Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2884057_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. juni 2024
Strafferetskontoret
Anne Plass Zachhau
2024-07253
3319032
Besvarelse af spørgsmål nr. 1019 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1019 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1019: Spm. om fordele og ulemper ved at indføre objektivt ansvar som man f.eks. kender i transportbranchen, i advokathuse eller rådgiverinstitutioner mv.
Spørgsmål nr. 1019 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for fordele og ulemper ved at indføre
objektivt ansvar som man f.eks. kender i transportbranchen, i
advokathuse eller rådgiverinstitutioner mv., så både
arbejdsgiver og den ansatte straffes, med det formål at sikre at
ledelsen også tager ansvar for ansattes handlinger?”
Svar:
Jeg er dybt forarget over den kriminalitet, som TV2’s dokumentar Den Sorte
Svane bringer for dagens lys. Det undergraver vores samfund, når kriminelle
snyder statskassen for store beløb med fakturafabrikker og fupfirmaer, mens
andre mennesker går på arbejde, tjener en ærlig løn og betaler deres skat.
Jeg er derfor også åben for at se på, om rådgiveres ansvar skal skærpes.
Den 6. juni 2024 mødtes skattemisteren og jeg som følge af TV2’s
dokumentarserie ”Den sorte svane” med Advokatsamfundet og
Advokatrådet. På mødet blev bl.a. god advokatskik, der er nærmere
reguleret i de advokatetiske regler, drøftet. Reglerne gælder såvel for
advokater som for advokatfirmaer. Advokatrådet vil på baggrund af
dokumentaren overveje, om der er grundlag for at skærpe de advokatetiske
regler.
Justitsministeriet vil endvidere i samarbejde med Advokatsamfundet
overveje, om sanktionerne for advokaters overtrædelse af god advokatskik
skal skærpes, både i forhold til bødeniveauet og muligheden for at kunne
fratage advokater retten til at udøve advokatvirksomhed.
Derudover vil Konkursrådet blive inddraget i overvejelser om, hvordan der
kan strammes op på bl.a. udpegning af kuratorer i forbindelse med
egenbegæringer om konkurs, så risikoen for, at der udpeges en inhabil
kurator, som ikke varetager sit hverv ordentligt, imødegås. Skifteretternes
tilsyn med konkursboer vil blive inddraget i den forbindelse.
Endelig kommer vi fra regeringens side til i næste folketingssamling at
fremsætte et lovforslag, der skal ændre reglerne for advokaters
tavshedspligt, således at pengeinstitutterne kan lave hvidvaskkontrol af
advokaternes klientkonti.
Side 2/2