Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2903038_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. september 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Anna Seneberg Winkel
2024-08064
3384971
Besvarelse af spørgsmål nr. 1108 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1108 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juni 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1108: Spm. om, hvor mange der generelt afsoner en del af deres straf i eget hjem, som henholdsvis gør det med og uden fodlænke
Spørgsmål nr. 1108 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange der generelt afsoner en del af
deres straf i eget hjem, som henholdsvis gør det med og uden
fodlænke, herunder hvor mange af dem der er livstidsfanger?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Det er ved besvarelsen lagt til grund, at spørgsmålet vedrører
dømte, som er udstationeret til eget hjem med elektronisk
fodlænke som led i den såkaldte back door-ordning.
1.
Det kan oplyses, at der i perioden fra den 1. januar 2024 til den
31. maj 2024 var et gennemsnitligt dagligt belæg af 90,1 afsonere,
som var udstationeret til eget hjem med elektronisk fodlænke
(back door). Det bemærkes, at ingen af disse afsonere var
livstidsdømte.
Ovenstående data vedrørende det daglige belæg er hentet fra
kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem den 20. juni
2024. Tallene er foreløbige og vil kunne ændres i forbindelse med
efterregistreringer.
2.
Direktoratet kan oplyse, at der pr. 19. juni 2024 er 6 personer i
kriminalforsorgens institutioner, som er udstationeret til egen
bopæl
uden
fodlænke, hvoraf 1 person er livstidsdømt, 3 personer
er forvaringsdømt i henhold til den danske straffelov, og 2
personer er forvaringsdømt i henhold til den grønlandske
kriminallov.
Data vedrørende afsonere, som er udstationeret uden for
kriminalforsorgens institutioner, er trukket fra kriminalforsorgens
klientsystem den 20. juni 2024 og afspejler datas tilstand på det
pågældende tidspunkt. Data er på baggrund af manuelle opslag
suppleret med oplysninger om afsoningssted, som dernæst er
sammenholdt med oplysninger fra en intern oversigt over livstids-
og forvaringsdømte, som er baseret på manuelle registreringer.
Der tages derfor forbehold for eventuelle registreringsfejl og
mangler, som eventuelt måtte være i klientsystemet, da data blev
trukket, samt ved den efterfølgende kvalificering med yderligere
oplysninger.”
Side 2/2