Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2883112_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
19. juni 2024
Kontor:
Strafferetskontoret
Sagsbeh: Mikkel August von Buch-
wald
Sagsnr.: 2024-07579
Dok.:
3329470
Besvarelse af spørgsmål nr. 1056 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1056 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. juni 2024. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1056: Spm. om reglerne for overtrædelse af hvidvasklovgivningen
Spørgsmål nr. 1056 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad
kan ministeren oplyse om reglerne for overtrædelse af
hvidvasklovgivningen, herunder om ulovligt store beløb mod-
tagne kontanter kan blive konfiskeret, eller om dømte generelt
betaler en bøde for at have modtaget beløbet, men så i øvrigt
beholder beløbet
selv?”
Svar:
Det følger af straffelovens § 290 a, stk. 1, at for hvidvask straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der konverterer eller overfører
penge, som direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar lovovertrædelse,
for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. Straffen kan efter
§ 290 a, stk. 2, stige til fængsel i 8 år, når hvidvasken er af særligt grov
beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller pro-
fessionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding,
eller når et større antal forbrydelser er begået.
Lov nr. 665 af 11. juni 2024, der gennemfører store dele af bandepakke IV,
indeholder derudover en ændring af straffelovens § 81 a, der medfører, at
straffen efter bl.a. § 290 a, stk. 2, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis den
dømte på gerningstidspunktet har tilknytning til en gruppe af personer, der
tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen
har relation til den dømtes tilknytning til gruppen. Loven træder i kraft den
1. juli 2024.
Efter straffelovens §§ 75-77 a kan der ske konfiskation af bl.a. udbyttet fra
en strafbar handling eller et beløb, der svarer til udbyttet. Dette vil også om-
fatte kontantbeløb, der er modtaget som led i strafbar hvidvask. Der kan
henvises til Østre Landsrets dom af 18. august 2022 (gengivet i Tidsskrift
for Kriminalret 2022, s. 424), hvor den tiltalte blev idømt fængsel i 5 år samt
udvisning for hvidvask af særlig grov karakter vedrørende kontantbeløb på
over 230 mio. kr. Derudover blev der hos tiltalte konfiskeret kontanter sva-
rende til over 4 mio. kr.
Efter straffelovens § 76, stk. 1, kan konfiskation, jf. § 75, stk. 1 (om konfi-
skation af udbytte), ske hos den, hvem udbyttet er tilfaldet umiddelbart ved
den strafbare handling. Har denne person efter den strafbare handling fore-
taget dispositioner over udbytte, kan det overdragne eller dets værdi konfi-
skeres hos erhververen, såfremt denne var bekendt med det overdragnes
Side 2/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1056: Spm. om reglerne for overtrædelse af hvidvasklovgivningen
forbindelse med den strafbare handling eller har udvist grov uagtsomhed i
denne henseende, eller hvis overdragelsen er sket som gave, jf. § 76, stk. 4.
Straffelovens § 76 a indeholder regler om såkaldt udvidet udbyttekonfiska-
tion. Efter stk. 1 kan der foretages hel eller delvis konfiskation af formue-
goder, der tilhører en person, som findes skyldig i en strafbar handling, når
1) handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt udbytte, og
2) den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er en
overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.
Straffelovens § 76 a indeholder en værdigrænse, der indebærer, at der ikke
kan ske konfiskation af formuegoder med en værdi på ca. 50.000 kr. (1997-
niveau) eller derunder. Værdigrænsen ophæves med lov nr. 665 af 11. juni
2024, der træder i kraft den 1. juli 2024.
Det fremgår af straffelovens § 76 a, stk. 2, at der under betingelser som
nævnt i stk. 1 kan foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder,
som den pågældendes ægtefælle eller samlever har erhvervet, medmindre 1)
formuegodet er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som dan-
ner grundlag for konfiskation efter stk. 1, eller 2) ægteskabet eller samlivs-
forholdet ikke bestod på tidspunktet for erhvervelsen.
Efter straffelovens § 76 a, stk. 3, 1. pkt., kan der under betingelser som
nævnt i stk. 1 foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder over-
draget til en juridisk person, som den pågældende alene eller sammen med
sine nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Det samme gælder efter
2. pkt., hvis den pågældende oppebærer en betydelig del af den juridiske
persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske, hvis formuegodet er over-
draget til en juridisk person mere end 5 år før den strafbare handling, som
danner grundlag for konfiskation efter stk. 1.
Reglerne om udvidet udbyttekonfiskation indebærer, at de nævnte personer
skal sandsynliggøre, at deres formue er erhvervet på lovlig vis, jf. § 76 a,
stk. 4.
Med den ovennævnte lov, der gennemfører store dele af bandepakke IV,
bliver straffelovens § 76 a, stk. 2, udvidet, så bestemmelsen også kommer
til at omfatte andre personer end ægtefæller eller samlevere, som den skyl-
dige har en særlig tæt relation til. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1056: Spm. om reglerne for overtrædelse af hvidvasklovgivningen
Det følger derudover af straffelovens § 50, stk. 2, at der kan idømmes bøde
som tillægsstraf til en anden strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har
opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre.
Justitsministeriet skal endelig bemærke, at en række virksomheder og per-
soner, herunder advokater og revisorer, er pålagt særlige pligter i medfør af
hvidvaskloven. Tilsidesættelse af disse pligter kan straffes efter hvidvasklo-
ven, medmindre højere straf følger af straffelovens regler. For en nærmere
redegørelse for reglerne i hvidvaskloven henvises til Erhvervsministeriet.
Side 4/4