Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2889241_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 6346
Den 28. juni 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1080 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg stillet den 7.
juni 2024 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 1080
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke love og bekendtgørelser, som Kammeradvokaten har ydet bistand
til i året 2017 på Miljøministeriets område? Dette inkluderer bistand til udarbejdelse af lovtekst og
lovforarbejder.”
Svar
Kammeradvokaten har ikke ydet bistand til love og bekendtgørelser, herunder udarbejdelse af lovtekst
og lovforarbejder, i året 2017 på Miljøministeriets område.
For god ordens skyld skal det oplyses, at Kammeradvokaten har ydet bistand til lovgivningsarbejde i
forbindelse med lov nr. 693 af 8. juni 2018 om tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte, der er uforenelig
med det indre marked, i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse. Sagen om bistand til
lovgivningsarbejdet blev oprettet hos Kammeradvokaten den 27. december 2017, men
Kammeradvokaten har først den 2. januar 2018 registreret at have ydet bistand i forbindelse med sagen.
Miljøministeriet kan i øvrigt oplyse, at ministeriet har udarbejdet en vejledning om brug af advokater i
Miljøministeriet. Heraf fremgår, at advokater som hovedregel ikke involveres i regelarbejde, herunder
udarbejdelse af lovforslag.
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk