Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. juni 2024
Besvarelse af spørgsmål 1021 alm. del stillet af udvalget den 29. maj
2024 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange af medarbejderne i Erhvervs-
styrelsen, der er sikkerhedsgodkendte, herunder hvorfor ikke alle medar-
bejdere er det, og vil ministeren redegøre for, hvad der falder i kategorien
”arbejde med fortroligt materiale” i Erhvervsstyrelsen.
Svar:
Jeg har for oplysninger om brugen af sikkerhedsgodkendelse indhentet bi-
drag fra Erhvervsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Erhvervsstyrelsen
arbejder, som så mange andre myndigheder, til daglig
med behandling af fortrolige oplysninger. Materiale, der indeholder fortro-
lige oplysninger, kan f.eks. være dokumenter, der stammer fra virksomhe-
der, og som styrelsen er kommet i besiddelse af som led i en ansøgnings-
proces eller i en tilsynssag. Sådanne oplysninger kan handle om enkeltper-
soners private, herunder økonomiske forhold, men i Erhvervsstyrelsens til-
fælde er det oftere oplysninger om drifts- eller forretningsforhold el.lign.,
som for eksempel kundeforhold, forestående forretningsdispositioner og
priser mv. Fortrolige oplysninger kan dog også vedrøre kontrol-, regule-
rings- eller planlægningsvirksomhed samt andre forhold.
At arbejde med fortroligt materiale er således ofte en uomgængelig del af
at varetage de lovbundne opgaver, Erhvervsstyrelsen har ansvar for.
Det følger af forvaltningsloven, at alle, der arbejder i den offentlige for-
valtning, har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, jf. straf-
felovens § 152 og §§ 152 c-152 f. Enhver offentligt ansat risikerer således
straf samt ansættelsesretlige konsekvenser, hvis vedkommende uberettiget
videregiver en fortrolig oplysning. Det strafferetlige og ansættelsesretlige
værn anses traditionelt som værende tilstrækkeligt til at sikre, at myndig-
heden er i stand til at behandle fortrolige oplysninger forsvarligt.
Som en ekstra foranstaltning er myndighederne dog i stigende grad be-
gyndt at foretage en sikkerhedsgodkendelse af ansatte, der jævnligt arbej-
der med fortrolige oplysninger, hvor uberettiget videregivelse eller offent-
liggørelse vil være særligt skadelig. Her tænkes især på oplysninger om
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk