REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1098: Spm. om at sikre forbrugerne, så handlende på internetauktioner kan vide sig sikre på, at penge ved auktionssalg ikke bare er tabt, hvis et stort auktionshus går konkurs

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. oktober 2024

Formueretskontoret

Frederik

Mathiias

Arentoft Torp

2024-08003

3339517

Besvarelse af spørgsmål nr. 1098 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1098 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juni 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).

Peter Hummelgaard

Camilla Hellesø Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1098: Spm. om at sikre forbrugerne, så handlende på internetauktioner kan vide sig sikre på, at penge ved auktionssalg ikke bare er tabt, hvis et stort auktionshus går konkurs

Spørgsmål nr. 1098 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for hvordan ministeren i højere grad

vil sikre forbrugerne, så handlende på internetauktioner kan vide

sig sikre på, at penge ved auktionssalg ikke bare er tabt, hvis et

stort auktionshus går konkurs, herunder hvilken betydning det

vil have, hvis det bliver muligt for alle auktionsledere at oprette

klientkonti, og herunder for virksomhedsbeskikkede og

retskredsbeskikkede auktionsledere?”

Svar:

Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at reglerne om

auktionsledere findes i lov om offentlig auktion ved auktionsledere

(auktionslederloven), som regulerer afholdelse af frivillige offentlige

auktioner. Loven indebærer, at sådanne auktioner som udgangspunkt skal

afholdes af auktionsledere, som beskikkes hertil af justitsministeren, jf. § 1,

stk. 1.

Auktionslederloven omfatter ikke internetauktioner. Om dette fremgår

følgende af betænkning nr. 1580, som blev afgivet i 2022 af Udvalget om

revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt

pantelånervirksomhed, side 197:

”For så vidt angår internetauktioner fremgår det af

Justitsministeriets redegørelse om auktioner på internettet fra

2006, jf. bilag [x], at auktionslederloven efter ministeriets

opfattelse udelukkende finder anvendelse på auktioner, der er

tilrettelagt med henblik på, at en væsentlig del af de bydende

normalt er til stede på auktionsstedet, og at loven således ikke

omfatter auktioner på internettet. Det gælder også, selv om der

måtte være adgang til fysisk eftersyn, f.eks. i et showroom, af

de genstande, der udbydes på internetauktion.”

Om udvalgets overvejelser om regulering af internetauktioner i

auktionslederloven fremgår følgende af betænkningen, side 210-211:

”Formålet med reglerne i auktionslederloven er at fastsætte de

rettigheder og pligter, der er forbundet med at fungere som

auktionsleder. Med reglerne tilsigtes bl.a. at sikre kendskab til

auktionsafholdelsen og dermed størst mulig købsinteresse.

Reglerne har samtidig til hensigt at sikre, at potentielle købere

får relevante oplysninger om de effekter, som

auktionsafholdelsen vedrører, således at auktionerne finder sted

under betryggende forhold.

Side 2/5

Som det fremgår ovenfor, gælder auktionslederloven ikke for

internetauktioner. Internetauktioner adskiller sig fra

traditionelle auktioner ved bl.a. ikke at være tilrettelagt på en

sådan måde, at en væsentlig del af de bydende er til stede

samtidig og kan byde på varerne på det tidspunkt og sted, som

forud herfor er fastsat og bekendtgjort. Internetauktioner er

således kendetegnet ved, at ingen af de bydende fysisk er til

stede, idet der fra de bydendes egen computer eller andet afgives

bud via internettet på en hjemmeside inden for et på forhånd

bekendtgjort tidsrum og typisk vedrørende en genstand, som

budgiver alene har set afbilledet.

Herudover gælder der ved internetauktionskøb – i modsætning

til køb på frivillige offentlige auktioner – en almindelig

fortrydelsesret for køber, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 1. I

forbindelse med en internetauktion er det således ikke på samme

måde som ved en frivillig offentlig auktion vigtigt, at køber har

haft mulighed for at undersøge/gennemgå den eller de

genstande, som ønskes erhvervet, idet køberen på en

internetauktion efterfølgende har mulighed for at fortryde købet.

Køber

på

internetauktion

således

forbrugerbeskyttelsesmæssig henseende stillet som ved ethvert

andet internetkøb, og denne beskyttelse findes efter udvalgets

opfattelse at yde forbrugeren et effektivt værn.

Hertil kommer, at de opgaver, som påhviler auktionslederen

efter auktionslederloven, i praksis vil være vanskelige at udføre

i forhold til internetauktionssalg, bl.a. i forhold til

undersøgelsespligt,

tilstedeværelse

under

auktionen,

tvistløsning mv., når der ikke afholdes en fysisk auktion,

hvorunder auktionslederen er fysisk til stede.

Efter en samlet vurdering finder udvalget herefter, at

auktionslederloven ikke bør udvides til også at omfatte

internetauktioner.”

Udvalget anbefalede således ikke at lade internetauktioner regulere i

auktionslederloven, men i stedet at udvide anvendelsesområdet for lov om

handel med brugte genstande og pantelånervirksomhed til også at omfatte

internetauktioner. Udvalget anførte i den forbindelse bl.a., at

internetauktioner har flere fællestræk med almindelig internethandel (med

brugte genstande) end med traditionelle fysiske auktioner.

Udvalget fandt bl.a. på den baggrund, at der ikke er grundlag for at regulere

erhvervsdrivende, der driver internetauktionsvirksomhed, anderledes end

erhvervsdrivende, der handler med brugte genstande fra en fysisk butik eller

Side 3/5

via internettet, og at dette må gælde, uanset om den erhvervsdrivende, der

driver internetauktionsvirksomhed, optræder som formidler mellem køber

og sælger, eller om den pågældende sælger genstande, der er modtaget i

kommission, og som bortauktioneres mod et honorar, der opkræves hos

enten sælger, køber eller begge (kommissionssalg).

I tilfælde af en virksomheds konkurs har både konkursretten og

tingsretten betydning for, hvad der skal til, for at den, som har krav på et

pengebeløb, kan gøre gældende, at vedkommende har ejendomsret til

beløbet og kan udtage dette af besidderens konkursbo som såkaldt separatist.

Dette gælder også for forbrugere, som handler på internettet.

Det fremgår af konkurslovens § 32, at konkursen omfatter skyldnerens

formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der under konkursen

tilfalder ham. Modsætningsvis følger det af konkurslovens § 82, at

konkursen ikke omfatter tredjemands aktiver.

De nærmere krav til, hvornår en forbrugers tilgodehavende i et konkursbos

varetægt er tilstrækkeligt individualiseret til, at brugeren opnår en

separatistret til sit krav, følger af retspraksis på området.

Det er ikke en forudsætning for, at midlerne er tilstrækkeligt

individualiseret, at der er oprettet klientkonti. På visse områder er der dog

fastsat særlige regler herom.

Eksempelvis

sikrer

reglerne

advokaters

klientkonti

(klientkontovedtægten), at advokater kan opbevare og adskille deres

klienters midler fra egne midler, hvorved klientens midler er beskyttet mod

et eventuelt økonomisk ansvar, der måtte kunne gøres gældende over for

advokaten.

Reglerne er begrundet i advokaters særlige retsstilling som betroet rådgiver

og knyttet op på Advokatrådets opgave med at føre tilsyn med advokaters

overholdelse af advokatpligterne, jf. retsplejelovens § 143, stk. 2, herunder

pligterne i klientkontovedtægten.

Jeg finder på nuværende tidspunkt ikke anledning til at indføre krav om

klientkonti for erhvervsdrivende, som sælger brugte genstande for andre. En

forbruger, som har et tilgodehavende mod en erhvervsdrivende, der har stået

for salget af en brugt genstand, er således i tilfælde af den erhvervsdrivendes

Side 4/5

eventuelle konkurs stillet på samme måde, som andre forbrugere, der måtte

have et tilgodehavende mod den erhvervsdrivende.

Side 5/5