Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2906563_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. september 2024
Politikontoret
Ida Schiøler
2024-08634
3358124
Besvarelse af spørgsmål nr. 1158 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1158 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. juli 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1158: Spm. om retningslinjerne for bevarelse af fysiske beviser i voldtægtssager
Spørgsmål nr. 1158 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for retningslinjerne for bevarelse af
fysiske beviser i voldtægtssager, herunder redegøre for, hvorfor
fristerne er forskellige fra politikreds til politikreds, og hvorfor
fysiske beviser i nogle politikredse allerede destrueres efter seks
måneder, når anmeldelsesfristen for voldtægt er mellem 10-15
år? Vil ministeren på den baggrund overveje at indføre
ensartede retningslinjer på tværs af landet, der sikrer bevarelse
af fysisk bevismateriale i en periode på minimum 1-5 år?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har forstået spørgsmålet således, at det vedrører
politiets bevarelse og destruktion af koster i voldtægtssager.
Koster defineres som effekter og værdier, der i forbindelse med
en strafferetlig sagsbehandling er frivilligt indleveret, taget i
bevaring, beslaglagt eller konfiskeret, og som ikke er omfattet
af reglerne omkring hittegods.
Politiet kan under en række nærmere opregnede betingelser
beslaglægge genstande hos mistænkte og ikke mistænkte
personer, jf. retsplejelovens § 802, stk. 1, og § 803, stk. 1.
Efter retsplejelovens § 807 d, stk. 1, bortfalder
rådighedsberøvelsen som følge af beslaglæggelse senest, når
sagen er endeligt afsluttet ved dom, påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald, medmindre det beslaglagte konfiskeres. Det
indebærer, at politiet løbende vurderer i de enkelte sager, om
kosterne skal udleveres eller destrueres, og at politiet senest skal
træffe afgørelse herom, når sagen er endeligt afsluttet ved dom,
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald.
Rigspolitiet har derudover udarbejdet en national vejledning om
administrativ håndtering af koster. Det følger af vejledningen,
at koster, som ikke skal bruges til bevisførelse, skal berigtiges,
hvilket betyder, at sagsbehandleren konkret skal tage stilling til,
hvad der skal ske med kosterne, herunder om kosterne skal
udleveres eller destrueres.
Politikredsene kan herudover udarbejde lokale retningslinjer for
kosterhåndtering, og Rigspolitiet har derfor til brug for
besvarelsen indhentet en udtalelse fra fire politikredse:
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1158: Spm. om retningslinjerne for bevarelse af fysiske beviser i voldtægtssager
Nordjyllands Politi, Fyns Politi, Københavns Vestegns Politi og
Nordsjællands Politi.
Rigspolitiet kan på den baggrund bekræfte, at politikredsene
foretager en konkret vurdering vedrørende opbevaring af koster
i den enkelte sag, herunder i voldtægtssager.
I forhold til uopklarede sager, herunder sager hvor der er sket
påtaleopgivelse, men hvor der er grund til at antage, at der
eventuelt senere vil kunne rejses sigtelse i sagen, vurderer de
adspurgte politikredse konkret, om relevante koster skal
opbevares, indtil forældelse indtræder.”
Side 3/3