5. Privatejede pengeautomater
Produkt
Privatejede pengeautomater
Sektoren
Der er en stigende anvendelse af privatejede pengeautomater i hele Unionen, og de retshåndhævende
myndigheder er blevet gjort opmærksom på det mulige misbrug heraf til hvidvask af penge. Ifølge de
modtagne oplysninger skaber private parters mulighed for at købe og leje pengeautomater hos
engrosleverandører et smuthul, som kriminelle drager fordel af.
For mange ejere af diskoteker, barer og restauranter, der installerer en af disse pengeautomater, har det
vist sig at være en forretningsorienteret beslutning
—
kunden tilbydes den bekvemmelighed at kunne
hæve kontanter, og den forretningsdrivende maksimerer sandsynligheden for, at nogle af disse kontanter
vil blive brugt i vedkommendes forretning.
Private pengeautomater er ofte placeret i kontantintensive virksomheder. Desuden kan privatejede
pengeautomater også findes i pengeoverførselsvirksomheder (MSB). I betragtning af at tilstedeværelsen
af en pengeautomat i en MSB er ulogisk på grund af en MSB-tjenestes karakter og det forhold, at mange
hawaladarer driver en MSB som en lovlig sidebeskæftigelse (38) eller en valutaomvekslingstjeneste, kan
risikoen for misbrug klart identificeres. Desuden kan privatejede pengeautomater anvendes til at købe
virtuelle valutaer (39).
Beskrivelse af risikoscenariet
a) ATM-indlæsningsmuligheder
For at fylde maskinen med kontanter er én mulighed at benytte kontanthåndterings-
/kontantleveringsvirksomheders tjenester.
En anden mulighed for den forretningsdrivende er at fylde op med kontanter fra sit kasseapparat. Dette
giver erhvervsdrivende yderligere muligheder for at begå skatteunddragelse ved at sælge varer til
gengæld for kontanter uden at udstede kvitteringer. Derefter placerer de blot deres sorte kontanter i deres
pengeautomat og venter på, at de tages af almindelige kunder. Ved årets udgang anmeldes sådanne salg
aldrig til skattemyndighederne.
Den tredje og mest bekymrende mulighed er blot at fylde pengeautomater op med kriminelle midler (40).
Indsamlede efterretninger viser, at i sager, hvor der anvendes kriminelle kontanter, er modus operandi
følgende: en kurer leverer kriminelle kontanter til automatejeren/den forretningsdrivende. Kontanterne
kan stamme fra forskellige kontantgenererende aktiviteter såsom narkotikahandel, illegal migration,
menneskehandel, arbejdskraft og seksuel udnyttelse, salg af forfalskede varer, tyveri, røveri osv. De
kriminelle kontanter fyldes derefter i maskinen. Når intetanende kunder eller forbipasserende, der har
brug for kontanter, anvender deres kort til at hæve kontanter, debiteres det samme beløb på deres
bankkonti og krediteres kontoen tilhørende ejeren af pengeautomaten/den handlende. Derefter kan han
blot overføre pengene til en given konto, der kontrolleres af den kriminelle, med fradrag af den aftalte
provision.
38 Se afsnittet "Illegal transfer of funds
—
Hawala".
39
https://www.justice.gov/usao-cdca/pr/oc-man-admits-operating-unlicensed-atm-network-laundered-millions-dollars-
bitcoin og
40 Enten er en kriminel organisation tjenesteudbyderen, og pengeautomaterne lastes udelukkende med udbytte fra
kriminalitet, eller der er et samarbejde mellem tjenesteudbyderen og den kriminelle organisation, eller der er tale om
infiltration.
33