Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2883361_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. juni 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2024-07747
3332799
Besvarelse af spørgsmål nr. 1086 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1086 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. juni 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1086: Spm. om, hvordan ministeren agter at sætte en stopper for, at kriminelle netværk infiltrerer lokale byråd
Spørgsmål nr. 1086 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere på det faktum, at erhvervsmanden
og tidligere socialdemokratiske byrådsmedlem Carl "Calle"
Richard, der i dokumentaren 'Den sorte svane' hvidvasker
penge, bryster sig af at have en kilde helt inde i det lokale byråd
i Køge? Vil ministeren herunder redegøre for, hvordan
ministeren agter at sætte en stopper for, at kriminelle netværk
infiltrerer lokale byråd, som det gør sig gældende i Køge
Kommune? Der henvises til artiklen ”Her er Køge-Calles
hemmelige kilde på rådhuset”, SN.dk, den 30. maj 2024”
Svar:
Regeringens politik er helt klar. Bandernes uvæsen skal bekæmpes med alle
tilgængelige midler.
I Sverige har Brottsförebyggande rådet (Brå) udgivet rapporten
”Möjliggörare för kriminella nätverk”, som viser, at der i alle de undersøgte
sektorer i Sverige, herunder retsvæsenet, banksektoren og forskellige
forvaltninger i kommunerne, er eksempler på infiltration af kriminelle
netværk, der via familie, venner og bekendte har fået adgang til oplysninger
og særbehandling, der kan styrke de kriminelle netværks aktiviteter.
Det er dybt bekymrende, at det i Sverige på den måde er lykkedes kriminelle
netværk at få personer til at misbruge deres stilling. Der er dog stor forskel
på, hvordan det står til med kriminaliteten i Sverige og i Danmark. Heldigvis
har vi i Danmark i mange år ført en stram og ansvarlig udlændingepolitik,
ligesom skiftende regeringer har sikret et konstant pres på banderne,
herunder ved de omfattende bandepakker, hvoraf Folketinget netop har
vedtaget et lovforslag, der implementerer store dele af bandepakke IV, og
som dermed giver vores myndigheder nye og bedre værktøjer i indsatsen
mod bandekriminalitet.
Der er derudover en række foranstaltninger, som kan bidrage til at imødegå
infiltration fra rocker- og bandemedlemmer. Det gælder eksempelvis
indhentelse
af
straffeattester,
sikkerhedsgodkendelser
og
baggrundskontroller.
I den forbindelse kan jeg henvise til Justitsministeriets besvarelse af 3. maj
2024 af spørgsmål nr. 826 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf
bl.a. fremgår, at National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har oplyst,
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1086: Spm. om, hvordan ministeren agter at sætte en stopper for, at kriminelle netværk infiltrerer lokale byråd
at der på det foreliggende grundlag ikke er konkrete informationer, der
indikerer, at det er et generelt eller stigende problem, at personer fra rocker-
og bandemiljøet anvender personer uden for miljøet, herunder familie,
venner og bekendte, til at infiltrere danske statslige, kommunale og private
arbejdspladser. NSK har imidlertid et skærpet fokus på problemstillingen.
Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, om situationen i forhold til
bandernes infiltration i Danmark udvikler sig, og jeg har i den forbindelse
noteret mig, at politiet har et skærpet fokus herpå.
Side 3/3