Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2902827_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. september 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2024-08363
3349350
Besvarelse af spørgsmål nr. 1132 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1132 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. juni 2024.
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1132: Spm. om kommentar til præsentationen fra De Danske Bilimportører om rocker- og banders svindel gennem leasingselskaber
Spørgsmål nr. 1132 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere præsentationen fra De Danske
Bilimportører om rocker- og banders svindel gennem
leasingselskaber fra foretrædet den 20. juni 2024, jf. REU alm.
del – bilag 262 (internt)?”
Svar:
Det er politiets vurdering, at leasingbranchen er forbundet med flere former
for økonomisk kriminalitet, som i visse tilfælde har kobling til bandemiljøet.
Kriminalitetsudfordringerne på leasingområdet dækker ifølge politiet over
en række forskellige problematikker. Det gælder f.eks. såkaldt kloning af
biler.
Jeg er derfor glad for, at regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier
den 8. november 2023 indgik
Aftale om bandepakke IV – Trygge nabolag i
hele Danmark.
Ved aftalen var der bl.a. enighed om, at der skal foretages en
undersøgelse af, hvordan der kan indføres en licensordning for
virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer. Endvidere får politiet
bedre værktøjer til at opdage klonede køretøjer, ligesom Færdselsstyrelsens
tilsyn med synshallerne vil blive styrket.
Der er herudover nedsat en arbejdsgruppe for klonede køretøjer under
Transportministeriet. Formålet med arbejdsgruppen er generelt at undersøge
området for klonede køretøjer og komme med anbefalinger til, hvordan man
kan imødekomme problematikken.
Justitsministeriet kan herudover henvise til Skatteministeriets samtidige
besvarelse af spørgsmålet.
Side 2/2