Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2878862_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. juni 2024
Internationalt Kontor
Maria F. Axelsen
2024-00439
3326380
UDKAST TIL TALE
til brug for forelæggelse af RIA-rådsmødet i
Folketingets Retsudvalg den 6. juni 2024
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1047: Spm. om ministerens talepapir, der skulle danne grundlag for møde den 6. juni 2024 om RIA-rådsmødet
[1. Indledning]
Der afholdes torsdag og fredag i næste uge rådsmøde for
retlige og indre anliggender i Luxembourg. Det er sidste
rådsmøde under det belgiske formandskab, inden man
overdrager det til Ungarn den 1. juli.
Udvalget har forud for mødet fået tilsendt et samlenotat
om sagerne på dagsordenen. Der er tale om en ganske
lang dagsorden.
Jeg vil begynde min gennemgang med punkter, der er sat
på til
drøftelse.
[2. Gennemgang af dagsordenen for RIA-rådsmødet]
[Forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af
børn]
Dagsordenen lægger op til en fremskridtsrapport
vedrørende forordningsforslaget om regler til
forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn
– også kendt som CSA-forordningen.
Det har som bekendt også under det belgiske
formandskab vist sig svært at nå til enighed blandt
medlemslandene om visse dele af forslaget. Det synes jeg
selvfølgelig er utilfredsstillende. Regeringen har bakket
fuldt op om formandskabets bestræbelser på at nå til
enighed i Rådet. Og fra dansk side er vi fortsat optagede
af, at forslaget rammer en fornuftig balance mellem
hensynet til forebyggelse og bekæmpelse af online
misbrug af børn på den ene side og hensynet til retten til
privatliv på den anden side.
2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1047: Spm. om ministerens talepapir, der skulle danne grundlag for møde den 6. juni 2024 om RIA-rådsmødet
2878862_0003.png
Da det altså endnu ikke er lykkedes at nå til enighed, er
det forventningen, at det belgiske formandskab under
rådsmødet blot giver en status på de igangværende
forhandlinger.
Jeg kan hertil tilføje, at Europa-Parlamentet og Rådet i
mellemtiden har vedtaget en toårig forlængelse af den
nuværende midlertidige ordning, der regulerer området i
dag. Forlængelsen sikrer, at der ikke opstår et hul i
lovgivningen, indtil man finder en permanent løsning på
problemet i form af en ny forordning.
[Direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel
udnyttelse af børn]
Jeg vil i forlængelse heraf fremhæve dagsordenspunktet
om et nyt forslag til direktiv om omarbejdning af det
gældende direktiv om bekæmpelse af dels seksuelt
misbrug og udnyttelse af børn, dels materiale med
seksuelt misbrug af børn. Forslaget blev fremsat af
Kommissionen den 6. februar 2024, og udvalget har [den
24. april 2024] fået tilsendt grund- og nærhedsnotat om
forslaget. Forslaget er sat på dagsordenen med henblik på
en orienterende debat.
Direktivet er nært beslægtet med den netop nævnte CSA-
forordning, men fokuserer på den strafferetlige ramme på
området, hvor forordningen vedrører retshåndhævelsen.
Forslaget har til hensigt at ændre det gældende direktiv
med henblik på at indføre en række skærpelser.
3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1047: Spm. om ministerens talepapir, der skulle danne grundlag for møde den 6. juni 2024 om RIA-rådsmødet
Jeg vil kort fremhæve nogle af de centrale elementer i
forslaget:
Der foreslås generelt en forhøjelse af
strafferammen for seksuelt misbrug, seksuel
udnyttelse og seksuelt materiale vedrørende børn.
Der foreslås derudover en generel ajourføring af
direktivet i lyset af den seneste samfundsmæssige
og teknologiske udvikling.
Endelig
foreslås
det
at
fastsætte
minimumsforældelsesfrister på imellem 20-30 år
afhængigt af lovovertrædelsens karakter.
Direktivforslaget er retsforbeholdsramt og vil derfor ikke
gælde for Danmark. Regeringen er dog generelt positivt
indstillet over for intentionerne bag forslaget. Og vi vil
derfor følge forhandlingerne nøje og overveje, om det
giver anledning til at ændre dansk ret.
[Direktiv om harmonisering af visse aspekter af
insolvenslovgivningen]
På dagsordenen er også en fremskridtsrapport
vedrørende direktivforslaget om harmonisering af visse
aspekter af insolvenslovgivningen.
Direktivforslaget har til formål at styrke inddrivelsen af
aktiver fra insolvente virksomheder med henblik på
dækning af krav for virksomhedernes kreditorer.
Velfungerende og effektive insolvensprocedurer
bidrager til at sikre bedre finansieringsmuligheder på
tværs af medlemsstaterne.
4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1047: Spm. om ministerens talepapir, der skulle danne grundlag for møde den 6. juni 2024 om RIA-rådsmødet
Forslaget og insolvensretten som sådan indgår af samme
grund i et aktuelt fokus på kapitalmarkedsunionen, og der
er derfor et ønske om, at forhandlingerne om forslaget
snarligt færdiggøres.
Det belgiske formandskab har i den seneste tid skabt
fremdrift i drøftelserne om forslaget. Der er dog fortsat
betydelige uenigheder mellem medlemslandene. Det
gælder særligt den del af forslaget, der vedrører en særlig
procedure
for
afvikling
af
insolvente
mikrovirksomheder.
Det er forventningen, at der under det kommende
ungarske formandskab vil blive arbejdet for en – i hvert
fald delvis – generel indstilling.
[Adgang til data for effektiv retshåndhævelse:
Præsentation af resultaterne fra højniveaugruppen]
Dagsordenen
lægger
derudover
op
til
en
meningsudveksling på baggrund af en præsentation af de
foreløbige resultater fra højniveaugruppen om adgang til
data for effektiv retshåndhævelse.
Højniveaugruppen blev lanceret i juni 2023. Gruppen har
til opgave at identificere udfordringer med adgang til
data for de retshåndhævende aktører i EU og komme med
anbefalinger til at imødegå sådanne udfordringer.
Fra dansk side er vi naturligvis optaget af løbende at
sikre, at både vores nationale myndigheder og deres tætte
samarbejdspartnere har de bedst mulige værktøjer til at
5
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1047: Spm. om ministerens talepapir, der skulle danne grundlag for møde den 6. juni 2024 om RIA-rådsmødet
bekæmpe alvorlig og grænseoverskridende kriminalitet.
Adgang til data spiller som bekendt en central rolle i den
sammenhæng.
Det er min forventning, at resultaterne kan danne
grundlag for en god efterfølgende drøftelse af
mulighederne for at styrke de retshåndhævende aktørers
adgang til relevant data.
[Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen mod
straffrihed og konsekvenserne for EU’s indre sikkerhed]
Dagsordenen bærer også præg af Ruslands fortsatte
aggression mod Ukraine, hvor der er to punkter på. I
begge tilfælde er der tale om tilbagevendende emner.
For det første er der lagt op til en meningsudveksling om
den hidtidige indsats og eventuelle yderligere retlige
modsvar og indsatser i kampen mod straffrihed for
internationale forbrydelser.
For det andet en status om konsekvenserne af Ruslands
aggression for EU’s indre sikkerhed.
På det seneste rådsmøde [den 4.-5. marts 2024] fik
ministrene bl.a. et overblik over igangværende drøftelser
under den strukturerede dialog med Ukraine om indre
sikkerhed.
6
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1047: Spm. om ministerens talepapir, der skulle danne grundlag for møde den 6. juni 2024 om RIA-rådsmødet
2878862_0007.png
[Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer: a) Vurdering
fra Intelligence Advisory Board og b) forebyggelse og
bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorisme]
Dagsordenen rummer et yderligere punkt om
imødegåelse
af
sikkerhedsudfordringer.
Dagsordenspunktet
indeholder
to
underdagsordenspunkter. Dels om vurdering fra
Intelligence Advisory Board (IAB) og dels om
forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme og
terrorisme.
Det forventes for så vidt angår det første punkt, at den
belgiske
indenrigsefterretningstjeneste,
der
nuværende tidspunkt er formand for Intelligence
Advisory Board, vil give en præsentation med fokus på
udfordringerne med bl.a. spionagetruslen mod EU samt
betydningen af konflikten i Gaza. For så vidt angår det
andet punkt forventes en drøftelse af forebyggelse og
bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorisme i EU.
Det var alt for så vidt angår
drøftelser
på dagsordenen.
Herudover er der sat to sæt rådskonklusioner på til
vedtagelse.
[Rådskonklusioner om kortlægningen af de mest
skadelige kriminelle netværk]
Dagsordenen bærer fortsat præg af det belgiske
formandskabs fokus på at styrke bekæmpelsen af
organiseret kriminalitet og narkotikahandel. Der lægges
7
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1047: Spm. om ministerens talepapir, der skulle danne grundlag for møde den 6. juni 2024 om RIA-rådsmødet
derfor op til vedtagelsen af et sæt rådskonklusioner om
kortlægningen af de mest skadelige kriminelle netværk.
Hovedformålet med rådskonklusionerne er at
understrege den fælles forpligtelse til at tackle alvorlig
og organiseret kriminalitet forårsaget af de mest
skadelige kriminelle netværk.
[Rådskonklusioner om styrkelse og beskyttelse af en fri,
åben og informeret demokratisk debat]
Der lægges endvidere op til vedtagelse af
rådskonklusioner om styrkelse og beskyttelse af en fri,
åben og informeret demokratisk debat.
Rådskonklusionerne udgør bl.a. en opfølgning på en
fælles udtalelse fra december sidste år fra Kommissionen
og
EU’s
højtstående
repræsentant
for
udenrigsanliggender
og
sikkerhedspolitik
om
bekæmpelse af alle former for had.
Rådskonklusionerne indeholder en række opfordringer
til medlemslandene, som har til formål at fremme en
informeret, respektfuld og inkluderende debat både
online og offline.
Fra regeringens side støtter vi op om rådskonklusionerne,
som der i øvrigt er bred opbakning til blandt de øvrige
medlemslande.
8
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1047: Spm. om ministerens talepapir, der skulle danne grundlag for møde den 6. juni 2024 om RIA-rådsmødet
[Direktiv om bekæmpelse af korruption]
Endelig rummer dagsordenen en vedtagelse af en generel
indstilling for direktivet om bekæmpelse af korruption.
Da direktivforslaget er omfattet af retsforbeholdet, vil det
ikke finde anvendelse i Danmark, men helt overordnet
deler regeringen selvsagt ønsket om effektiv bekæmpelse
af korruption.
Derfor er vi også positivt indstillet over for forslaget.
[Statusorienteringer]
Endelig byder rådsmødet på tre statusorienteringer
vedrørende:
- Den Europæiske Anklagemyndighed
- Gennemførelse
af
EU-aftalen
om
Istanbulkonventionen
- Bekæmpelse af organiseret kriminalitet: rapport fra
formandskabet
Det var alt for så vidt angår rådsmødedagsordenen.
Tak for ordet
9