af, at
sikkerheden i kriminalforsorgens fængsler og arrester altid skal være i
fokus. Derfor er jeg meget optaget af indsatserne i forhold til forebyggelse
og håndtering af vold og trusler mod fængselsbetjente. Det er også et
område, kriminalforsorgen prioriterer højt, og hvor der er taget en række
nye tiltag.
Sagsbehandlingstiden i offererstatningssager i Erstatningsnævnet kan
variere betydeligt fra sag til sag. Det skyldes bl.a., at der – afhængig af
sagens konkrete omstændigheder – kan være behov for at indhente
yderligere oplysninger fra f.eks. politiet, læger eller andre myndigheder.
Hvis der er ansøgt om godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning for
erhvervsevnetab, kan det være nødvendigt at forelægge sagen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Patienterstatningen med henblik på
en vurdering af méngraden og/eller erhvervsevnetabsprocenten.
Det kan også have indflydelse på sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet,
hvis der er tale om en arbejdsskade. Det skyldes, at erstatning mv. efter
arbejdsskadesikringsloven ofte vil skulle fradrages i en eventuel erstatning
efter bl.a. offererstatningsloven. Hvis en tilskadekommen f.eks. har ret til
kompensation efter begge systemer, vil det således efter omstændighederne
kunne have betydning for Erstatningsnævnets behandling af sagen og
opgørelsen af den statslige erstatning.
Jeg har ikke mulighed for at gå nærmere ind i den konkrete sag, og jeg kan
derfor heller ikke give et estimat for, hvornår den konkrete sagsbehandling
i Erstatningsnævnet er afsluttet.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1256: Spm. om at det tager så lang tid at behandle en arbejdsskadesag for tilskadekomne fængselsbetjente
Jeg har noteret mig, at sagsbehandlingstiden af offererstatningssager i
Erstatningsnævnet i flere år har været utilfredsstillende lang. Disse sager har
høj prioritet for både Civilstyrelsen og Justitsministeriet, og ministeriet er
derfor i tæt dialog med Civilstyrelsen herom.
Som justitsminister mener jeg desuden, at fængselsbetjente, som er i høj
risiko for vold og trusler på deres arbejde, naturligvis fortjener en hurtig og
skånsom behandling, når de bliver udsat for vold, på lige fod med andre
faggrupper. Den rejste problemstilling giver derfor Justitsministeriet
anledning til at overveje, om de rette rammer er til stede for, at
kriminalforsorgen bør tegne voldsskadeforsikring.
Side 3/3