REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1161: Spm. om Folketinget i lovgivningen kan fjerne muligheden for, at kriminelle slipper med en betinget dom under henvisning til de lange sagsbehandlingstider, der skyldes andre kriminelle

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. juni 2024

Strafferetskontoret

Jakob Laudrup

2024-07192

3318073

Besvarelse af spørgsmål nr. 839 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 839 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. april 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1161: Spm. om Folketinget i lovgivningen kan fjerne muligheden for, at kriminelle slipper med en betinget dom under henvisning til de lange sagsbehandlingstider, der skyldes andre kriminelle

Spørgsmål nr. 839 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Hund led langsom og

smertefuld knivdød: Nu har ung mand fået sin dom - men to

andre gik fri” på stiften.dk, den 4. april 2024, herunder

sætningen: ”Fem måneders betinget fængsel. Det er, hvad det

skal koste en ung mand, at han i forbindelse med et større

slagsmål tilbage i sommeren 2019 udsatte en kamphund for

adskillige spark og knivstik, hvorefter den på langsom og

smertefuld vis afgik ved døden”, vil ministeren på baggrund

heraf redegøre for den ekstremt lave straf, der ikke engang skal

afsones, og vil ministeren endvidere redegøre for, om man kan

og bør kunne idømmes betinget tillægsstraf, når man dømmes

for gentagen kriminalitet efter, at man allerede er idømt betinget

fængsel en gang?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en

udtalelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Østjyllands

Politi om en udtalelse.

Østjyllands Politi har oplyst, at sagen vedrørte grov uforsvarlig

behandling af en hund efter dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf.

stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 (dagældende dyreværnslovs § 28, stk. 3,

jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1), og overtrædelse af knivlovens § 7,

stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 3. Episoden fandt sted i juni 2019.

Der var under sagen desuden nedlagt påstand om

rettighedsfrakendelse efter dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1

(dagældende dyreværnslovs § 29, stk. 1).

Den tiltalte (T1) blev ved Retten i Aarhus’ dom af 4. april 2024

idømt 5 måneders betinget fængsel. Straffen blev fastsat som en

fælles straf. Den tiltalte blev endvidere i medfør af

dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1 (dagældende dyreværnslovs §

29, stk. 1), frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr

eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i 3 år fra

endelig dom.

Retten i Aarhus lagde ved straffastsættelsen i skærpende retning

vægt på karakteren af den begåede kriminalitet. I formildende

retning lagde retten vægt på den lange sagsbehandlingstid, der

ikke kunne tilskrives tiltalte, og retten fandt på den baggrund, at

straffen undtagelsesvist kunne gøres betinget.

Side 2/4

Østjyllands Politi har efter en konkret vurdering fundet straffen

og den idømte rettighedsfrakendelse passende, og

ankespørgsmålet har derfor ikke været forelagt for

Statsadvokaten i Viborg. Statsadvokaten er enig med

Østjyllands Politi i denne vurdering. Det er således

statsadvokatens vurdering, at der ikke var rimelig udsigt til, at

landsretten ville være kommet til et andet resultat, idet

strafudmålingen er i overensstemmelse med retspraksis.”

For så vidt angår den del af spørgsmålet, der går på, om man kan og bør

kunne idømmes betinget straf, når man dømmes for gentagen kriminalitet,

kan det oplyses, at Straffelovrådet i betænkning nr. 1545/2014 om

samfundstjeneste mv. på side 78 ff. bl.a. har anført følgende om anvendelsen

af betinget dom:

”Efter straffelovens § 56 skal retten idømme en betinget dom,

hvis retten finder det ”upåkrævet, at straf kommer til

fuldbyrdelse”. Bestemmelsen giver retten en bred skønsmæssig

beføjelse til at idømme betinget fængsel i stedet for ubetinget

fængsel, hvis retten ud fra sagens omstændigheder finder, at

anvendelse af ubetinget fængsel er unødvendig.

Hverken straffelovens § 56 eller bestemmelsens forarbejder

indeholder nærmere anvisninger til domstolene om valget

mellem betinget fængsel og ubetinget fængsel. Valget mellem

betinget fængsel og ubetinget fængsel er derfor navnlig styret af

retspraksis – og i visse tilfælde af forarbejder til bestemte

strafbestemmelser – men i mange sager har retten et reelt valg,

som foretages ud fra en helt konkret vurdering af den enkelte

sag.

Ligesom det gælder for straffastsættelsen i øvrigt – valget

mellem bøde eller fængsel og udmålingen af bødens størrelse

henholdsvis fængselsstraffens længde – afhænger valget

mellem betinget fængsel og ubetinget fængsel overordnet set af

dels lovovertrædelsens grovhed, dels gerningsmanden, jf.

straffelovens § 80.

[…]

Hvad angår

gerningsmanden,

er det navnlig af betydning, om

den pågældende tidligere er idømt fængsel. Hvis den

pågældende tidligere er idømt betinget eller ubetinget fængsel,

taler det for nu at idømme ubetinget fængsel. Jo kortere tid der

er forløbet fra den tidligere dom til gerningstidspunktet, jo

stærkere taler det for ubetinget fængsel. Flere tidligere

fængselsstraffe (som ikke ligger mange år tilbage) taler i særlig

grad for at idømme ubetinget fængsel. Hvis den eller de tidligere

Side 3/4

fængselsstraffe angik en anden art af kriminalitet – og den nye

kriminalitet ikke er begået i prøvetiden for en betinget dom eller

prøveløsladelse – har de tidligere fængselsstraffe dog formentlig

ikke nævneværdig betydning for valget mellem betinget eller

ubetinget fængsel i den nye sag. […]”

Som det fremgår, er det således domstolene, som fastsætter straffen i

konkrete sager under anvendelse af relevante lovbestemmelser om bl.a.

skærpende og formildende omstændigheder, øvrige tilkendegivelser fra

lovgivningsmagten om strafniveauet og sagens omstændigheder i øvrigt.

Det mener jeg er fornuftigt.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg ved kommissorium af 30. maj 2023 anmodede

Straffelovrådet om at foretage et gennemsyn af reglerne om sanktionsformer

i dansk ret, herunder i forhold til, om der er grundlag for indførelse eller

øget anvendelse af sanktionsformer af frihedsberøvende karakter, og i

forhold til, om domstolene i tilstrækkelig grad har mulighed for at

kombinere forskellige sanktionsformer med henblik på at fastsætte en

passende samlet reaktion over for den dømte.

Side 4/4