Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2902555_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. september 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Maja Lundgaard-Jensen
2024-08876
3364851
Besvarelse af spørgsmål nr. 1195 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1195 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juli 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1195: Spm. om at erfaringerne fra Al Capone-modellen udbredes til området for menneskehandel, menneskeudnyttelse eller rufferi
Spørgsmål nr. 1195 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kunne ministeren i forlængelse af samrådet om
menneskehandel den 4. juni 2024 – på baggrund af at der for
banderne findes en Al Capone-model, hvor myndighederne
samarbejder om sager, hvor der er mistanke om
bandemedlemmers misbrug af offentlige ydelser, en model som
lige er blevet udvidet, fordi i dag snyder banderne ikke så meget
med offentlige ydelser, men engagerer sig i forskellige former
for hvidvask og svindel – forestille sig, at erfaringerne fra Al
Capone-modellen udbredes til området for menneskehandel,
menneskeudnyttelse eller rufferi?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at Center mod
Menneskehandel (CMM), politiet (repræsenteret af Syd- og
Sønderjyllands
Politi),
Hvidvasksekretariatet,
anklagemyndigheden, Arbejdstilsynet, Fødevarerejseholdet,
Skattestyrelsen, Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration indgår i en
samarbejdsaftale om en fælles myndighedsgruppe til
bekæmpelse af menneskehandel til tvangsarbejde, jf.
”Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2022-
2025”. Den fælles myndighedsgruppe beskæftiger sig ikke
udelukkende med menneskehandel til tvangsarbejde, men har
ligeledes fokus på flere typer af udnyttelse, heriblandt
prostitution og udnyttelse til kriminelle handlinger.
Formålet med myndighedsgruppen er, at samarbejdsaftalens
parter gensidigt orienterer hinanden om iagttagne forhold, hvor
der kan være mistanke om menneskehandel. Parterne fastlægger
i fællesskab procedurer for sagsgange og for deres indbyrdes
rolle i forbindelse med afdækning af mulig menneskehandel
med udgangspunkt i den gældende handlingsplan til
bekæmpelse af menneskehandel. CMM er tovholder for
myndigheds-gruppen. Gruppen mødes minimum hvert halve år
til vidensdelings- og statusmøder.”
Side 2/2