Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2902538_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. september 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Maja Lundgaard-Jensen
2024-08872
3364832
Besvarelse af spørgsmål nr. 1191 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1191 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juli 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1191: Spm. om at Københavns Vestegns Politi mener, at det gælder både for menneskeudnyttelse og menneskehandel, at der kan være udfordringer med, at de forurettede generelt bevæger sig rundt i hele Europa
Spørgsmål nr. 1191 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet om menneskehandel
den 4. juni 2024 – på baggrund af at Københavns Vestegns Politi
mener, at det gælder både for menneskeudnyttelse og
menneskehandel, at der kan være udfordringer med, at de
forurettede generelt bevæger sig rundt i hele Europa; den store
grad af mobilitet gør ofte efterforskningen kompleks og fordrer
et fokus på internationalt politisamarbejde i form af JIT (Joint
Investigation Team) samt et tæt samarbejde med CMM, men
hvis ofre bevæger sig rundt i Europa, så indikerer det jo, at det
har at gøre med organiseret kriminalitet, hvilket
Hvidvasksekretariatet siger, det
her område er en kerneaktivitet for, og nogen må jo bistå her i
Danmark – redegøre for, hvorfor vi ikke kan ramme dem, og
hvor mange af de igangværende efterforskninger har
problemstillinger, som er umuliggjort af efterforskning på tværs
af grænser?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke er muligt ved et elektronisk
udtræk i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) at opgøre
antallet af sager, der efterforskes/er blevet efterforsket. Sager
registreres i POLSAS på baggrund af en gerningskode, der
knytter sig til den pågældende lovovertrædelse, og det er ikke
alle oplysninger vedrørende sagen, der registreres og/eller kan
udtrækkes af POLSAS.
Rigspolitiet kan på baggrund heraf ikke oplyse, hvor mange af
de igangværende efterforskninger, der eventuelt måtte have
problemstillinger i relation til efterforskning på tværs af
grænser. Rigspolitiet kan dog generelt oplyse, at dansk politi har
et godt og stærkt internationalt samarbejde igennem projekter
under Europol samt bilateralt med udvalgte lande.”
Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 4. september 2024 af
spørgsmål nr. 1193 (Alm. del) fra Folketinget Retsudvalg.
Side 2/2