Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2909489_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4907
Doknr.
887717
Dato
23-09-2024
Folketingets Retsudvalg har d. 24. juni 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 1144
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Spørgsmål nr. 1144:
”Vil ministeren oplyse, hvorvidt kommunerne kan afvise at
beskytte kvinder, der
er forfulgt og truet af vold i nære relationer, hvis det vurderes, at truslen mod
dem er så farlig, at det er farligt for andre kvinder at være sammen med dem?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det fremgår af servicelovens § 109, at kommunerne skal
tilbyde midlertidigt ophold på krisecentre til personer, som har været udsat for
vold i nære relationer. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager
under opholdet omsorg og støtte under hensyntagen til de kønsmæssige
aspekter ved vold i nære relationer. Trusler om vold er også at betragte som
vold i nære relationer.
Kommunerne skal således sørge for, at der er de nødvendige
krisecenterpladser efter serviceloven til personer udsat for vold i nære
relationer, som yder beskyttelse til den voldsudsatte person. Det følger af
servicelovens §§ 4, stk. 1 og 2, og 109, stk. 2.
Den enkelte kommune opfylder sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og
ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud, jf.
servicelovens § 4, stk. 1 og 2.
Formålet med et midlertidigt ophold på et krisecenter efter servicelovens § 109
er at yde beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage til, at
personen og eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilværelse
uden vold i egen bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under
opholdet må ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som personen og
eventuelt ledsagende børn har behov for og ret til efter denne lov eller anden
lovgivning, jf. servicelovens § 109, stk. 2.
Krisecentrene er omfattet af socialtilsynets godkendelse og tilsyn. Socialtilsynet
vurderer i forbindelse med godkendelse og tilsyn, om tilbuddet har den
fornødne kvalitet under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. I denne
vurdering vil det bl.a. indgå at se på tilbuddets fysiske rammer, personalets
kompetencer, om tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed
og trivsel m.v.
1
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1144: Spm. om, hvorvidt kommunerne kan afvise at beskytte kvinder, der er forfulgt og truet af vold i nære relationer
2909489_0002.png
Af forarbejderne til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre
love af 9. april 2024 fremgår det, at:
”Krisecentrene
vil, som hidtil, kunne indrette og målrette sig
specifikke målgrupper inden for formålet af tilbud efter § 109,
herunder fx på baggrund af køn. Krisecentrene vil i forlængelse
heraf kunne have forskelligt beskyttelsesniveau, der modsvarer
målgruppens beskyttelsesbehov.”
Krisecentre kan således have forskellige beskyttelsesniveauer, men
kommunerne skal sikre, at personer udsat for vold i nære relationer tilbydes
ophold på et krisecenter, som modsvarer deres beskyttelsesbehov.
En person, som er voldstruet i en sådan grad, at det er farligt for andre
personer at være sammen med dem, må betragtes som en person med et
særligt beskyttelsesbehov.
Det er lederen af krisecenteret, som træffer afgørelse om optagelse, jf.
servicelovens § 109, stk. 4. Ved optagelse vurderer lederen om personen
opfylder målgruppebetingelserne, og om der er plads på krisecenteret.
I Vejledning om botilbud m.v. til voksne (botilbudsvejledningen) fremgår det, at:
”Det
er lederen af kvindekrisecentret, der træffer afgørelse om
optagelse. Er det f.eks. af pladshensyn ikke muligt at optage
kvinden, skal lederen bistå kvinden med at få plads på et andet
kvindekrisecenter.”
Hvis en person med et særligt beskyttelsesbehov, som følge af vold i nære
relationer, ønsker at tage ophold på et krisecenter, men lederen af
krisecenteret vurderer, at krisecenteret ikke kan imødekomme vedkommendes
beskyttelsesbehov, skal lederen i dette tilfælde bistå personen med at få plads
på et andet krisecenter, som kan yde den nødvendige beskyttelse. Det er dog
kommunens ansvar at sørge for, at der er et krisecenter, som kan yde den
nødvendige beskyttelse til personen, jf. servicelovens §§ 4, stk. 1 og 2, og 109,
stk. 2.
Kommunerne kan ikke afvise at tilbyde midlertidigt ophold på krisecenter til
personer, herunder kvinder, som er udsat for vold i nære relationer. Dette er
uanset, at truslen mod dem vurderes at have en sådan karakter, at det er farligt
for andre personer at være sammen med dem.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2