Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2887807_0001.png
Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. juni 2024
Besvarelse af spørgsmål 1065 alm. del stillet af udvalget den 7. juni
2024 efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om der i samarbejde med politiet kan oprettes
en særlig ”bandeenhed” i Erhvervsstyrelsen bestående af sikkerhedsgod-
kendte medarbejdere, som har til fast opgave i samarbejde med politiet og
Politiets Efterretningstjeneste, at kortlægge og finkæmme erhvervs- og sel-
skabsaktivitet i Danmark udøvet af rockere, bandemedlemmer, banderela-
terede og person, som tidligere er dømt for terror, terrorfinansiering, ban-
dekriminalitet, hvidvask, skattesvig eller økonomisk kriminalitet, samt de-
res nære slægtninge, ægtefæller og børn?
Svar:
Først og fremmest vil jeg slå fast, at jeg er dybt forarget over at se, hvordan
kriminelle, herunder rockere og bandemedlemmer, forsøger at svindle os
alle sammen.
Med den nye bandepakke IV sætter vi derfor hårdt mod hårdt, når det kom-
mer til bandernes lyssky forretninger og organiserede økonomiske krimi-
nalitet. Vi etablerer bl.a. en tværfaglig efterforskningsgruppe under Natio-
nal Enhed for Særlig Kriminalitets (NSK) ledelse og med deltagelse af Er-
hvervsstyrelsen samt told- og skatteforvaltningen.
Den tværfaglige efterforskningsgruppe skal have fokus på sager med rela-
tion til bandemiljøet og skal efterforske sager om bl.a. organiseret skatte-
og afgiftssvig. Samtidig etableres et fast operativt samarbejde under ledelse
af NSK og med deltagelse af de relevante myndigheder, herunder Er-
hvervsstyrelsen og Finanstilsynet, som får til opgave løbende at gennemgå
og afdække bandegrupperinger og bandemedlemmers økonomiske forhold
samt de virksomheder, som har tilknytning til dem.
Deltagerne i de tværfaglige efterforskningsgrupper vil skulle sikkerheds-
godkendes.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1065: Spm., om der i samarbejde med politiet kan oprettes en særlig “bandeenhed i Erhvervsstyrelsen
2/2
Vi har dermed i regeringen allerede taget initiativ til og forberedt, at også
Erhvervsstyrelsen i samarbejde med andre relevante myndigheder kan ar-
bejde målrettet og fokuseret på bekæmpelse af bandernes økonomiske kri-
minalitet.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov