Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2902989_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. september 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Anna Seneberg Winkel
2024-08065
3384981
Besvarelse af spørgsmål nr. 1109 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1109 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juni 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1109: Spm. om, hvilket tilsyn man som afsoner vil blive mødt af fra Kriminalforsorgen under afsoning uden for et fængsel
Spørgsmål nr. 1109 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvilket tilsyn man som afsoner vil blive
mødt af fra Kriminalforsorgen under afsoning uden for et fængsel,
og herunder hvad konsekvensen er, hvis man enten selv ikke
overholder tilsynet, eller det er Kriminalforsorgen, der undlader
at overholde tilsynet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Der kan under visse omstændigheder gives tilladelse til, at en
dømt kan afsone en straf eller en del af en straf uden for
kriminalforsorgens institutioner. Det kan ske på flere forskellige
måder. Det kan f.eks. være på en institution, hvis man har behov
for særlig behandling, eller på egen bopæl med eller uden
fodlænke.
Afhængigt af, hvordan den dømte afsoner, gælder der forskellige
regler for kontrol og tilsyn. Fælles for dem er, at der i praksis vil
blive knyttet vilkår om tilsyn til afsoningen uden for
kriminalforsorgens institutioner. Det betyder, at den dømte skal
undergive sig tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) i den
periode, hvor den pågældende afsoner uden for
kriminalforsorgens institutioner.
Tilsynets indhold og frekvensen heraf afhænger af, hvilken form
for afsoning der er tale om. Tilsynet kan bestå i samtaler med den
dømte og uanmeldte besøg der, hvor den dømte opholder sig.
Frekvensen varierer alt efter typen af tilsyn og over tid i forhold
til den konkrete sag.
For så vidt angår livstidsdømte indebærer kriminalforsorgens
tilsyn bl.a., at der i tilsynsperiodens første to måneder vil være
kontakt med den dømte mindst hver anden uge, mens den dømtes
risiko- og behovsniveau afdækkes, medmindre helt særlige
omstændigheder taler for, at kontakthyppigheden kan mindskes.
I den resterende del af tilsynsperioden fastsættes
kontakthyppigheden ud fra den dømtes risiko- og behovsniveau,
herunder behovet for støtte og kontrol.
Kriminalforsorgen har således mulighed for at følge, hvordan den
indsatte fungerer i de rammer, der også vil være ved en
prøveløsladelse, inden denne eventuelt finder sted.
Udstationering af livstidsdømte i eget hjem sker efter praksis
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1109: Spm. om, hvilket tilsyn man som afsoner vil blive mødt af fra Kriminalforsorgen under afsoning uden for et fængsel
uden fodlænke og giver således mulighed for en stærkere og mere
kontrolleret overgang til et liv uden for fængslet.
Hvis den dømte ikke overholder de vilkår, herunder om tilsyn, der
er knyttet til afsoningen uden for kriminalforsorgens institutioner,
kan tilladelsen til afsoning uden for kriminalforsorgens
institutioner blive tilbagekaldt, og den pågældende vil i de fleste
tilfælde skulle afsone i et fængsel.
Hvis myndighederne begår fejl i forbindelse med varetagelsen af
kontrol- og tilsynsopgaven, skal der foretages en konkret
vurdering af, hvilke konsekvenser dette giver anledning til,
herunder eventuelt om der skal indskærpes forhold over for det
ansvarlige kriminalforsorgsområde.
Direktoratet har et meget stort fokus på Kriminalforsorgen i
Frihed og den væsentlige betydning, KiF-afdelingerne har for
alternative afsoningsformer. En ikke uvæsentlig del af
straffuldbyrdelsen sker under Kriminalforsorgen i Frihed, og for
retsfølelsen i samfundet og den samlede straffesagskæde er det
afgørende, at der er tillid til, at myndighederne kan løfte opgaven.
Derfor er der også igennem de seneste år iværksat en række tiltag,
der skal styrke tilsynsområdet. Det gælder både i forhold til
kvalitetssikring af det konkrete tilsyn og i forhold til indsamling
af viden og data på området. Herudover er direktoratet i gang med
at se på, hvordan tilsynsområdet, herunder KiF-afdelingerne,
fremadrettet kan styres og organiseres bedre med henblik på at
sikre en stærkere forankring. Direktoratet vil endvidere nedsætte
en taskforce, som bl.a. skal se på sagsgange og udfordringer i
KiF-afdelingerne.”
Side 3/3