Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2889950_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. marts 2024
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2024-00636
3161477
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 548 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 548 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Side 1/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1066: Spm. om ministerens kommentar til Vestre Landsrets dom i S-2066-23
Spørgsmål nr. 548 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere Østre Landsrets dom i S-2049-23
af 21. december 2023 og redegøre for, at en syrisk
voldtægtsmand slap med bare tre års fængsel for voldtægt og
grov vold begået nytårsnat 2022/2023 i Slangerup, og vil
ministeren på baggrund heraf bekræfte, at den domfældte kan
slippe afsted med alene at skulle afsone 2/3 i en åben institution
under Kriminalforsorgen og i bekræftende fald tilkendegive, om
ministeren er enig i, at overfald og vold i forbindelse med
voldtægt og forsøg herpå som udgangspunkt bør straffes med
mindst 5 års lukket fængsel?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten vedrørende den konkrete straffesag.
Rigsadvokatens udtalelse fremgår af vedlagte bilag. Da udtalelsen
indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold, bedes bilaget
holdt fortroligt.
2.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst
følgende:
”1. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan generelt om
prøveløsladelse oplyse, at det følger af straffelovens § 38, stk.
1, at når to tredjedele af straffen, dog mindst to måneder, er
udstået, afgør justitsministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, om den dømte skal løslades på prøve.
Prøveløsladelse i medfør af straffelovens § 38, stk. 1, er et
regelmæssigt led i fuldbyrdelse af fængselsstraffe på 2 måneder
og derover.
Ifølge straffelovens § 38, stk. 4, er det en forudsætning for
løsladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse
utilrådelig, at der er sikret den dømte passende ophold og
arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at
ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes,
herunder eventuelt vilkår om i hele prøvetiden eller dele af
denne at være undergivet tilsyn, jf. straffelovens § 39, stk. 2.
For så vidt angår seksualdømte bemærkes det, at der ved
prøveløsladelse hyppigt vil være behov for at fastsætte vilkår
om fortsat psykiatrisk/sexologisk behandling. Vil en
Side 2/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1066: Spm. om ministerens kommentar til Vestre Landsrets dom i S-2066-23
seksualdømt ikke acceptere et relevant vilkår om i prøvetiden at
fortsætte en påbegyndt psykiatrisk/sexologisk behandling,
eventuelt kombineret med kønsdriftsdæmpende medicin, vil
dette i højere grad end sædvanligt medføre, at der gives afslag
på prøveløsladelse.
2.
Løsladelse på prøve kan ske tidligere, når særlige
omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået
halvdelen af straffetiden, dog mindst to måneder, jf.
straffelovens § 38, stk. 2. Det kan for eksempel være tilfældet
for udvisningsdømte, der er udvist med et tidsbegrænset
indrejseforbud eller er udvist med indrejseforbud gældende for
bestandig.
Det er dog for det første en forudsætning for prøveløsladelse af
udvisningsdømte efter afsoning af halvdelen af straffen, at den
dømte i øvrigt vil kunne løslades på prøve i henhold til
straffelovens § 38, stk. 1, hvilket betyder, at prøveløsladelse
ikke må skønnes utilrådelig.
Det er for det andet en forudsætning for prøveløsladelse af
udvisningsdømte efter afsoning af halvdelen af straffen, at den
pågældendes udvisning kan gennemføres umiddelbart efter
prøveløsladelsen.
Det gælder i øvrigt, at der kan ske prøveløsladelse af
udenlandske indsatte, som skal udvises med indrejseforbud,
mod udlændingens eget ønske (tvangsprøveløsladelse) efter
udståelse af halvdelen af straffen, forudsat at prøveløsladelsen
ikke skønnes utilrådelig, og at udvisningen kan effektueres
umiddelbart efter prøveløsladelsen.
3.
Seksualdømte, herunder voldtægtsdømte (med en dom på
mere end tre måneders fængsel og op til 5 års fængsel),
anbringes som hovedregel indledningsvis i visitations- og
observationsafdelingen i Herstedvester Fængsel.
Efter endt visitation træffer kriminalforsorgsområdet afgørelse
om, hvorvidt den dømte skal fortsætte strafudståelsen i åbent
eller lukket fængsel. Ved afgørelsen lægges der bl.a. vægt på
oplysningerne om den dømte, kriminalitetens art,
omstændighederne ved kriminaliteten samt risikoen for
undvigelse, herunder om den dømte er dømt til udvisning, og
om der på den baggrund vurderes at være risiko for undvigelse.
Nogle seksualdømte placeres herefter i lukket fængsel, f.eks.
Herstedvester Fængsel, eller i et åbent fængsel, f.eks.
Herstedvester Fængsels åbne fængselsafdeling eller Nr. Snede
Fængsel, hvor der er uddannet personale med speciale i
seksualforbrydere.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1066: Spm. om ministerens kommentar til Vestre Landsrets dom i S-2066-23
Personer, som er dømt for voldtægt med en straf på 5 års fængsel
eller mere, vil som hovedregel blive anbragt i lukket fængsel.”
Der henvises i den forbindelse til Justitsministeriets besvarelse af 7.
november 2023 af spørgsmål nr. 11 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3.
Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, at regeringen
vil gennemføre en strafreform, hvor der sættes hårdere og mere konsekvent
ind over for bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder vold og
voldtægt.
Regeringen vil som en del af strafreformen investere i en styrkelse af
straffesagskæden. Det må ikke være kapaciteten i det strafferetlige system,
der afgør, hvilken retspolitik der kan føres i Danmark. Alvorlig personfarlig
kriminalitet, herunder voldtægt, vil være ét af de områder, hvor vi skal sikre,
at straffen står mål med forbrydelsens grovhed.
Det fremgår desuden af regeringsgrundlaget, at voldtægtsdømte ikke skal
kunne afsone en dom for voldtægt med fodlænke. Dette blev gennemført
ved lov nr. 1552 af 12. december 2023 om ændring af lov om fuldbyrdelse
af straf m.v. (Afskæring af voldtægtsdømte personers mulighed for at afsone
med fodlænke), der trådte i kraft den 1. januar 2024.
Side 4/4