Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2892783_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2024 - 2078
Doknr.
88282
Dato
16-07-2024
Svar på spørgsmål fra Karina Lorentzen (SF) stillet den 19. juni 2024.
Spørgsmål nr. 1124:
”Vil
ministeren i forlængelse af REU alm. del
spm. 661 (2022-23, 2. samling) afdække og af-
prøve nye metoder til at skabe et mere tillidsfuldt samarbejde mellem (potentielle) ofre for
menneskehandel og myndigheder?”
Svar:
Som oplyst i den tidligere besvarelse af REU alm. del spørgsmål 661, så har Center mod Men-
neskehandel (CMM) løbende fokus på at skabe et mere tillidsfuldt samarbejde mellem perso-
ner (potentielt) udsat for menneskehandel og myndigheder, blandt andet gennem brobygning
og tæt samarbejde med NGO’erne på området
og gennem tildelingen af en fast kontaktper-
son fra CMM til alle, der er udsat for menneskehandel.
Konkret har CMM siden besvarelsen indgået nye samarbejdsaftaler
med de tre NGO’er
(Re-
den International, AmiAmi og Hope Now), der varetager den opsøgende indsats og får midler
under den nuværende handlingsplan. Samarbejdsaftalerne skal bidrage til en klar arbejdsfor-
deling samt
et styrket samarbejde og vidensdeling mellem NGO’erne og CMM for på bedst
muligt måde at understøtte det tillidsskabende arbejde med at identificere og støtte ofre og
potentielle ofre for menneskehandel. Foruden løbende sagsmøder og samarbejdsmøder og
kvartalsvise statusmøder mellem CMM og NGO’erne, så er NGO’erne
også inviteret med til et
årligt møde i myndighedsgruppen til bekæmpelse af menneskehandel, hvor bl.a. politiet,
Skattestyrelsen og Arbejdstilsynet deltager.
Vi har i 2023 set en markant stigning i antallet af personer udsat for menneskehandel og an-
tallet af henvendelser til CMM vedrørende mistanke om menneskehandel. I 2023 blev 112
personer således vurderet udsat for menneskehandel, mens det var 73 personer i 2022. CMM
har siden 2020 ligeledes oplevet over en fordobling i antallet af opkald til deres hotline.
Tallene kan indikere, at aktørerne, herunder myndigheder, er blevet mere opmærksomme på
menneskehandel og på at kontakte CMM. Det bemærkes i forlængelse heraf, at samarbejdet
mellem myndighederne og NGO’er med den nuværende handlingsplan er blevet formaliseret
og styrket. CMM oplever endvidere, at personer, der kan være udsat for menneskehandel,
selv begynder at henvende sig til CMM.
CMM har løbende fokus på at opkvalificere medarbejdere i relevante myndigheder og andre
aktører om viden om tegn på menneskehandel og om
NGO’ernes
opsøgende arbejde. Lige-
som de løbende arbejder med at afdække og formidle viden om nye tendenser på området.
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om at afdække og afprøve nye metoder til at skabe et mere tillidsfuldt samarbejde mellem (potentielle) ofre for menneskehandel og myndigheder
2892783_0002.png
Med venlig hilsen
Marie Bjerre
Bilag:
Bilag 1 - Svar på REU alm. del spørgsmål 661 af 22. maj 2023
2