Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2886703_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. juni 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sebastian Stentoft
2024-07392
3323390
Besvarelse af spørgsmål nr. 1038 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1038 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD) og Peter
Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1038: Spm., om Danmark i forbindelse med Schengen-samarbejdet har fået kritik for den danske ind- og udrejsekontrol i Københavns Lufthavn eller andre lufthavne i Danmark
Spørgsmål nr. 1038 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om Danmark i forbindelse med
Schengen-samarbejdet har fået kritik for den danske ind- og
udrejsekontrol i Københavns Lufthavn eller andre lufthavne i
Danmark, vil ministeren herunder redegøre for, hvilke
kritikpunkter Danmark har fået ifm. disse kontroller af ind- og
udrejsekontrollen, og hvis ikke Danmark har fået kritik vil
ministeren i så fald redegøre for de sidste 3
inspektionskontroller ifm. Schengen-kontrollen i danske
lufthavne?”
Svar:
Det følger af Rådets forordning (EU) 2022/922 af 9. juni 2022 om indførelse
og anvendelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af
anvendelsen af Schengenreglerne, og før da af forordning (EU) nr.
1053/2013, at alle medlemsstater i løbet af en flerårig evalueringscyklus
underkastes en periodisk evaluering af deres anvendelse af
Schengenreglerne.
Som led heri blev der i 2022 foretaget en Schengenevaluering af Danmark
på en række områder, herunder forvaltning af de ydre grænser og
Schengeninformationssystemet (SIS), der bl.a. omhandler forhold
vedrørende ind- og udrejsekontrollen i danske lufthavne. I forbindelse med
Schengenevalueringen modtog Danmark på en række punkter kritik af
forvaltningen af grænsekontrollen på de ydre grænser. På baggrund heraf
har Rådet i september 2023 vedtaget henstillinger vedrørende de
kritikpunkter, der blev konstateret under evalueringen. Henstillingerne er
vedlagt som bilag til besvarelsen.
Heraf fremgår det om de danske lufthavne, at Danmark henstilles til:
at tilpasse risikoanalyserne på lokalt plan til den fælles integrerede
model for risikoanalyse, idet der skal tages hensyn til sårbarheder og
virkninger, at øge antallet af uddannede analytikere i Københavns
Lufthavn og Billund Lufthavn og at tilbyde specialuddannelse til det
personale, der er ansvarligt for risikoanalyse, og sikre en klar
metodologi til støtte for deres arbejde,
at bringe procedurerne for ind- og udrejsekontrol af mindreårige i
Aarhus
Lufthavn
i
overensstemmelse
med
Schengengrænsekodeksens artikel 20, sammenholdt med bilag VII,
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1038: Spm., om Danmark i forbindelse med Schengen-samarbejdet har fået kritik for den danske ind- og udrejsekontrol i Københavns Lufthavn eller andre lufthavne i Danmark
punkt 6.1, 6.2 og 6.3, og forbedre den specifikke uddannelse af
grænsevagter på dette område,
at sikre korrekt planlægning og anvendelse af de betjente, der
foretager indledende kontrol i Københavns Lufthavn, for at lette
passagerstrømmen og give tilstrækkelig tid til at foretage effektiv
ind- og udrejsekontrol,
at sikre et tilstrækkeligt antal erfarne politibetjente, der har den
nødvendige faglige ekspertise til at håndtere de mange forskellige
grænsebevogtningsopgaver i Københavns Lufthavn, og
at sørge for, at slutbrugerne i de operationelle centre og ved den
efterfølgende kontrol i Københavns Lufthavn får mere uddannelse i
SIS-proceduren.
Danmark har i henhold til artikel 21, stk. 1, i Rådets forordning (EU)
2022/922 udarbejdet handlingsplaner til imødegåelse heraf. Det følger af
handlingsplanerne, at der for så vidt angår samtlige ovenforstående punkter
er iværksat relevante tiltag.
Fire ud af fem anførte punkter vurderes på den baggrund at være
imødekommet. Det resterende punkt, der vedrører ind- og udrejsekontrol af
mindreårige i Aarhus Lufthavn, forventes endeligt imødekommet i løbet af
indeværende år, idet det forudsætter løbende gennemførelse af yderligere
uddannelse.
Side 3/3