Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2901611_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. september 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Maja Lundgaard-Jensen
2024-08867
3364801
Besvarelse af spørgsmål nr. 1187 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1187 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juli 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1187: Spm. om at i praksis er en af de største udfordringer i sager om rufferi, menneskehandel og menneskeudnyttelse at få en forklaring fra det formodede offer
Spørgsmål nr. 1187 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren i forlængelse af samrådet om menneskehandel
den 4. juni 2024 – på baggrund af at Syd- og Sønderjyllands
Politi har oplyst, at i praksis er en af de største udfordringer i
sager om rufferi, menneskehandel og menneskeudnyttelse at få
en forklaring fra det formodede offer, der kan underbygge
efterforskningen af sagen og den eventuelle efterfølgende
retlige behandling ved domstolene; vidneforklaringer fra ofrene
er ofte afgørende for at kunne løfte bevisbyrden i sagerne –
redegøre for, om det er et krav, at offeret medvirker til sagens
opklaring
eller om politiet har handlepligt og skal rejse sagen, hvis de kan,
og eventuelt skaffe sig bevismateriale ad anden vej for at kunne
føre sagen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det i sager vedrørende
menneskehandel, menneskeudnyttelse og rufferi er en af de
største udfordringer i praksis at få en forklaring fra det
formodede offer, der kan underbygge efterforskningen af sagen
og den eventuelle efterfølgende retlige behandling ved
domstolene. Vidneforklaringer fra ofrene er ofte afgørende for
at kunne løfte bevisbyrden i sagerne.
Rigspolitiet bemærker imidlertid, at politiet altid vil foretage en
konkret vurdering af, hvorvidt bevisbyrden i den enkelte sag kan
løftes uden en vidneforklaring fra offeret.”
Side 2/2