REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1069: Spm. om, hvornår Erhvervsministeriet eller Justitsministeriet er blevet bekendt med, at EU-kommissionen opfordrer nationale myndigheder til at regulere private pengeautomater

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

2. juli 2024

Besvarelse af spørgsmål 294 alm. del stillet af udvalget den 4. juni 2024

efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, om EU-Kommissionen har advaret Danmark

om risikoen for hvidvask gennem privatejede, uafhængige hæveautomater.

Vil ministeren i så fald redegøre for, om regeringen har set sig nødsaget til

at følge op på advarslerne og stramme dansk lovgivning for privatejede,

uafhængige hæveautomater, og i så fald hvordan og hvornår regeringen

forventer at fremsætte lovgivning på området?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:

”Finanstilsynet

er ikke bekendt med, at EU-Kommissionen direkte over for

Danmark skulle have advaret om risikoen for hvidvask gennem privatejede,

uafhængige hæveautomater.

EU-Kommissionen offentliggør på sin hjemmeside hvert andet år en sup-

ranational risikovurdering, der indeholder en overordnet risikovurdering af

alle de sektorer i Unionen, som er omfattet af hvidvaskreglerne. Der er tale

om en generel vurdering og ikke en advarsel adresseret til specifikke lande.

Det fremgår af EU-Kommissionens seneste supranationale risikovurdering

på hvidvaskområdet fra 2022, at ”fremkomsten af privatejede pengeauto-

mater øger de kriminelle organisationers muligheder for at placere deres

indtægter i det finansielle system uden at blive opdaget”.

I et anneks til den supranationale risikovurdering fra både 2019 og 2022

oplister EU-Kommissionen en række foranstaltninger til begrænsning af

hvidvaskrisici forbundet med de privatejede pengeautomater. I annekset til

den supranationale risikovurdering fra 2022 anfører Kommissionen bl.a.,

at medlemsstaterne bør sikre pligten til at lade sig registrere, begrænse ret-

ten til at eje, overvåge eller undersøge privatejede pengeautomater.

Kommissionen fremsatte i juli 2021 et forslag til en ny forordning om fo-

rebyggelse af hvidvask i EU. Den kommende forordning omfatter bl.a. en

angivelse af, hvem der anses for værende forpligtede enheder og dermed

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1069: Spm. om, hvornår Erhvervsministeriet eller Justitsministeriet er blevet bekendt med, at EU-kommissionen opfordrer nationale myndigheder til at regulere private pengeautomater

2/3

omfattet af reguleringen. Forordningen, der er en del af en større hvidvask-

pakke, blev offentliggjort i EU-Tidende den 19. juni 2024 og vil finde an-

vendelse fra den 10. juli 2027. Der skal tages højde for, at myndighederne

påbegynder et implementeringsarbejde frem mod 2027, men som forord-

ningen er udformet, er privatejede pengeautomater ikke eksplicit nævnt

heri.

Kommissionen har ligeledes i juni 2023 fremsat et forslag til et nyt beta-

lingstjenestedirektiv. Det fremgår af forslaget, at operatører af uafhængige

pengeautomater omfattes af et registreringskrav. Disse krav vedrører for-

brugerbeskyttende regler (f.eks. oplysninger om gebyrer). Det fremgår af

Kommissionens

forslag, at ”I betragtning af de begrænsede risici, der er

forbundet med sådanne pengeautomaters aktiviteter, er det hensigtsmæs-

sigt, i stedet for helt at udelukke dem fra anvendelsesområdet, at under-

lægge dem en særlig tilsynsordning, der er tilpasset disse risici, og som kun

kræver en registreringsordning.”

Uanset at Kommissionen i sin supranationale risikovurdering fra 2019 og

2022 har vurderet, at der en hvidvaskrisiko ved uafhængige pengeautoma-

ter, har Kommissionen altså ikke foreslået en tilladelsesordning for privat-

ejede pengeautomater på betalingstjenesteområdet.”

Jeg kan desuden oplyse, at EU’s betalingstjenestedirektiv (PSD2), der re-

gulerer betalingstjenester, er et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket bety-

der, at medlemsstater som udgangspunkt ikke må indføre strengere eller

mere vidtgående regler end dem, der følger af direktivet inden for direkti-

vets anvendelsesområde, herunder krav om tilladelse.

På den baggrund har der ikke hidtil været konkrete overvejelser om særskilt

regulering på dette område.

I forhold til de igangværende forhandlinger om det kommende betalings-

tjenestedirektiv (PSD3) vil vi fra dansk side søge at få klarlagt Kommissi-

onens vurdering af, om Kommissionens identificerede risici ved de privat-

ejede pengeautomater og de oplistede risikobegrænsende foranstaltninger i

annekset til den supranationale risikovurdering i tilstrækkelig grad er hånd-

teret ved den foreslåede registreringsordning.

I lyset af den seneste tids fokus på pengeautomater undersøger vi desuden

rækkevidden af den gældende EU-regulering, og hvilke muligheder der in-

den for denne er for at gennemføre regulering af pengeautomater i øvrigt.

Med venlig hilsen

3/3

Morten Bødskov