TALEPUNKTER TIL SAMRÅD OM DEN SORTE SVANE
REU ALM. DEL - SAMRÅDSSPØRGSMÅL AU-AV
DEN 21. JUNI 2024
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
[Intro]
Tak for det og tak for spørgsmålene.
Jeg tror ikke, at der er nogen som helst tvivl om, at vi alle
sammen er enige om, at det som TV2-dokumentaren
”Den
sorte
svane” har vist, er totalt uacceptabelt.
Den viser jo også, at kreativiteten i dele af det kriminelle miljø,
som vi sidder med her, er nærmest uden grænser. De vil hele
tiden finde veje til at snyde og bedrage vores fællesskab. De
finder veje til nye opfindsomme stråmandskonstruktioner,
fakturafabrikker og momskarruseller.
De snyder og bedrager med andre ord vores fællesskab og der er
ikke to synspunkter om det og om dem.
De her svindlere skal stoppes, før de overhovedet kommer i
gang. Og det er i og for sig ligegyldigt, om de så går med
rygmærker eller i jakkesæt. Det er totalt uacceptabelt og det skal
stoppes.