Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2901473_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. september 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Maja Lundgaard-Jensen
2024-08870
3364826
Besvarelse af spørgsmål nr. 1189 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1189 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juli 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1189: Spm. om redskaber, som stort set ikke bruges i de her sager, om menneskehandel
Spørgsmål nr. 1189 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet om menneskehandel
den 4. juni 2024 – på baggrund af at det jo ikke er usædvanligt,
at der i kriminelle miljøer ikke er nogen, der vil tale, f.eks. i
sager om narkosmugling, men det indebærer jo ikke, at det
opgives at føre de sager, her bruges jo aflytning, agenter,
observationer, overvågning, teleoplysninger, bankkonti, Al-
Capone-metoder og meget andet for at finde beviser, men man
sidder lidt med en fornemmelse af, at på det her område, er vi
tilfredse med, at der ikke sker noget, for vi ved, at ofrene ikke
anmelder. Hvis
de tør, kan de ikke sproget, kender ikke deres rettigheder, og de
bliver smidt ud af landet, fordi de har illegalt ophold, så kan vi
jo passende sidde på hænderne og sige, jamen der er ingen, der
brokker sig over det her og kræver handling – redegøre for, om
ministeren mener, at disse tvangsindgreb og metoder ikke kunne
anvendes oftere i de her sager for at få flere sager i retten, da
man kan se, at det er redskaber, som stort set ikke bruges i de
her sager, har det ikke et potentiale til at knække sagerne, hvis
ofrene ikke ligefrem taler og måske er bange, at der bruges
aflytning, observation, hemmelig ransagning m.v.?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at retsplejeloven hjemler forskellige
muligheder for anvendelse af straffeprocessuelle tvangsindgreb,
som afhænger af strafferammen for de relevante bestemmelser i
straffeloven.
Politiet foretager altid en konkret vurdering af
efterforskningsmulighederne i en sag, herunder i forhold til, om
der er grundlag for og hjemmel til at iværksætte eventuelle
straffeprocessuelle tvangsindgreb.”
For mig som justitsminister er det afgørende, at politiet har de rette
redskaber. Det gælder ikke mindst i efterforskningen af så alvorlige
forbrydelser, som menneskehandel er. Det må være op til politiet at vurdere,
om det i en konkret efterforskning er relevant at iværksætte eventuelle
straffeprocessuelle tvangsindgreb.
Side 2/2