Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2901777_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. september 2024
Koncerndigitaliseringskontoret
Freja Kirstine Kjær
2024-08751
3361716
Besvarelse af spørgsmål nr. 1166 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1166 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juli 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA).
Peter Hummelgaard
/
Emil Sølver Rehling
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1166: Spm. om, hvad forventningerne er til gennemførelse af de it-projekter, der blev udskudt i forbindelse med replanlægningen af it-udviklingsporteføljen i foråret 2023
Spørgsmål nr. 1166 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for hvad forventningerne er til
gennemførelse af de it-projekter, der blev udskudt i forbindelse
med replanlægningen af it-udviklingsporteføljen i foråret
2023?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at en række projekter, som led i
replanlægningen af politiets it-udviklingsportefølje i maj 2023,
blev udskudt for at sikre en realistisk balance mellem projekter
og kapacitet fremadrettet og for at skabe plads til eksekvering af
politiets mest kritiske it-udviklingsprojekter. Det blev på det
tidspunkt vurderet, at det samlet ville tage ca. fire til syv år, før
Rigspolitiet kunne gennemføre alle de udskudte projekter. Dette
under forudsætning af, at eksekveringsevnen og kapaciteten
ville øges som forventet, at der ikke indtraf væsentlige
forsinkelser i de prioriterede projekter, og at der ikke i perioden
blev låst en væsentlig del af kapaciteten til nytilkomne projekter.
Rigspolitiet har, blandt andet som følge af replanlægningen,
iværksat
flere
initiativer,
herunder
projekter
og
forandringsinitiativer, som er samlet i en ambitiøs it-
moderniseringsplan i otte overordnede områder/spor. It-
moderniseringsplanen skal blandt andet styrke Rigspolitiets
langsigtede eksekveringsevne på it-området og muliggøre, at
politiet i fremtiden kan prioritere nye it-udviklingsprojekter ind
i it-udviklingsporteføljen. Rigspolitiet har fået ansat en ny
ledelse i Koncern IT gennem 2022 og er i gang med at skabe
grundlaget for øget eksekveringskraft. Samtidig med dette
arbejder Rigspolitiet med at gøre op med udfordringerne
relateret til teknisk gæld, legacy og compliance.
Aktuelt er de projekter, der blev udskudt i forbindelse med
replanlægningen, fortsat udskudt. Det skyldes blandet andet, at
der har vist sig at være fortsatte udfordringer med at eksekvere
på flere af de prioriterede projekter i it-udviklingsporteføljen.
Rigspolitiet har igangsat en gennemgang af porteføljen med
henblik på at vurdere, om der er kapacitet til at igangsætte
udskudte eller nye projekter, om porteføljen skal drives videre
uændret, eller om der er behov for en omprioritering, herunder
berosættelse af enkelte projekter eller yderligere udskydelse af
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1166: Spm. om, hvad forventningerne er til gennemførelse af de it-projekter, der blev udskudt i forbindelse med replanlægningen af it-udviklingsporteføljen i foråret 2023
igangsætning af projekter. Konklusionerne pba. gennemgangen,
vil således have betydning for Rigspolitiets forventninger til
gennemførslen af de udskudte projekter. Prioriteringen og
rækkefølgen af opstart af udskudte såvel som nye projekter vil
kunne ændre sig løbende og beror på en konkret vurdering af
blandt
andet
projekternes
kritikalitet,
finansiering,
afhængigheder, politiske ophæng samt tilgængeligheden af de
nødvendige it-ressourcer."
Side 3/3