Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2901613_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. september 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Maja Lundgaard-Jensen
2024-08844
3364743
Besvarelse af spørgsmål nr. 1175 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1175 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juli 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1175: Spm. om der bør indføres minimumskrav til efterforskningsskridt i sager på rufferi-, menneskehandels- og menneskeudnyttelsesområdet
Spørgsmål nr. 1175 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet om menneskehandel
den 4. juni 2024 redegøre for, om der bør indføres
minimumskrav til efterforskningsskridt i sager på rufferi-,
menneskehandels- og menneskeudnyttelsesområdet, ligesom de
krav der stilles i voldtægtssager, hvor der har været store
problemer med efterforskningen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at der i 2019 blev
indarbejdet en række minimumssagsbehandlingsskridt til brug
for politiets behandling af voldtægtssager. Dette skete bl.a. på
baggrund af anbefalinger fra et ekspertpanel nedsat af
Justitsministeriet i oktober 2018.
Politiet skal efter de gældende retningslinjer foretage
minimumssagsbehandlingsskridtene i alle sager om voldtægt
eller voldtægtslignende forhold uafhængigt af vurderingen af
sagen i øvrigt, medmindre anmeldelsen afvises efter
retsplejelovens § 749, stk. 1, fordi der ikke findes grundlag for
at indlede efterforskning.
Rigspolitiet skal bemærke, at der i praksis er forskel på
problemstillingerne i forbindelse med politiets behandling af
henholdsvis
voldtægtssager
og
sager
vedrørende
menneskehandel, menneskeudnyttelse og rufferi, herunder i
forhold til, hvilke efterforskningsskridt der altid vil være
relevante. Hvor det f.eks. i menneskehandelssager ofte vil være
en udfordring at få en forklaring fra den forurettede, vil noget
tilsvarende typisk ikke gøre sig gældende i sager vedrørende
voldtægt. Der er således generelt forskel på, hvilke typer af
sagsbehandlingsskridt der er relevante og nødvendige i de to
sagstyper.
Rigspolitiet har udarbejdet en vejledning om politiets
behandling af sager om menneskehandel og -udnyttelse, som er
et opslagsværk til brug for politiets indsats mod disse
kriminalitetsformer.
Vejledningen
beskriver
bl.a.
opmærksomhedspunkter og centrale sagsbehandlingsskridt,
som politiet skal iagttage i forbindelse med håndteringen af
disse sager, herunder i forhold til ofrene. Dette gælder også i
sager, hvor der ikke er identificeret bagmænd.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1175: Spm. om der bør indføres minimumskrav til efterforskningsskridt i sager på rufferi-, menneskehandels- og menneskeudnyttelsesområdet
Rigspolitiet finder på nuværende tidspunkt, at den udarbejdede
vejledning til kredsene er dækkende for politiets behandling af
sagerne og henviser i den forbindelse samtidig til, at
vejledningen justeres og opdateres efter behov. Vejledningen er
senest opdateret i juli 2024.”
Side 3/3