Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2903589_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
9. september 2024
2024-08356
3349247
Besvarelse af spørgsmål nr. 1139 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1139 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. juni 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1139: Spm. om anmode Politiets Efterretningstjeneste om at redegøre for, om efterretningstjenesten på nuværende tidspunkt finder, at der er personer med advokatbeskikkelse i Danmark, der kan være til fare for statens sikkerhed
Spørgsmål nr. 1139 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm.
1012 tage initiativ til at anmode Politiets Efterretningstjeneste
om at redegøre for, om efterretningstjenesten på nuværende
tidspunkt finder, at der er personer med advokatbeskikkelse i
Danmark, der kan være til fare for statens sikkerhed, og vil
ministeren på baggrund heraf be- eller afkræfte om dette er
tilfældet, samt bekræfte, at der på nuværende tidspunkt ikke
findes
hjemmel i retsplejeloven til at forhindre det?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”PET kan ikke inden for rammerne af et folketingspørgsmål
oplyse nærmere om efterretningstjenestens arbejde, herunder
spørgsmål
om
efterretningstjenestens
kendskab
til
enkeltpersoner og enkeltsager, spørgsmål om PET’s
arbejdsmetoder og kapacitet samt spørgsmål om
tilrettelæggelsen
af
konkrete
efterretnings-
og
efterforskningsindsatser.
PET kan dog oplyse, at det fremgår af Justitsministeriets
cirkulære
nr.
10338
af
17.
december
2014
(sikkerhedscirkulæret), jf. § 15, at sikkerhedsgodkendelser kun
må gives til personer, når det er nødvendigt i forhold til den
pågældendes adgang til klassificeret information eller til de
funktioner, som den pågældende skal varetage. Formålet med en
sikkerhedsundersøgelse er dermed primært at sikre beskyttelse
af klassificerede oplysninger.
PET foretager ikke sikkerhedsundersøgelser af advokater som
led i deres generelle virke som advokater, idet langt størstedelen
af advokater ikke har adgang til klassificeret information om
f.eks.
statens
sikkerhed.
PET
foretager
alene
sikkerhedsundersøgelse af advokater i særlige tilfælde,
eksempelvis af de advokater, der i medfør af retsplejelovens §
784 beskikkes i sager om efterforskning af en overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13.”
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 19. juni 2024 af
spørgsmål nr. 1012 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det bl.a.
fremgår, at Justitsministeriet vil se nærmere på, om der bør strammes op i
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1139: Spm. om anmode Politiets Efterretningstjeneste om at redegøre for, om efterretningstjenesten på nuværende tidspunkt finder, at der er personer med advokatbeskikkelse i Danmark, der kan være til fare for statens sikkerhed
forhold til frakendelse af advokaters ret til at udøve advokatvirksomhed.
Som det også fremgår af besvarelsen, vil Justitsministeriet i samarbejde med
Advokatsamfundet overveje, om sanktionerne for advokaters overtrædelse
af god advokatskik skal skærpes både i forhold til bødeniveau og
muligheden for at kunne fratage advokater retten til at udøve
advokatvirksomhed.
Side 3/3