Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2892779_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2024 - 2049
Doknr.
87838
Dato
16-07-2024
Svar på spørgsmål fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) stillet den 18. juni 2024.
Spørgsmål nr. 1117:
”Mener
ministeren, at der er overlap mellem kvinder, som vurderes menneskehandlede og
menneskeudnyttede, og kan det tænkes, at der i den gruppe, som indberettes til CMM men
ikke vurderes menneskehandlede, findes en gruppe personer, som er menneskeudnyttede, jf.
straffelovens § 262 b. Vil ministeren beskrive, hvilke rettigheder ofrene har, når de ikke falder
i kategorien menneskehandlede?”
Svar:
Baggrunden for at indføre en ny bestemmelse om menneskeudnyttelse i straffeloven er bl.a.,
at det historisk har været vanskeligt at dømme bagmænd efter straffelovens § 262 a om men-
neskehandel. Hensigten med den nye bestemmelse om menneskeudnyttelse er derfor ikke at
skabe en ny målgruppe for social bistand.
Center Mod Menneskehandels (CMM) tilbud om bistand og støtte gælder for personer, der er
vurderet udsat for menneskehandel. Hvis der er en rimelig begrundet indikation, vurderes
personen som handlet og får adgang til bistand og støtte. Det betyder, at tvivlen altid kommer
offeret til gode.
Uden for det strafferetlige system er det derfor personens egen forklaring, der danner grund-
lag for vurderingen af, om en person er udsat for menneskehandel. Det er ikke det samme
som den strafferetlige vurdering af, om en eventuel bagmand kan straffes.
Det vil sige, at personer, der er vurderet som udsat for menneskehandel, vil få tilbud om bi-
stand og støtte, uanset om bagmandens eventuelle strafbare forhold kan henføres under
straffelovens § 262 a om menneskehandel eller § 262 b om menneskeudnyttelse, eller der
ikke rejses tiltale i en straffesag.
De hidtidige tal fra CMM, politiet og Anklagemyndigheden viser, at alle på nær én af de foru-
rettede i politiet og Anklagemyndighedens sigtelser og tiltaler om menneskeudnyttelse i peri-
oden 1. juni 2022 til og med 24. april 2024 også er vurderet udsat for menneskehandel. Der
skal tages forbehold for, at tallene beror på en manuel gennemgang af CMM, politiet og An-
klagemyndighedens databaser.
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1118: Spm. om menneskeudnyttede også kan få en forberedt hjemsendelse
2892779_0002.png
Personer, der ikke vurderes at være udsat for menneskehandel, har rettigheder efter øvrig
gældende lovgivning, herunder fx serviceloven og udlændingeloven afhængigt af personens
opholdsgrundlag.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre
2