Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. juni 2024
Besvarelse af spørgsmål 1022 alm. del stillet af udvalget den 29. maj
2024 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om medarbejderne i Erhvervsstyrelsen log-
ges, og om der foretages kontroller af, om de har været inde i sager, de ikke
arbejder med. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvad eventuelle kon-
troller har vist.
Svar:
Det er regeringens opfattelse, at man i Erhvervsstyrelsen tager sikkerhed
meget alvorligt og således også har taget alle nødvendige forholdsregler
for at imødegå risikoen for misbrug.
Jeg har til brug for oplysninger om logning i Erhvervsstyrelsen indhentet
bidrag fra Erhvervsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Erhvervsstyrelsen
anvender et særligt it-system til oprettelse, sagsbehand-
ling og lagring af kontrolsager. Det er et system, som styrelsen selv har
udviklet, og som har til formål systematisk og struktureret at opsamle og
gemme data om kontrol og tilsyn.
Sagsbehandlere med konkrete rettigheder kan tilgå alle sager i systemet.
Det kan være nødvendigt at kunne tilgå data om kontrolsager til (videre)ud-
viklingen af machine learning-modeller, til rapportering og effektmåling
samt til videndeling, fx til fremsøgning af historiske sager og tidligere
praksis.
Der er dog særlige fortrolighedshensyn på nogle områder, hvor sagerne
således er skærmet og derfor kun kan tilgås af sagsbehandlere med særlig
adgang.
Erhvervsstyrelsen har en omfangsrig logning i sine systemer og kan se,
hvem som har tilgået systemerne, og hvem som har arbejdet, godkendt og
læst sagerne i systemerne. Til at styre roller og rettigheder i systemerne har
Erhvervsstyrelsen et særskilt system med konkrete procedurer for ændring
og tildeling. Det er således ikke alle, der kan godkende sager i systemerne,
da de ansatte skal tildeles konkrete rettigheder til dette.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk