Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2878880_0001.png
Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerres talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Samråd med justitsministeren om rufferi,
menneskehandel og menneskeudnyttelse
4. juni kl. 13.30-15.00
Folketinget
5 minutter
Besvarelse af samrådsspørgsmål AP-AR
Det talte ord gælder
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1050: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. maj 2024 om rufferi, menneskehandel og menneskeudnyttelse
2878880_0002.png
[Indledning]
Tak for ordet og for samrådsspørgsmålene.
Jeg vil supplere justitsministerens svar i forhold til samrådsspørgsmål
AP og AR.
Som justitsministeren påpeger, så ser regeringen med stor alvor på
menneskehandel. Det er noget, vi på ingen måde skal acceptere i
Danmark.
Menneskehandel er et overgreb på basale menneskerettigheder.
Det er en grov krænkelse af den enkelte, hvor kyniske bagmænd tjener
penge på handel med fx sårbare kvinder til seksuel udnyttelse.
Dem skal vi hjælpe fri af bagmændene og give mulighed for at starte
en ny tilværelse.
[Svar på spørgsmål AP om fremskridt i den danske indsats mod
menneskehandel]
I forhold til spørgsmål AP om fremskridt i den danske indsats mod
menneskehandel så har vi siden samrådet sidste år set en markant
stigning i vurderede ofre og henvendelser til Center mod
Menneskehandel (CMM) ved mistanke om menneskehandel.
I 2023 blev 112 personer vurderet udsat for menneskehandel, mens
det var 73 personer i 2022.
Det er en stigning på 35 pct. og det højeste antal vurderede ofre siden
2016.
Samtidig er antallet af udredninger om menneskehandel steget fra 182
i 2020 til 290 udredninger i 2023.
Og CMM har siden 2020 oplevet over en fordobling i antallet af opkald
til deres hotline.
På den ene side er det ulykkeligt, at tallene stiger, for der er potentielt
et udnyttet menneske bag hver af dem.
På den anden side fortæller det også, at flere aktører er blevet mere
opmærksomme på menneskehandel og på at kontakte CMM.
Og det tyder på, at det har en effekt, at samarbejdet mellem
myndighederne med den nuværende handlingsplan er blevet mere
formaliseret og kommet ind i mere faste rammer.
Derudover har CMM løbende fokus på at opkvalificere og dele viden
om tegn på menneskehandel med relevante myndigheder og andre
aktører. Ligesom de løbende arbejder med at afdække og formidle
viden om nye tendenser på området.
1
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1050: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. maj 2024 om rufferi, menneskehandel og menneskeudnyttelse
2878880_0003.png
Det er formentlig også et udtryk for, at den nuværende handlingsplan
med 118,2 mio. kr. er den hidtil mest ambitiøse handlingsplan på
området.
[Svar på spørgsmål AR om bedre understøttelse af kvinder, særligt for at få
bagmænd dømt]
I forhold til spørgsmål AR om bedre understøttelse af kvinderne,
særligt med henblik på at få bagmænd dømt, så er der med den
nuværende handlingsplan sket en styrkelse på en række områder.
Det opsøgende arbejde, der varetages af NGO’er i
prostitutionsmiljøerne, er styrket markant med flere midler. Og det er
bredt ud til hele landet.
Målet med indsatsen er at skabe kontakt til flere mulige ofre. Og at
skabe tillid og motivere dem til at tage imod hjælp og til at tale med
myndighederne.
I det indgår også at hjælpe ofrene ud af deres afhængighedsforhold til
bagmændene
og få bagmændene anmeldt til politiet.
Hvis en person bliver vurderet som offer for menneskehandel, får de
tilbud om bistand og støtte, herunder indkvartering samt tilbud om
sundhedsfaglig, psykologisk og juridisk bistand.
Jeg kan i øvrigt nævne, at også det specialiserede indkvarteringstilbud
til kvinder handlet til prostitution, som drives af Reden International,
er styrket med den nuværende handlingsplan.
Alle ofre får desuden tildelt en kontaktperson fra CMM, som
koordinerer deres sag, og som sikrer, at de får den nødvendige
bistand.
Den juridiske bistand kan fx omfatte vejledning om rettigheder og
muligheder for at vidne mod bagmænd.
Samtidig har CMM som noget relativt nyt en konkret
anmeldelsesstrategi, der skal bidrage til, at flest mulige sager
anmeldes til politiet.
CMM bistår alle personer udsat for menneskehandel, der ønsker at
anmelde udnyttelsen til politiet.
Ønsker personen ikke selv at anmelde forholdet, indgiver CMM i
udgangspunktet selvstændigt en anmeldelse til politiet, hvor offeret er
anonymt.
[Afslutning]
Samlet set er der i dag en omfattende indsats til at hjælpe kvinder i
prostitution, der vurderes udsat for menneskehandel.
2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1050: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. maj 2024 om rufferi, menneskehandel og menneskeudnyttelse
2878880_0004.png
Og der arbejdes løbende med at udvikle og styrke indsatsen. Det
gælder også indsatsen i forhold til at få anmeldt bagmænd.
Tak for ordet.
3