REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1046: Spm. om ministerens og rigsadvokatens talepapir, der skulle danne grundlag for mødet den 2. maj 2024 om Rigsadvokatens praksis for henlæggelse af sager

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

26. juni 2024

Kontor:

Strafferetskontoret

Sagsbeh: Mikkel August von Buch-

wald

Sagsnr.: 2024-07463

Dok.:

3346456

Supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 1046 (Alm. del) fra Folketin-

gets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1046 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juni 2024.

Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles

fortroligt,

da bilaget indeholder oplysninger, hvis offentliggørelse vil med-

føre en væsentlig risiko for skade af politiets efterforskning og forfølgning

af it-relateret økonomisk kriminalitet.

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1046: Spm. om ministerens og rigsadvokatens talepapir, der skulle danne grundlag for mødet den 2. maj 2024 om Rigsadvokatens praksis for henlæggelse af sager

Spørgsmål nr. 1046 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oversende ministerens og rigsadvokatens tale-

papir, der skulle danne grundlag for mødet den 2. maj 2024 om

Rigsadvokatens praksis for henlæggelse af sager?”

Svar:

Justitsministeriet oplyste i den foreløbige besvarelse af 11. juni 2024 af

spørgsmålet, at ministeriet ville vende tilbage til Folketingets Retsudvalg,

når der forelå en supplerende udtalelse fra Rigsadvokaten.

Den supplerende udtalelse fra Rigsadvokaten er nu modtaget. Rigsadvoka-

ten har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

har til brug for besvarelse af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet

(SSK), der på baggrund af en udtalelse fra NSK har oplyst føl-

gende:

”Økonomisk kriminalitet udgør

en af de største udfordringer for

politiets og anklagemyndighedens straffesagsbehandling.

Kriminalitetsområdet har udviklet sig meget i de senere år, idet

en stor del af den økonomiske kriminalitet som led i den løbende

digitalisering af samfundslivet nu foregår på internettet, hvilket

bl.a. har medført en betydelig vækst i kriminaliteten. Den it-re-

laterede økonomiske kriminalitet foregår både hurtigere, hyppi-

gere og mere grænseoverskridende end den fysiske økonomiske

kriminalitet, hvilket gennem de senere år har ført til en betydelig

sagsophobning i såvel Nationalt Center for IT-Kriminalitet

(NCIK) som i politikredsene og et fortsat stigende antal anmel-

delser.

Politiet og anklagemyndigheden har i samme periode

–

bl.a.

som led i gennemførelsen af aftalen om politiets og anklage-

myndighedens økonomi 2021-23 (flerårsaftalen) og den digitale

tryghedspakke (lanceret i september 2022 af den daværende re-

gering, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige)

–

taget en række initiativer

for at styrke og stabilisere indsatsen mod it-relateret økonomisk

kriminalitet. Det drejer sig dels om initiativer til forebyggelse,

forstyrrelse (disruption) og efterforskning af it-relateret økono-

misk kriminalitet, dels om initiativer til styrket prioritering på

området.

Side 2/5

For så vidt angår prioritering af anmeldelser om it-relateret øko-

nomisk kriminalitet fremgår det af flerårsaftalen, at der er behov

for nye værktøjer til at prioritere sager om økonomisk krimina-

litet, så politiet og anklagemyndigheden får mulighed for i øget

omfang at inddrage relevante hensyn ved beslutningen af, om

en sag efterforskes, herunder om anmelder har været udsat for

tab, og fastsætte retningslinjer for, hvilke typer af it-relateret

økonomisk kriminalitet der prioriteres efterforskningsmæssigt.

Som opfølgning på ovennævnte initiativ i flerårsaftalen har

Justitsministeriet i samarbejde med Rigsadvokaten og Rigspoli-

tiet vurderet de eksisterende muligheder for, at politiet og ankla-

gemyndigheden kan foretage ressourcemæssige prioriteringer i

forhold til efterforskning af it-relateret økonomisk kriminalitet.

Det blev i den forbindelse konkluderet, at politiet inden for ram-

merne af gældende ret allerede har ganske vide rammer for at

prioritere ressourcerne, og at vurderingen af, om der i en konkret

sag skal indledes efterforskning, kan ske på baggrund af mere

standardiserede kriterier, der omfatter f.eks. sagstypen, størrel-

sen af det lidte tab, og om der umiddelbart er tale om en enkelt-

stående sag.

NSK indførte på den baggrund den 1. marts 2023 en ny priori-

terings- og styringsmodel i NCIK, der modtager alle anmeldel-

ser om it-relateret økonomisk kriminalitet. Modellen skal sikre

skarpere og hurtigere prioritering samt bedre styring af anmel-

delser om it-relateret økonomisk kriminalitet med henblik på at

nedbringe de nuværende sagsbeholdninger på området og sikre

en stærkere og mere målrettet kriminalitetsbekæmpelse. Model-

len indebærer bl.a., at den samlede vurdering af omstændighe-

derne i den enkelte sag med henblik på at beslutte, om der skal

indledes en efterforskning, tager afsæt i en række standardise-

rede kriterier, der er udtryk for en vurdering af karakteren og

alvoren af de forskellige kategorier af strafbare forhold, der an-

meldes til NCIK. Det handler bl.a. om størrelsen af det lidte tab,

hvorvidt der umiddelbart er tale om en enkeltstående sag, og om

der i øvrigt er forhold, som gør, at sagen bør efterforskes yder-

ligere. Blandt disse standardiserede kriterier indgår således et

beløbskriterium, der har betydning for, hvilke efterforsknings-

skridt der iværksættes i den enkelte sag. Beløbskriteriet står dog

som anført ikke alene, da der i alle tilfælde foretages en samlet

vurdering af omstændighederne i den enkelte sag. Der er altså

ikke tale om en bagatelgrænse, hvorefter anmeldelser under en

vis beløbsgrænse ikke undergives sagsbehandling.

Den prioritering, som NSK har vurderet nødvendig for at styrke

kriminalitetsbekæmpelsen og undgå nye sagsophobninger på

området, indebærer, at NCIK navnlig har fokus på serieforhold

og på alvorlige enkeltstående forhold.

Side 3/5

Den nye prioriterings- og styringsmodel kan i kort form beskri-

ves således, at alle enkeltstående anmeldelser, som modtages i

NCIK, som udgangspunkt vil blive visiteret og beriget med op-

lysninger (herunder editionsoplysninger på pengemodtager).

Disse oplysninger indgår i en samlet vurdering med den efter-

forskning, der vil være nødvendig for at løfte sagen, om der er

tale om forsøg eller fuldbyrdet forbrydelse, og hvilken straf der

kan forventes idømt. På baggrund af vurderingen oversender

NCIK anmeldelsen eller sagspakken til efterforskning i en poli-

tikreds eller henlægger sagen. Sager, der henlægges efter den

indledende berigelse af NCIK, kan genoptages, såfremt der til-

går nye oplysninger, som tilsiger dette, eksempelvis fordi sagen

indgår i en sagspakke.

Formålet med den nye prioriterings- og styringsmodel er at

sikre, at politiet prioriterer de alvorligere forhold, herunder for-

hold med større tab eller sager med gerningsmænd, der begår

organiseret eller gentagen kriminalitet, og at de anmeldelser, der

ikke bør efterforskes, så vidt muligt henlægges allerede i NCIK.

Det skal medvirke til at sikre, at der ikke sker sagsophobning på

området, men at der i stedet sker en hurtigere og mere ensartet

retshåndhævelse i hele landet. Det bemærkes i den forbindelse,

at modellen vil få betydning for, hvornår anmeldelser om it-re-

lateret økonomisk kriminalitet henlægges, da flere anmeldelser

vil blive henlagt allerede i NCIK, men NSK forventer ikke, at

modellen samlet set vil føre til, at flere anmeldelser henlægges.

Politiets henlæggelse af en sag er ikke ensbetydende med, at sa-

gen ikke længere figurerer i politiets systemer. Når en anmel-

delse om it-relateret økonomisk kriminalitet kommer ind i

NCIK, sammenholdes den med tidligere anmeldelser (både ver-

serende og henlagte). Er der sammenfald, vil sagerne kunne

kobles sammen og blive efterforsket samlet, således at det i sti-

gende omfang bliver muligt at prioritere til fordel for sager, der

vedrører mere systematisk kriminalitet.

Det bemærkes i øvrigt, at NCIK’s afgørelser om henlæggelse af

en anmeldelse vil kunne påklages til Statsadvokaten for Særlig

Kriminalitet (SSK) efter de almindelige regler herom i retsple-

jelovens § 101, jf. § 749, stk. 3.

Det er NSK’s vurdering,

at prioriterings- og styringsmodellen

overordnet har virket efter hensigten og således medført en

bedre styring af sager om it-relateret økonomisk kriminalitet

samt en hurtigere og mere ensartet retshåndhævelse i hele lan-

det, ligesom modellen har betydet, at såvel sagsbeholdningen

som sagsbehandlingstiden i NCIK er væsentligt reduceret.

NSK vil løbende på baggrund af erfaringer fra politi og ankla-

gemyndighed overveje, om og hvordan modellen kan forbedres.

Side 4/5

Det bemærkes videre, at indførelsen af den nye prioriterings- og

styringsmodel i NCIK skal ses i sammenhæng med flere samti-

dige tiltag på området, herunder navnlig NSK’s tilførsel af be-

tydelige personaleressourcer til NCIK.”

For så vidt angår den vurdering af de eksisterende muligheder for, at politiet

og anklagemyndigheden kan foretage ressourcemæssige prioriteringer i for-

hold til efterforskning af it-relateret økonomisk kriminalitet, der er nævnt i

udtalelsen, henvises til besvarelse af 6. juni 2023 af spørgsmål nr. 754 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg.

Der henvises herudover til vedlagte fortrolige bilag.

Side 5/5