Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2882393_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 6094
Den 17. juni 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1030 (REU alm. del) stillet 30. maj 2023 efter ønske fra
medlem af udvalget Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 1030
Vil ministeren redegøre for, hvem der kan opdage, hvis en miljøanalytiker fifler med rapporter, sådan
som det ser ud til, at Benny Østerø gør det i TV 2-dokumentaren
”Den sorte Svane”, og vil ministeren
redegøre for, om vi har tilstrækkelige værn til at opdage den slags kriminalitet, herunder om
lovgivning, tilsyn og ressourcer er tilstrækkelige i dag?
Svar
Med Benny Østerøs ’fiflen’ med rapporter forstås det, at der refereres til
svindel med
miljøkortlægningsrapporter af problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald samt klassificering af
forurenet jord, der bortskaffes som værende mindre forurenet.
Vi har regler på miljøområdet, der skal sikre, at forurenet bygge- og anlægsaffald og forurenet jord
håndteres forsvarligt af hensyn til vores miljø og sundhed. Kommunerne fører tilsyn med, at reglerne
overholdes. For bygge- og anlægsaffald kan kommunerne f.eks. føre et administrativt tilsyn, hvor de
sammenholder miljøkortlægning af problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald med oplysninger
om bygningstype, opførelsesår mv. Problematiske stoffer er typisk anvendt i byggeri i en bestemt
årrække, og oplysninger om opførelsesår/renoveringsår kan derfor give en indikation på, om der er
risiko for indhold af problematiske stoffer. Kommunen kan på den baggrund efterspørge
dokumentation for, at der ikke er anvendt PCB eller andre problematiske stoffer i bestemte materialer
og/eller bygningsdele.
Der er regler i jordflytningsbekendtgørelsen, som skal sikre, at den forurenede jord er analyseret og
kategoriseret korrekt, og som vil fremgå af den lovpligtige anmeldelse om jordflytning. Ligesom der er
pligter for den, der modtager forurenet jord. Modtager af forurenet jord skal i to år opbevare
følgesedlen for den jord, der er modtaget, som skal kunne fremvises til miljømyndighederne.
Tilsidesættelse af disse regler kan straffes med bøde, og i særlige tilfælde med fængsel i op til to år.
Miljøministeriet vil følge den videre udvikling i sagen og vurdere, om den giver anledning til at
stramme op i de gældende regler og håndhævelsen af disse. Vi skal vide, hvad der er sket, før vi kan
konkludere, om vi har tilstrækkeligt værn i dag.
Magnus Heunicke
/
Kasper Rise
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk