Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2901590_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. september 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Maja Lundgaard-Jensen
2024-08867
3364801
Besvarelse af spørgsmål nr. 1186 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1186 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juli 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1186: Spm. om at Hvidvasksekretariatet ser ud til at mene, der er risiko for hvidvask i den her branche, og området blev netop lagt ind under NSK ved politiforliget
Spørgsmål nr. 1186 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet om menneskehandel
den 4. juni 2024 – på baggrund af at der ingen sager er om
menneskehandel, menneskeudnyttelse eller rufferi fra NSK,
men når man ser tv2-udsendelsen ”Bordellernes bagmænd”, så
virker det aldeles organiseret, kvinderne køres rundt og nogle
samler penge, Hvidvasksekretariatet ser ud til at mene, der er
risiko for hvidvask i den her branche, og området blev netop lagt
ind under NSK ved politiforliget – redegøre for hvad det konkret
har kastet af sig, hvordan arbejder NSK med det her, og har der
været konkrete efterforskninger?”
Svar:
Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at det fremgår af flerårsaftalen
om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, at etableringen
af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) skal sikre en markant
styrkelse af indsatsen mod den mest komplekse økonomiske og
organiserede kriminalitet. Med etableringen af NSK styrkes
efterforskningen og opklaringen ved at anvende særlige kompetencer,
metoder og værktøjer på tværs af kriminalitetsområder som f.eks.
bandekriminalitet, organiseret narkotikahandel og smugling, ulovlig
våbenhandel, hvidvask, organiseret skatteunddragelse samt organiseret
menneskehandel og menneskesmugling.
Enheden skal bl.a. efterforske de mest ressourcetunge og komplekse sager,
herunder nogle af de sager der i dag volder problemer for politikredsene,
samt bistå politikredsene og Politiets Efterretningstjeneste i deres
efterforskninger med specialiserede kriminaltekniske ydelser og særlige
kompetencer mv. Der er således ikke tale om, at NSK generelt har overtaget
efterforskningen mv. af sager om menneskehandel.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at efterforskning af
konkrete
sager
om
menneskehandel,
rufferi
og
menneskeudnyttelse sker i politikredsene. Hvis der imidlertid er
tale om sager af mere organiseret karakter, hvor der kan være
grund til at antage, at overtrædelsen har et særligt betydeligt
omfang, eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter,
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1186: Spm. om at Hvidvasksekretariatet ser ud til at mene, der er risiko for hvidvask i den her branche, og området blev netop lagt ind under NSK ved politiforliget
vil efterforskningen blive varetaget af National enhed for Særlig
Kriminalitet (NSK).
NSK har oplyst at der ikke aktuelt er sager, som varetages alene
af NSK.
Det fremgår af Den Nationale Risikovurdering af Hvidvask
2022, at det er Hvidvasksekretariatets vurdering at udbytte fra
menneskehandel i hvert fald løber op i et tocifret millionbeløb
hvert år.
NSK har ikke mulighed for at fremskaffe oplysninger, der
bidrager til en nærmere opgørelse over omfanget af hvidvask,
hvor udbyttet fra menneskehandel og menneskeudnyttelse
indgår som en del af kriminaliteten.”
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 1193 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3