Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2883504_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. juni 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2024-07293
3319931
Besvarelse af spørgsmål nr. 1028 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1028 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1028: Spm. om det vil være lovligt at lave kontroller af registrerede bandemedlemmer i forhold til deres forskellige selskaber
Spørgsmål nr. 1028 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om det vil være lovligt at lave
kontroller af registrerede bandemedlemmer i forhold til deres
forskellige selskaber, herunder i Erhvervsstyrelsen og
Gældsstyrelsen, og vil ministeren give en status på
retssikkerheds og databeskyttelsesretlige regler i den
forbindelse, herunder redegøre for, alternativt skønne, hvor
mange af bandemedlemmerne, som har selskaber og
virksomheder?”
Svar:
Økonomisk kriminalitet er undergravende for vores samfundsmodel, og vi
skal som samfund ikke finde os i, at banderne snyder og bedrager
fællesskabet. Med den nye bandepakke IV sætter vi derfor hårdt mod hårdt,
når det kommer til bandernes lyssky forretninger og organiserede
økonomiske
kriminalitet.
Vi
etablerer
bl.a.
en
tværfaglig
efterforskningsgruppe under National Enhed for Særlig Kriminalitets
(NSK) ledelse og med deltagelse af Erhvervsstyrelsen samt told- og
skatteforvaltningen.
Den tværfaglige efterforskningsgruppe skal have fokus på sager med
relation til bandemiljøet og skal efterforske sager om bl.a. organiseret
skatte- og afgiftssvig. Samtidig etableres et fast operativt samarbejde under
ledelse af NSK og med deltagelse af de relevante myndigheder, som får til
opgave løbende at gennemgå og afdække bandegrupperinger og
bandemedlemmers økonomiske forhold samt de virksomheder, som har
tilknytning til dem.
Folketinget har netop vedtaget et stort lovforslag, der skal implementere
store dele af bandepakke IV, og som træder i kraft den 1. juli 2022. Med
lovforslaget skabes også de retlige rammer for den nye tværfaglige
efterforskningsgruppe.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke er muligt ved et elektronisk
udtræk i politiets systemer at opgøre, hvor mange
bandemedlemmer der har selskaber og virksomheder, ligesom
politiet ikke har et nærmere skøn over omfanget.
Side 2/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1028: Spm. om det vil være lovligt at lave kontroller af registrerede bandemedlemmer i forhold til deres forskellige selskaber
En elektronisk opgørelse forudsætter, at politiet deler
oplysninger fra Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED)
om registrerede bandemedlemmer med Erhvervsstyrelsen, der
er ansvarlig myndighed for det Centrale Virksomhedsregister
(CVR).
Rigspolitiet kan oplyse, at det følger af § 1, stk. 1 og 2, i
bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Politiets
Efterforskningsstøttedatabase (PED), at PED er et internt
arbejdsredskab for politiet, og at behandlingen af
personoplysninger i PED alene kan finde sted i det omfang, det
er nødvendigt for løsningen af politimæssige opgaver inden for
de områder, der er undergivet systematisk, politimæssig
monitering.
PED indeholder sensitive oplysninger om, hvilke navngivne
personer fra kriminelle miljøer politiet moniterer, og en
videregivelse af disse oplysninger bekræfter således, hvilken
viden politiet har, herunder hvilke personer der efter politiets
vurdering tilhører bandemiljøet. Videregivelse af oplysninger
fra PED indebærer derfor en risiko for kompromittering –
tilsigtet eller utilsigtet – af politiets indsats mod de miljøer, der
moniteres. Det gælder også, selv om oplysningerne videregives
fortroligt.
I den sammenhæng kan Rigspolitiet oplyse, at politiets egen
behandling af oplysninger i PED er underlagt høje
sikkerhedskrav for netop at undgå kompromittering af politiets
indsats på de kriminalitetsområder, der moniteres, herunder
navnlig indsatsen mod bandemiljøet. Der gælder således særligt
strenge krav til it-sikkerheden og de personer, der autoriseres
som brugere af databasen, og det er kun personale, som
varetager særlige funktioner i politiet, der kan få adgang til at
tilgå oplysningerne i databasen.
Politiet kan i fornødent omfang bl.a. videregive oplysninger fra
PED til en anden offentlig myndighed, når videregivelsen er
nødvendig for myndighedens virksomhed eller påkrævet for en
afgørelse, som myndigheden skal træffe. I den forbindelse
lægger politiet bl.a. vægt på karakteren og omfanget af
oplysninger, der ønskes videregivet, og om videregivelsen
understøtter politiets arbejde inden for de områder, der er
undergivet systematisk, politimæssig monitering. I forbindelse
med konkrete straffesager, hvor det kan være relevant at
inddrage sensitive oplysninger fra PED, skal politiet altid
overveje, om sagen i stedet kan belyses i tilstrækkelig grad på
baggrund af oplysninger fra andre kilder, herunder eksempelvis
oplysninger i Kriminalregisteret (KR), således at politiet undgår
at blotlægge oplysningerne fra PED.
Side 3/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1028: Spm. om det vil være lovligt at lave kontroller af registrerede bandemedlemmer i forhold til deres forskellige selskaber
I lyset af ovenstående, og som følge af de helt særlige
beskyttelseshensyn til oplysningerne i PED og politiets
moniteringsindsats af kriminelle miljøer, finder Rigspolitiet
ikke grundlag for, at politiet som led i besvarelsen af et
folketingsspørgsmål
videregiver
oplysninger
til
Erhvervsstyrelsen om, hvilke navngivne personer politiet har
registeret som bandemedlemmer i PED.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at der i regi af det
udvidede Al Capone-samarbejde, som er besluttet ved
bandepakke IV, skal sikres adgang til deling og brug af
nødvendige data. Rigspolitiet kan i den forbindelse bemærke, at
tiltaget om et udvidet Al Capone-samarbejde er under
implementering, og at rammerne herfor, herunder i forhold til
udveksling af oplysninger myndighederne imellem, vil blive
fastlagt i den forbindelse.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:
”Erhvervsstyrelsen kan kontrollere, om virksomheder, herunder
også de virksomheder, der er ejet eller ledet af registrerede
bandemedlemmer, overholder en række erhvervsrettede love
såsom selskabsloven, årsregnskabsloven og bogføringsloven.
Erhvervsstyrelsens kontrol gennemføres på et datadrevet og
risikobaseret grundlag. Det betyder, at når Erhvervsstyrelsen
udvælger virksomheder til manuel kontrol, anvender styrelsen
machine learning for at målrette kontrollen til de sager, hvor
risikoen for svig er størst. Udvælgelsen sker derfor ud fra, hvilke
virksomheder der har fået høj risikoscore baseret på en række
data, som indgår i machine learning-modellen.
Aktuelt indgår oplysninger om, hvem der er registreret som
bandemedlemmer, ikke i Erhvervsstyrelsens machine learning-
modeller. Dette udelukker dog ikke, at Erhvervsstyrelsen i regi
af f.eks. det udvidede Al Capone-samarbejde efter bandepakke
IV har særlige indsatser målrettet bandemedlemmer.”
Justitsministeriet har endelig til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Skatteministeriet, der har oplyst følgende:
”Skatteministeriet har bedt Gældsstyrelsen om et bidrag til
besvarelse af spørgsmålet og har modtaget følgende bidrag:
”Gældsstyrelsen har til opgave at inddrive gæld til det
offentlige og har ikke myndighedskompetence til at
Side 4/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1028: Spm. om det vil være lovligt at lave kontroller af registrerede bandemedlemmer i forhold til deres forskellige selskaber
udføre kontrol af oplysninger om personkredsen, der er
registreret
for
kapitalselskaber
og
enkeltmandsvirksomheder.
Gældsstyrelsen registrerer som udgangspunkt ikke
oplysninger om skyldneres medlemskab eller
tilknytning til en bande eller lignende gruppering, men
det kan fremgå af oplysningerne på den konkrete sag.
Gældsstyrelsen har i medfør af skatteforvaltningsloven
en ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende med
hensyn til oplysninger om en fysisk eller juridisk
persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet
tilhørende forhold, som Gældsstyrelsen under
varetagelsen af sit arbejde bliver bekendt med.
Gældsstyrelsen kan dog videregive oplysninger til andre
myndigheder, hvis betingelserne for videregivelse af
oplysninger i forvaltningsloven, databeskyttelsesloven
og databeskyttelsesforordningen er opfyldt. Derudover
bliver Gældsstyrelsen som led i udmøntningen af den
politiske aftale om Bandepakke IV en del af det såkaldt
Udvidet Al Capone-samarbejde om bl.a. økonomisk
kriminalitet.””
Side 5/5