REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1130: Spm. om, hvorfor ministeren ikke har ønsket at tage stilling til, hvornår et overblik over kriminelle familieklaner i de enkelte politikredse skal være færdigt

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 991

Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. juni 2024

Politikontoret

Ida Skov Bundgaard

2024-06768

3304978

Besvarelse af spørgsmål nr. 991 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 991 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. maj 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1130: Spm. om, hvorfor ministeren ikke har ønsket at tage stilling til, hvornår et overblik over kriminelle familieklaner i de enkelte politikredse skal være færdigt

Spørgsmål nr. 991 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af samråd den 16. maj 2024 om

kriminelle familieklaner oversende det opdrag eller

opgavebeskrivelse, Rigspolitiet har fået fra Justitsministeriet om

at skabe et overblik over, hvilke familier der er relevante til at

være særligt opmærksomme på, og hvornår Rigspolitiets

kortlægning heraf skal være afsluttet? Vil ministeren desuden

oversende Rigspolitiets kortlægning til Retsudvalget, så snart

den foreligger?”

Svar:

Som jeg også gav udtryk for under besvarelsen af samrådsspørgsmål AO

den 16. maj 2024, er det dybt bekymrende, at der i Danmark findes familier,

der er vanekriminelle, og hvor flere familiemedlemmer i samme husstand

og flere generationer er involveret i kriminalitet. Det går ud over

lokalområdet, hvor de kriminelle familier selvsagt kan skabe stor utryghed.

Det går også ud over børnene, som har en øget risiko for selv at ende i en

kriminel løbebane, hvis de har familie, der begår kriminalitet. Det koster

også samfundet – kommunen og politiet – rigtig mange ressourcer, som

kunne være brugt på at hjælpe de mange lovlydige danskere, som måtte have

brug for det.

Derfor skal vi tage denne problemstilling alvorligt og sætte benhårdt ind for

at bekæmpe, at kriminalitet fortsætter i generationer. Vi skal naturligvis fra

Folketingets side gøre, hvad vi kan for at håndtere problemerne med

kriminelle familier.

Et bredt flertal i Folketinget, herunder spørgerens parti, har den 4. juni 2024

vedtaget lovforslag nr. 150 om forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af

bandepakke IV). Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2024.

Lovforslaget indeholder en række tiltag, som på nationalt plan bl.a. skal slå

hårdt ned på banderne. Det drejer sig bl.a. om, at dømte bandemedlemmer

skal kunne fratages børne- og ungeydelser i en vis periode, ligesom det skal

gøres ulovligt at foretage handlinger, der er egnede til at involvere børn og

unge i kriminalitet. Herudover etablerer vi en specifik retlig ramme for

behandling af oplysninger om enkeltpersoners tilknytning til bandemiljøer

Side 2/4

m.v. med henblik på at sikre, at politiet i videre omfang end i dag deler

sådanne oplysninger i regi af SSP-samarbejdet.

Bandepakke IV indeholder desuden flere forebyggende initiativer, der skal

modvirke, at børn og unge ender i bandemiljøer. Vi videreudvikler og

udbreder den såkaldte ”knock-knock-strategi”, hvor politiet identificerer

potentielle rekrutter til banderne og gennem præventive samtaler advarer

den mod at deltage i bandeaktivitet og anden kriminalitet. Derudover skal

der nedsættes en kriminalitetsforebyggelseskommission, der bl.a. skal

kortlægge eksisterende indsatser på det kriminalitetsforebyggende område

og komme med konkrete forslag til, hvordan indsatsen kan styrkes.

Under den forrige regering blev der med virkning fra juni 2022 indført nye

regler, som bl.a. havde til formål at sikre hurtigere udsættelse af lejere fra

almene lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet. Jeg har i den

forbindelse noteret mig, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet løbende

beskæftiger sig med boligselskabernes rammer for at sikre tryghed i de

udsatte boligområder, og Justitsministeriet bidrager efter behov til dette

arbejde, samt at social- og boligministeren på nuværende tidspunkt mener,

at de almene boligselskaber har de nødvendige lovgivningsmæssige rammer

for at ophæve lejere som følge af alvorlig kriminalitet. Der henvises i øvrigt

til Social-, Bolig- og Ældreministeriets besvarelse af 6. februar 2024 af

spørgsmål nr. 533 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Hvis vi effektivt skal kunne bekæmpe slægtsbaseret kriminalitet, er det

ikke tilstrækkeligt med en indsats fra nationalt hold. Det kræver også en

indsats i lokalområderne. I den forbindelse er der behov for, at

myndighederne ved, hvem disse kriminelle familier er.

Som jeg også tilkendegav under besvarelsen af samrådsspørgsmålet, har jeg

derfor bedt Rigspolitiet om i dialog med politikredsene at undersøge,

hvordan man lokalt i de enkelte politikredse kan skabe et overblik over,

hvilke familier der er relevante at være særligt opmærksomme på.

Hvordan det overblik kan skabes, vil jeg lade være op til de enkelte

politikredse på baggrund af deres politifaglige vurdering. I min optik er det

politikredsene, der har de bedste forudsætninger for at kunne vurdere, hvad

det lokale behov er, herunder hvordan der bedst kan trækkes på den viden

og erfaring, som politiet har fra deres daglige arbejde i lokalsamfundene.

Side 3/4

Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvornår overblikket er

færdigt, eller om det kommer til at foreligge i en form, der egner sig til at

blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Side 4/4