Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2887770_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. juni 2024
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Nanna
Mathilde
Ankerstjerne Andersen
2024-07549
3328867
Besvarelse af spørgsmål nr. 1062 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1062 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juni 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1062: Spm., om udgangspunktet for en 3-årig konkurskarantæne i konkurslovens § 158 kan udvides
Spørgsmål nr. 1062 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om udgangspunktet for en 3-årig
konkurskarantæne i konkurslovens § 158 kan udvides, således
at udgangspunktet fremover bliver 10 år?”
Svar:
1.
På baggrund af Konkursrådets betænkning nr. 1582/2023 om revision af
konkurskarantænereglerne er der ved lov nr. 656 af 11. juni 2024 om
ændring af konkursloven, som træder i kraft den 1. juli 2024, foretaget en
revision af konkurskarantænereglerne. I den forbindelse er konkurslovens §
158, der regulerer perioden for en pålagt konkurskarantæne, blevet
nyaffattet.
Med den nyaffattede bestemmelse i konkurslovens § 158, stk. 1, opretholdes
det klare udgangspunkt om, at konkurskarantæne pålægges for 3 år.
Efter den nyaffattede bestemmelse i konkurslovens § 158, stk. 3, kan
konkurskarantæne efter omstændighederne pålægges for 5 år, hvis den
forretningsførelse, der er udvist af den pågældende, må anses for særdeles
groft uforsvarlig.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsens stk. 3, jf. Folketingstidende
2023-24, tillæg A, L 129 som fremsat, side 56 f, at bestemmelsen har
karakter af en undtagelse til udgangspunktet om, at konkurskarantæne
pålægges for en periode på 3 år. Hvis forretningsførelsen i
erhvervsvirksomheden således kan karakteriseres som særdeles groft
uforsvarlig, vil det pågældende ledelsesmedlem kunne pålægges
konkurskarantæne i 5 år i stedet for 3 år.
Det vil bero på en konkret vurdering, om den af det pågældende
ledelsesmedlem udviste groft uforsvarlige forretningsførelse må anses for at
være særdeles groft uforsvarlig. Selv om det ikke vil være et krav for pålæg
af konkurskarantæne, at der er årsagssammenhæng mellem den groft
uforsvarlige forretningsførelse og kreditorernes tab, vil det kunne tale for,
at en forretningsførelse har været særdeles groft uforsvarlig, hvis konkursen
har medført betydelige tab for kreditorerne.
Det vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt for at anse en groft uforsvarlig
forretningsførelse for særdeles groft uforsvarlig, at det pågældende
Side 2/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1062: Spm., om udgangspunktet for en 3-årig konkurskarantæne i konkurslovens § 158 kan udvides
ledelsesmedlem på samme tid pålægges flere konkurskarantæner for sin
deltagelse i ledelsen af flere ikke økonomisk og driftsmæssigt forbundne
erhvervsvirksomheder. Det vil ej heller i sig selv være tilstrækkeligt for at
anse en groft uforsvarlig forretningsførelse for særdeles groft uforsvarlig, at
den pågældende pålægges én samlet konkurskarantæne for sin deltagelse i
ledelsen af flere nærtstående, økonomisk og driftsforbundne
erhvervsvirksomheder mv. Det vil i alle tilfælde skulle bero på en konkret
vurdering af ledelsesmedlemmets groft uforsvarlige forretningsførelse, om
forretningsførelsen må anses for særdeles groft uforsvarlig.
Det vil bl.a. kunne anses som særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse,
hvis en person overtræder en pålagt konkurskarantæne og fortsætter med at
deltage i ledelsen af en erhvervsmæssig virksomhed uden at hæfte
ubegrænset og personligt for erhvervsvirksomhedens forpligtelser og
udviser ny groft uforsvarlig forretningsførelse. Særligt hvor den, der handler
i strid med en allerede pålagt konkurskarantæne, agerer som bagmand i en
stråmandskonstruktion, vil der kunne være grundlag for at pålægge
konkurskarantæne for en periode på 5 år, idet en person dog maksimalt kan
være pålagt konkurskarantæne i 10 år regnet fra den seneste endelige
afgørelse i sagen.
Hvor der ikke er tale om en overtrædelse af en allerede pålagt
konkurskarantæne, men hvor der er tale om, at en person, der er pålagt en
almindelig
konkurskarantæne,
udviser
ny
groft
uforsvarlig
forretningsførelse i forbindelse med den pågældendes deltagelse i ledelsen
af en erhvervsvirksomhed, hvor personen hæfter personligt og ubegrænset
for virksomhedens forpligtelser, vil det bero på en konkret vurdering, om
der er udvist særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse.
Det fremgår af den nyaffattede bestemmelse i konkurslovens § 158, stk. 4,
1. pkt., at er den pågældende tidligere pålagt konkurskarantæne, som ikke
er udløbet, regnes konkurskarantænen tidligst fra udløbet af den senest
pålagte konkurskarantæne. Bestemmelsen svarer til den gældende
bestemmelse i § 158, stk. 2, 1. pkt.
Endvidere fremgår det af den nyaffattede bestemmelse i § 158, stk. 4, 2.
pkt., at konkurskarantænen dog udløber senest 10 år efter den seneste
endelige afgørelse.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1062: Spm., om udgangspunktet for en 3-årig konkurskarantæne i konkurslovens § 158 kan udvides
Ved »endelig afgørelse« forstås den seneste endelige afgørelse, hvor den
pågældende pålægges konkurskarantæne. Bestemmelsen vil indebære, at en
person maksimalt kan være pålagt en konkurskarantæne i 10 år regnet fra
den seneste endelige afgørelse, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L
129 som fremsat, side 57.
2.
Det beror på en politisk beslutning, hvor lang en periode
konkurskarantæne som udgangspunkt skal pålægges for.
Jeg mener, at den nyaffattede bestemmelse i konkurslovens § 158 er udtryk
for en hensigtsmæssig afvejning, navnlig da der som noget nyt indføres
mulighed for, at konkurskarantæne kan pålægges for 5 år, hvis den
forretningsførelse, der er udvist af den pågældende, må anses for særdeles
groft uforsvarlig. I den forbindelse bemærker jeg også, at forslaget til den
nyaffattede bestemmelse stammer fra Konkursrådets betænkning afgivet i
juli 2023, og at alle Folketingets partier stemte for lov nr. 656 af 11. juni
2024 om revision af konkurskarantænereglerne, hvori nyaffattelsen af
konkursloven § 158 fremgår.
Side 4/4