Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2901216_0001.png
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1054
Offentligt
17. juni 2024
J.nr. 2024 - 4684
Til Folketinget
Retsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1054 af 7. juni 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1218: Spm. om ministeren vil fremsende en redegørelse for, hvor mange kontanter i danske kroner der er tolddeklareret til import til Danmark de seneste to år af firmaer med dansk CVR-nummer?
2901216_0002.png
Spørgsmål
Af TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' (afsnit 5, 9:13) fremgår det, at en direktør i
et firma, der ifølge TV2 løser opgaver for bl.a. PET og Udenrigsministeriet, hævdes at
kunne få penge ud af landet, fordi ”han har tilladelse til det”. Kan ministeren oplyse om,
hvilke(n) type(r) tilladelse(r), der vil kunne give aktører mulighed for det i udsendelsen
beskrevne, og hvem sådanne tilladelser udstedes af og til? Vil ministeren endvidere op-
lyse, om sådanne tilladelse(r) også kræver koordinering med udenlandske myndigheder?
Spørgsmålet bedes besvaret senest 2 dage inden besvarelse af REU alm. del - samråds-
spørgsmål AU og AV.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende jeg har modtaget fra Toldstyrelsen:
”Toldstyrelsen
kan oplyse, at Toldstyrelsen ikke behandler eller udsteder tilladelser til at
føre penge ud af landet, og at styrelsen ikke har konkret viden om sådanne tilladelser.
Personer, som rejser ind i eller ud af Danmark med kontanter eller andre likvide midler,
der svarer til en værdi af 10.000 EUR (ca. 75.000 kr.) eller derover, skal angive disse li-
kvide midler til Toldstyrelsen. Dette sker ved at udfylde en angivelsesblanket og aflevere
den til Toldstyrelsen.
Angivelsespligten for ind- og udførsel af likvide midler på over 10.000 EUR kan ikke be-
tragtes som en legitimering af de likvide midlers oprindelse. Derfor indberetter Toldsty-
relsen samtlige angivelser over 10.000 EUR til Hvidvasksekretariatet.
Forpligtelsen gælder uanset typen af valuta, og uanset om det er privatpersoner eller en
person, som transporterer penge på vegne af en virksomhed, der transporterer de likvide
midler.
Forpligtelsen til at angive likvide midler gælder også, hvis personen kun er på gennem-
rejse, fx i bil eller tog, eller går i land fra et skib og rejser videre til et andet land med det
samme.
Oplysningerne fra angivelserne videregives i alle tilfælde af Toldstyrelsen til Hvidvaskse-
kretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.
Dette følger af EU-regler om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unio-
nen (Pengeforordningen), Toldloven samt lovgivning om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme
(Hvidvaskloven).”
Side 2 af 2